Min TV dag 4-4
Det er påske og weekend, så der er masser af fodbold, hvis du ikke har andet at tage dig til. Der er også lidt håndbold. Der er også håndbold på TV2 fra 17:05. det er slutspilsopgøret mellem Kolding og Skjern. Det bliver helt sikkert et meget tæt opgør mellem to stærke mandskaber.
DR1 sender kl, 20 ”Matador: Fødselsdagen”. Tante Møhge fylder 100, eller det tror hun, for hun fylder kun 90, hvilket obersten finder ud af. Det bliver han ikke populær på. Skjern vokser sig større og større. Nu åbner han en bank, mens byens fine familier har det svært. Specielt Jørgen Varnæs lever over evne sammen med elskerinden Gitte Graa. 21:20 ”Downton Abbey”. Du kan atter komme med i glæder og sorger på et engelsk gods, hos både herskab og tjenestefolk. 22:10 er der gensyn med Barnaby. For to år siden døde Gerald af et hjerteanfald i haven. Enken er plaget af skyld. Hun bliver myrdet, så Barnaby må i aktion. 23:40 serien ”Mordene i Brokenwood”. I den lille by Brokenwood fiskes liget af en landmand op af floden. Det bliver en opgave for kommissær Mike Shepherd. Han finder ud af at det er en by med dystre hemmeligheder.
TV2 sender kl. 20 ”Rundt på gulvet”, hvor en flok skuespillere fjoller rundt. De har det sikkert meget morsomt. Kl. 21 ”Zulu Awards 2015”. Der skal uddeles 11 priser til de store navne indenfor TV, radio, musik og film. 22:40 ”Natholdet – Highlights”. Anders har klippet det bedste sammen fra 10. sæson. Hvor utroligt det så ender lyder, bliver det til 50 minutter – jeg havde regnet med 10. 23:30 ”Dødbringende våben 3”, med Danny Glover og Mel Gibson. Denne gang skal Murtaugh og Riggs efterforske en sag om stjålne våben. De er nemlig neglet fra politiets våbendepot. Det viser sig at være en tidligere betjent.
DR2 har 20:01 gensyn med ”Life of Brian”, med Monty Python holdet. I Betlehem fødes der et drengebarn, og han døbes Brian. Ikke langt derfra fødes et mere berømt drengebarn. Brian bliver som voksen tilknyttet en modstandsgruppe, der vil have romerne ud. Han får en stor skare af tilhængere, som tror han er Messias. Det ender jo selvfølgelig også galt for Brian.
DR K har atter nogle gode genudsendelser fra DR’s store arkiv. 21:20 komedien ”Skibet er ladet med”, med Kjeld Petersen, Dirch Passer og Frits Helmuth. Max er forretningsmand. Han har købt en skonnert, som han sejler ud i internationalt farvand. Her starter han en radiostation, der er reklamefinansieret. Det varer ikke længe før han får ballade med myndighederne. 22:45 kan du se Ibsen dramaet ”Et dukkehjem”, med Ghita Nørby.
På Charlie er der atter en portion tysk sødsuppe 19:35, hvor du kan se ”Krydstogtskibet – Bali”. Denne gang stævner damperen mod Bali. Ombord er der en ny 2. styrmand, Sven. Han kommer fra den samme by, og har samme efternavn, som kaptajnens gamle kæreste. Det sætter han sig for at undersøge. 21:15 ”Ti jeg kan li”. Denne gang er det Peter Belli der skal præsentere de numre han bedste kan lide
TV2 Fri sender 20:50 den prisbelønnede danske film ”Drømmen”, med Bent Mejding og Anders W Berthelsen. Vi er tilbage i 1969 i provinsen på en lille skole. Den regeres af den tyranniske rektor Lindum-Svendsen. Den retfærdighedssøgende Frits kommer på kollisionskurs med rektor. Under en konfrontation, bliver Frits øre næste revet af, uden det får konsekvenser for tyrannen. Han får dog en alliancepartner i den nyansatte lærer Svale, der er af den nye generation af lærere. Filmen er baseret på virkelige hændelser. Min TV Dag slutter på Canal 9, hvor du kl. 00:00 kan se et afsnit af Monk.
Nå, n u til mit sædvanlige brok, for det kommer også i dag, da jeg ikke er tilfreds med det udbud der er. TV2 er en sand katastrofe. De har intet at byde på, og så på en påskelørdag – det er dog for galt. Det eneste jeg gerne vil se på TV2, er gensynet med ”Dødbringende våben 3”, men den kommer først 23:30. Mærkværdigt at den skal sendes så sent, mens de sender noget andet bras i primetime – det er for galt.
Kommentarer
Min TV dag 4-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>