Min TV dag 3-2
Fodbold er der atter en del af, men ikke nogle jeg kan anbefale. Man er også begyndt at sende træningskampe. TV stationerne må tro at vi glor på alt der har med en fodbold at gøre. Mange af os, har altså en del andet at tage os til end at glo på uvigtige fodboldkampe.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 Zzzzz… ”Auktionshuset”. 20:30 ”DR1 Dokumentaren: Til ægteskabet os skiller”. Skilsmisseprocenten er på ca. 47 %, og er atter lidt stigende. Et er en skilsmisse, noget andet er at dele bohave og andet isenkram man har købt sammen. Det kan føre til alvorlige konflikter. 21:30 TV Avisen. 21:55 Madmagasinet kigger på proteinprodukter, men kan man få for meget protein? 22:20 Sporten. 22:30 ”Johan Falk: Operation Nattergal”. Johan & Co bevæger sig atter ind i den moralske gråzone, da de efterforsker et trafficking netværk. De henter unge østeuropæiske piger til Göteborg, hvor de arbejder som prostituerede. Johan hyrer en ung polsk dame til at infiltrere netværket.
TV2 sender kl. 20 ”Årgang 0”. Børnene fra årgang 0 er ikke børn længere. De har fået andre interesser, såsom det andet køn. For nogle af dem kommer der til at ske ændringer i livet. 20:50 ”Holder Danmark i live”. Vi er atter på besøg hos det danske sundhedsvæsen, hvor der er mange forskellige aktiviteter i gang alle døgnets timer. Dog kunne man måske udnytte kapaciteten noget bedre. Ambulante behandlinger kunne også laves efter kl. 16, frem for at borgerne skal tages fri fra arbejdet. 21:40 ”Station 2 Politirapporten”. Denne gang skal Nordsjællands Politi lave en færdselsaktion på motorvejen. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:45 Natholdet med Anders og Uffe Buchard.
DR2 sender kl. 20 ”Jersild minus Spin”. Temperaturen skal atter tages på danske politik, og den er sikkert høj, da alle varmer op til valgkamp.
DR3 har 22:30 gensyn med ”Ali” med Will Smith. Han spiller Cassius Clay, der i 1964 blev verdensmester, efter at have besejret Sonny Liston. Efter sejren tager han nyt navn, og kommer Muhammad Ali, og tilslutter sig bevægelsen Nation of Islam. Nu er han både bokser og politisk aktiv. Da han nægter at blive soldat., får det store konsekvenser.
DR K sender 22:30 den autentiske drama ”James Dean” med James Franco og Michael Moriarty. James Dean blev kun 24. han døde i en trafikulykke, kort efter han blev færdig med filmen Giganten. Efter sin død blev han genstand for en voldsom idoldyrkelse. Han havde et stort talent, og brændte for sit arbejde. Hans person passede godt til rollerne som rebel.
6eren har 22:45 gensyn med ”Absolute Power”, instrueret af og med Clint Eastwood. Han spiller den aldrende indbrudstyv Luther, som overværer en kvinde bliver slået ihjel. Nu bliver han jagtet af politi og præsidentens mænd.
Lidt er der da at sove til. Der er lidt film, men atter en TV dag på det jævne. Det er da utroligt, at jeg ikke kan finde andet, og jeg har ellers en ret stor programpakke. Kvaliteten er der bare ikke. Jeg tror at det er lige meget om jeg så havde 100 kanaler, så fandt jeg sikkert ikke mere godt TV.
Kommentarer
Min TV dag 3-2 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>