Status over Superligaens 2. runde
Så er der for alvor gang i Superligaen. Banerne er i pæn stand, men det er holdene ikke. En del spillere virker som om de stadig er på ferie, men alle skal nok komme i gear. Spillerne er i det mindste heldige med ikke også at skulle have været med til VM.
Superligaens 2. runde startede med opgøret mellem FC Vestsjælland og OB. Den kamp vandt FCV fortjent med 3-1. I det 9. minut bragte Festersden FCV foran med 1-0. I det 23. minut blev det til 2-0, da Skulason lavede et godt selvmål. Marc Rochester Sørensen gjorde det til 3-0 i det 50. minut. Mens Emil Larsen reducerede til 3-1 i det 64. minut. FCV er begyndt at spille fodbold. Det var ikke et sekund for tidligt at Ove P blev udskiftet. Den mand burde forbydes at træne i Danmark, for den type fodbold han praktiserer, gider mange ikke kigge på. han burde tage til Norge, hvor han sikkert vil få stor succes. Jeg har aldrig tvivlet på at FCV kan spille pænt fodbold, men det fik de ikke lov til i sidste sæson. FCV må gerne blive ved med at spille på den måde. FCV møder i næste runde FCK hjemme, og det er en kamp jeg glæder mig til at se. OB, tja, hvad skal jeg sige til dem? De spillede under niveau, og kun Emil Larsen kunne være sin indsats bekendt. Alle de andre spillere var stadig på ferie. Jeg tvivler stadig på at truppen er bred nok til Superligaen. Det kniber meget i både forsvar og angreb. Det virker som om ledelsen er handlingslammede, da de endnu ikke har fået den endelige trup på plads. Der skal altså hentes et par spillere mere til forsvar og angreb, hvilket træner Troels var utilfreds med endnu ikke er sket. Måske er det også snart slut med træner Troels, hvis der ikke snart kommer resultater. OB møder AaB hjemme i næste runde.
Lørdagens første kamp var mellem AaB og FC Midtjylland. Den vandt AaB med 2-0. Anders K Jacobsen gjorde det til 1-0 i det 63. minut. Helenius scorede på et lidt tvivlsomt straffespark til 2-0 i det 66. minut. Efter den noget sløje indsats mod SønderjyskE, var der sket en forvandling med AaB. De havde fået mere fut i støvlerne, og spillede en fornuftig kamp. Nu mangler de lige at få Thomsen og Würtz tilbage fra deres skader, men også den dygtige og desværre meget skrøbelige Rasmus Jönsson. Hvis han bliver skadefir, kan han blive en stor spiller i Superligaen. AaB skal spille kval kamp på onsdag mod Dinamo Zagreb kl. 20:15, og det bliver ikke nogen let kamp. FCM spillede ikke særligt godt, og den falder helt sikkert tilbage på træner Glen Riddersholm, som efter min mening begik en taktisk bøf, og stillede op med to seksere. FCM kan ikke finde ud af at spille defensivt, det er de ikke stærke nok til i defensiven. Jeg forstår ikke, at han absolut skulle lave noget som helst om, da AaB var uden Thomsen, som er giftig i omstillingerne. De spillede en flot kamp mod Brøndby, men en dårlig kamp mod AaB, som ikke var prangende. Riddersholm havde vist glemt ordsproget ”Never change a winning team”. FCM møder Randers hjemme i næste runde, og må gerne stille offensivt op, for ellers går det galt.
Lørdagens anden kamp vat mellem FCK og FCN. Den vandt FCK fortjent med 2-0. Zanka bragte FCK foran i det 44. minut. Nicolai Jørgensen gjorde det til 2-0 i det 60. minut, mens Kim Aabech reducerede i overtiden, efter en kæmpe bøf af keeper Andersen. Han er topkandidat til ugens sæbehandske, og sikkert også årets sæbehandske. Stephan kan stå brandkampe, men han har et meget lavt bundniveau. Det er ikke en landsholdsmålmand værdigt at begå så stor en brøler. Det må ganske enkelt ikke ske. Ikke så mærkeligt at han ikke har kunnet spille fast i nogle af de klubber han har repræsenteret. FCK har helt klart et målmandsproblem. Ellers spillede de en fornuftig kamp, og viste klare fremskridt. Specielt Jørgensen og Toutouh viste klasse, og er et par spillere Morten Olsen skal holde øje med. Hvis Toutouh bliver ved med at spille på den måde, så er han snart tabt for dansk fodbold. FCK skal en tur til Kiev for at spille kval til ChL, og det bliver heller ikke nogen nem kamp. Håber de kan slippe hjem med et begrænset nederlag eller det ene point, hvilket ikke er umuligt, specielt med en stærkt spillende Zanka. FCK møder i næste runde FCV ude. FCN kom ned på jorden igen, efter de ellers havde spillet en god kamp mod FCV, men FCN er ikke gode på udebane. Det skal de se at få lært, for ellers står den på 1. division en skønne dag. At de fik scoret det ene mål, var mega heldigt. De fik dog skabt et par gode chancer. Uffe Bech havde en mega chance, men savnede den skarphed han ellers havde mod FCV. Han er en ung angriber med et stort talent, så han skal lære at bevare roen i de afgørende situationer. FCN møder Esbjerg i næste runde.
Søndagens første kamp var lokalopgøret mellem Randers og Hobro. Den vandt Randers med 2-1, men burde hav vundet med et par mål mere. Hobro bragte sig ellers foran med 1-o på et flot langskud af Martin Thomsen i det 7. minut. Djiby Fall fik endelig scoret, og udlignede i det 38. minut. I det 58. minut bankede Kasper Fisker et frispark direkte i mål, et flot mål, der sikkert bliver månedens mål. Randers spillede en flot kamp, og det kunne kun blive bedre, efter en elendig kamp mod Esbjerg, som de alligevel vandt. Er der noget stort på vej i Randers? Det tror jeg nu ikke, men man kan aldrig vide. AaB havde mange jo heller ikke regnet med at skulle blive mestre, men nærmere stod til nedrykning. Randers møder i næste runde FCM ude, og så kommer de sikkert ned på jorden igen efter to sejre. Hobro kom ned på jorden efter deres overraskende sejr ude over OB, men OB kan alle slå. Hobro viste deres begrænsninger mod Randers, og jeg er sikkert på de får det mere end svært ved at overleve i Superligaen. De spiller pænt fodbold i momenter, men det skal helst gøres over en hel kamp. De står over for noget af en opgave i næste runde, da Brøndby kommer på besøg. Jeg tror, at den eneste glade mand i Hobro og omegn er kassereren efter den kamp.
Søndagens anden kamp var mellem Esbjerg og SønderjyskE. Den endte 1-1. Esbjerg kom foran i det 60. minut på en scoring af Pusic. Emil Lyng scorede selvmål i det 85. minut. Esbjerg spillede ellers en udmærket kamp, specielt i det offensive, men var atter ikke skarpe nok. efter scoringen trak Esbjerg sig tilbage på banen, hvilket de aldrig skulle have gjort, for det er ikke nemt at forsvare en 1-0 føring hjem. De skulle hellere have gået efter mål nummer to, men måske var kræfterne der ikke i den lumre varme. De havde også en kamp fra i torsdags i benene, men det skulle de altså gerne kunne klare. De var lidt heldige med det ene point, for sønderjyderne tilspillede sig en del chancer, men Dubravka stod en god kamp. Esbjerg møder FCN ude i næste runde. Sønderjyderne fik fortjent det ene point med hjem, da de i sidste halvdel af 2. halvleg fik nogle gode chancer. De var ellers trykket godt tilbage på banen i 1. halvleg, men kom mere og mere med i kampen. Sønderjyderne døjer med en masse skader, men det ser ud til at en del af de skadede er på vej tilbage. Det er utroligt med SønderjyskE, de fighter som vilde, og giver aldrig op, på trods af de har været spillet helt ned, så kommer de igen. Det kunne en del hold lære en del af. Sønderjyske møder Silkeborg ude i næste runde.
2. runde af Superligaen sluttede med opgøret mellem Brøndby og Silkeborg, den endte med den forventede sejr til Brøndby på 2-0. Nunez gjorde det til 1-0 i det 48. minut. Phiri lukkede og slukkede i det 90. minut med scoringen til 2-0. Brøndby vandt kampen, og det var det mest positive der var at sige om den kamp, for Brøndby spiller ikke ret godt. De er endnu ikke oppe i gear. Der var fremskridt at spore, men der mangler stadig en del, hvis BIF vil spille med om mesterskabet. Brøndby pressede fra kampens start Silkeborg i bund, og fik da skabt lidt chancer. Silkeborg have ikke ret meget at byde på i 1. halvleg, hvor de koncentrerede sig om at forsvare, og det gjorde de ret fornuftigt. Det ser rimeligt ud i defensiven, men i offensiven har Silkeborg ikke meget at byde på. 0 mål i to kampe er ganske enkelt ikke godt nok. hvis der ikke sker noget i offensiven, rykker Silkeborg helt sikkert ned. De er ikke farlige nok. der skal helt sikkert hentes etn par spillere, da truppen ser noget tynd ud. Silkeborg møder SønderjyskE hjemme i næste runde.
Der blev scoret 16 mål, hvilket giver et snit på 2,67 mål pr kamp, og det er ikke godt nok. vi skal altså op på et snit på tre, før det er godkendt. Godt at vi har FCV som er det meste scorende hold i Superligaen.
Ugens sæbehandske går suverænt til Stephan Andersen, som leverede et kæmpe drop mod FCN. Det må ikke ske for en landsholdsmålmand.
Rumdens overraskelser
FCV er begyndt at spille fodbold
Rundens skuffelser
At OB ikke spiller fodbold, og FCM pludselig skulle spille defensivt. Riddersholm må have en dårlig smag i munden, efter sin taktiske bøf.
Rundens hold 4-4-2:
Larsen – Kristensen, Thelander, K.E. Petersen, Ahlmann – Ankersen, Toutouh, Risgaard, Jørgensen – Festersen, AK Jacobsen
Kommentarer
Status over Superligaens 2. runde — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>