Paradise Hotel den 7-5 afsnit 59
Christian er just ikke den mest populære på Paradise Hotel efter sin tåbelige opførsel i aftes, og det er der ikke noget at sige til. Et er at lave sjov, men det gør han heller ikke. Han bliver personlig, grov og sårende. Han skulle skamme sig.
Laura er trist over det med Malte, men hun skal lære at visse handlinger får konsekvenser.
Som sædvanlig kommer der et morgenbordsbrev. Benjamin og Henrik skal på date. De tager Laura og Nathali med. De har alle store forventninger til daten, men de bliver slemt skuffede, da de kommer ud i en ørken, hvor de finder et brev. De skal parvis på skattejagt, og det par der bliver hurtigst færdig, får mest indflydelse på en afgørelse der skal tages senere. De bliver enige om at bytte partnere, og så går de ellers i gang,
Imens trænes der på Paradise Hotel. Balslev er ved at få et godt øje til Mille.
Parrene er nu på skattejagt, og de pisker af sted. Laura er rimelige god til at læse et kort, hvilket overrasker Benjamin. De vinder da også stort. Den ellers så kloge Henrik kan ikke engang læse et simpelt kort. Det irriterer Henrik at tabe til Laura og Benjamin. Han er en dårlig taber, men hvem er ikke det? Det er da sjovere at vinde end tabe.. de skal nu blive enige om en dreng til en farlig opgave. Benjamin og Laura har en vetoret. Benjamin og Henrik kan selv vælge at tage opgaven, men det mener de nok ikke er så smart.
De vælger Dum øh Kristoffer, som nu er i stor fare.
Henrik har indført et ”silent moment” under solnedgangen, hvor man i ro kan tænke på dem man savner, og få renset hovedet.
Der er forsoning mellem Malte og Laura. De lover hinanden ærlighed, men Laura har stadig lidt hun ikke vil fortælle Malte, så det er ikke så godt. Det er da noget de er videre i teksten.
Om aftenen undrer alle sig over der ikke er sket noget endnu. Sandy er yderst bekymret, og det smitter lidt af på de andre. Sandy er nærmest panisk, og er sikker på at Kristoffer nok allerede har sat noget i gang, men det har han ikke – endnu.
Da Kristoffer skal ned på sit værelse, finder han et brev og 4 halskæder. Han skal beholde en selv, og give en videre til en anden, den nsæte skal så give en videre osv. Kristoffer giver først en til Christian, som giver en videre til Martin og han giver den sidste til Henrik. De er nu alle i stor fare, og deres skæbne afgøres i morgen. Kristoffer er godt tilfreds med sig selv og sin geniale plan, og får ros af Martin.
Henrik har på fornemmelsen at opholdet på Paradise Hotel er ved at være slut, og det kan han have ret i. han har ikke ret meget opbakning, og med den tåbelige opførsel han udviser, skal han nok ikke forvente at vinde en popularitetskonkurrence.
Hvem der bliver smidt hjem i morgen får vi se, men det kunne godt tyde på at enten Henrik eller Christian er på vej hjem. De er ved at få lejrkuller, og ville have godt af luftforandring. Læs med i morgen.