Paradise Hotel den 8-5 afsnit 60
Det er med blandede følelser de fire udsatte vågner op på Paradise Hotel. Kristoffer er dog sikker på at der må komme til at ske mere, og det har han ret i.
Sandy er bekymret, da hun vågner op med en kæmpe bule i panden. Hun tror straks hun er alvorlig syg. Bulen afstedkommer en del morsomme kommentarer.
Så kommer dagens første brev. En af de fire udsatte skal sendes hjem til aften. Kristoffer får 4 nøgler, den ene skal han beholde selv, de andre udsatte skal også have en nøgle. En af nøglerne passer til en lås, der er sat på de udsattes kuffert. Den som har den rigtige nøgle – sendes hjem. Der er 1 mulighed for en af de udsatte at bytte nøgle med en af de andre.
Kristoffer overvejer nøje, hvem der skal have den farlige nøgle. Han ser fordele og ulemper, men han tænker mest på sig selv, og ikke mindst Sandy, som han gerne vil beholde som partner. Han uddeler nøglerne, og taler først med Christian. Han fortæller ham, at Martin har fået den fatale nøgle. Det samme får Henrik at vide. De ved ikke om de kan stole på ham, hvilket er ganske forståeligt, da han jo tidligere på ugen prøvede at stemme Henrik ud. Martin får noget helt andet at vide, nemlig at det er Christian der har den dumme nøgle. Ingen af de tre stoler på, hvad de har fået at vide, og det er en dum taktik fra Kristoffers side, han skulle hellere have skaffet sig en fortrolig.
Malte har gang i en teori om at de symboler der er på nøglerne har en vis betuydning, men den geniale teori falder hurtigt til jorden.
Nøgleceremonien nærmer sig, og de er alle mega nervøse. Selv Martin som jo ellers spiller sammen med Kristoffer.
Nøgleceremoni. En af drengene har nu chancen for at bytte nøgle. Den mulighed benytter Martin sig af, og bytter nøgle med Kristoffer. Så er han i det mindste sikker på ikke at blive sendt hjem. Christian er den først til at prøve si nøgle, men den virker ikke, så han bliver mega glad. Martin overlever også, så nu står den mellem Henrik og Kristoffer. Henrik overlever atter, så det er Kristoffer der bliver sendt hjem, hvilket ikke er det største tab for Paradise Hotel 2014.
Kristoffers plan gik helt i vasken, da den ikke var godt nok gennemtænkt. Sandy skal nu have en ny partner. Hun har valget mellem Henrik og Benjamin. Mærkeligt nok vælger hun Benjamin – var da ellers helt sikker på hun ville snuppe Henrik. Så tilbage til Solo med ham, men han overlevede atter, hvilket efterhånden er utroligt. Henriks held må da slippe op på et tidspunkt. Alle er enige om at Kristoffers plan var elendig, hvilket selv Sandy kan se.
Christian driller atter Nathali, men denne gang er det mere godmodigt. Der går nemlig rygter om hun har været sammen med Benjamin, hvilket hun afviser. Det borer Christian lidt mere i. Han indrømmer at han har været alt for grov overfor pigerne, og det er da altid fremskridt, men jeg har på fornemmelsen at det ikke er sidste gang han går over stregen. Han må se at tage sig lidt sammen. Der er jo sikkert en mandagsfest, hvor han sikkert bliver grov igen. Jeg er sikker på det går ud over den ellers så søde Nathali.
Alle de udsatte går i seng med et smil, men en ny uge truer.