Min TV dag 2-2
I dag er der ikke noget sport jeg gider kigge på eller kan anbefale. Der har jo været rigeligt i weekendens løb, men der kommet sikkert en del i ugens løb.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 er der gensyn med ”Sporløs”. Mark skal til Chile, hvor han håber at kunne finde sin mor. Mark har ikke haft det bedste liv. Han blev givet væk kun 3 dage gammel, og det var det første i en række af svigt. I det hele taget bliver mange børn svigtet i det moderne samfund. Det er slet ikke beregnet til børn. Bevares, vi har vuggestuer og børnehaver, men det er efterhånden ren opbevaring, da normeringerne er for dårlige. De bliver sikkert ikke bedre ved et regeringsskift, nok nærmere omvendt. Når der ikke er plads til børn i samfundet, så må vi jo undvære dem. Samfundet har ikke råd til børn, men heller ikke råd til at undvære dem. 20:45 ”Finanskrisen forfra – business as usual”. Revisorerne var også med til at alt gik galt i 2008 – de overså en del ting, som de burde have opdaget. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Horisont: Kinas bizarre boligmarked”. Man frygter at boligboblen i Kina snart vil briste. Der er flere spøgelsesbyer i Kina med masser af lejligheder, så alle kneb gælder for at lokke købere til de øde områder. 22:20 Sporten. 22:30 ”Kriminalinspektør Banks: Djævlens ven”. Banks må atter på arbejde, da en ung kvinde findes myrdet i et lagerrum. Cabbot har også gang i en efterforskning. Den handler om en handicappet kvinde der er fundet død, med halsen skåret over.
TV2 sender kl. 20 ”Badehotellet”, så hvis du absolut ikke har andet at tage dig til, så se den, for det er noget af det mest elendige jeg længe har set. Den afdødes hotelejers søn vender tilbage efter 10 år i Amerika for at afslutte arvesagen. Amanda har lagt far på is, da han ikke er meget for at overholde sin del af aftalen, men alt løser sig sikkert. 20:50 ”Sæt pris på dit hjem”. Opkøberne skal denne gang finde skatte i et sommerhus. 21:25 ”Zirkus Nemo – Nu på tur”. Vi følger de mange skæve artister i det lille cirkus. De er stadig forfulgt af ”Smadremanden”, der vil smadre det lille cirkus, da han føler sig uretfærdigt behandlet. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:45 Natholdet med Anders og Anders Fogh Rasmussen.
DR3 sender 20:40 ”DR3 Dok: Nordkorea – livet inden for murene”. Verdens yngste diktator er Kim Jong Un, men han får mere og mere bøvl med at skjule sandheden for sin befolkning. Kl. 23 er der gensyn med ”The Road” med Viggo Mortensen og Charlize Theron. Civilisationen er gået i opløsning, efter en katastrofe. En far og hans søn er på flugt gennem Amerika, hvor alt er kaos. Der er bevæbnede bander, og for at overleve breder kannibalismen sig, så det er svært at skelne mellem ven og fjende.
Kanal 4 sender kl. 21 komedien ”The Rebound” med Catherine Zeta Jones. Hun spiller forstadsmoderen Sandy. Hun er mor til to. Hun opdager at manden er utro, så derfor skrider hun, og tager til New York sammen med børnene. Hun finder en lejlighed, og der går ikke længe før hun finder en ung gut. Aldersforskellen er 14 år, og det er der mange der rynker på næsen af.
På Kanal 5 kan du kl. 21 se den anmelderroste ”The Dark Knight” med Christian Bale og Heath Ledger. Batman er ved at have styr over korruption og kriminalitet, men en ny bandit kommer på banen, og det er Jokeren, og han er ikke så let at joke med. Det kommer til et opgør mellem det god og det onde.
Det er mandag, og det er februar, nu er der kun en måned tilbage af vinteren. Det er dejligt at det er blevet lidt lysere om eftermiddagen. Dagen er nemlig tiltaget med 1 time og 39 minutter – vi går mod lysere tider. Det er også positivt at der er lidt der er værd at se på TV. Jeg har kommet med lidt forslag om hvad kan og ikke bør se. En ny uge truer….
Kommentarer
Min TV dag 2-2 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>