Sejr til Patriots
Super Bowl 49
Patriots vs Seahawks
1. halvleg
1. quarter
Patriots startede med bolden, men fik ikke gang i et noget drive. Så skulle Wilson på banen, og han havde noget at bevise, da han ikke har spillet ret godt på det sidste. Han fik dog ikke bevist noget som helst, så Brady skulle på den igen. Patriots fik gang i et godt drive, og kom ned i red zone, men her blev han intercepted. Derfor endte 1. quarter 0-0.
Patriots viste det bedste spil i 1. quarter, mens Wilson ikke virkede helt sikker i sit spil, men forsvaret stod godt.
2. quarter
Wilson startede med bolden, men fik heller ikke denne gang startet et godt drive. Det gjorde Brady og Patriots til gengæld. De kom ned i red zone, og fra 12 yard linjen kastede Brady perfekt til LaFell, og bragte fortjent Patriots foran med 7-0. Wilson skulle svare tilbage, men atter fik han ikke gang i noget som helst. Det gjorde han dog sidst i halvlegen, da han endelig fik gang i noget godt, og kom i red zone. Wilson fandt Lynch som med 2:16 tilbage af halvlegen scorede TD til stillingen 7-7, hvilket var noget ufortjent. Brady fik dog svaret tilbage, og med 31 sekunder tilbage af 2. quarter, scorede store stærke Gronkowski TD til 14-7, hvilket var yderst fortjent, da Seahawks ikke havde meget at byde på i angrebet. Wilson skulle på banen, og ikke ret mange regnede med at der ville ske mere i 1. halvleg, men det gjorde der. For med et godt drive, fik Wilson bragt bolden ned på Patriots banehalvdel. Ufortjent eller ej, så scorede Matthews et TD, så nu stod der 14-14.
Det var ikke en lige kamp, men Wilson fik sig spillet lidt op. Helt ufortjent, for det var Patriots der viste det bedste spil i 1. halvleg, men de fik ikke lukket godt nok af i defensiven.
2. halvleg
3. quarter
Wilson startede med et godt drive, men det blev kun til et FG til 17-14 med 11:09 tilbage af 3. quarter. Så skulle Brady ind og svare tilbage, men han blev intercepted. Det var som om Seahawks var ved at vågne lidt op. Wilson & Co bragte atter bolden op i red zone, og Wilson fandt Baldwin som scorede TD til 24-14 med 4:54 tilbage ag 3. quarter. Patriots virkede rystede, og formåede ikke at svare tilbage. Seahawks virkede under kontrol, men…..
4. quarter
Patriots havde bolden i starten af 4. quarter, men Seahawks defensiv virkede til at have kontrol med kampen, men det skulle dog ændre sig, for Patriots fik atter et godt drive, hvor Edelman viste sit format. Den ellers så omtalte Gronk så vi ikke meget til. Det blev dog Amandola der fik bragt spænding tilbage i kampen med sin scoring til 21-24. Wilson formåede atter ikke at svare tilbage, så Patriots fik igen bolden. De udnyttede deres chance godt, og med 2:02 tilbage scorede Edelman, kampens spiller, til 28-24. Nu var Wilson igen under pres. Det holdt han ikke til, og blev med 20 sekunder tilbage intercepted. Kampen endte med et stort slagsmål, hvilket var en sørgelig afslutning på en god kamp.
En fortjent sejr til Patriots, i en yderst interessant og spændende kamp. Det må være slut med Bradys æra – han har været stor, men nu ville det klæde ham at gå på pension.
Kommentarer
Sejr til Patriots — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>