Dagens fodbold 4-4
Dagens fodbold kigger nærmere på tre kampe. En fra Superligaen, en fra Premier League og en fra Bundesligaen. Lad nu håbe på lidt godt spil, og ikke mindst mål. Jeg har på det sidste set lidt kampe fra den danske 1. division, og de kan helt bestemt ikke anbefales. Mål er de ikke meget for at lave, men de er dygtige i defensiven. Jeg tror trænerne skal på et offensiv kursus, for det har de glemt alt om.
Dagens fodbold begynder i London, hvor Arsenal har besøg af Liverpool. Det er en vigtig kamp for begge mandskaber. Der skal en sejr til for at hænge på i toppen. Arsenal ligger nummer 3 med 60 point og en score på 33-11. De er stille og roligt ved at hale ind på Man C og Chelsea. Der er et point op til Man C, og 7 til Chelsea, men Chelsea har spillet en kamp mindre end de øvrige tophold. Der er kun 8 runder tilbage, så Arsenal er nok kommet for sent i gang. På hjemmebane er Arsenal gode med 10 sejre, 3 uafgjorte, 1 nederlag og en score på 33-11, og det er godkendt. Formen er god i de sidste 6 kampe, hvor det er blevet til 6 sejre. Årsagen til at det går bedre for Arsenal, er helt sikkert at de ikke længere har så mange skader. De er nu nede på 4. Arsenal bør kunne slå Liverpool, der er ramt af skader og karantæner. De har Gerrard og Skrtel ude med karantæne, og så har de bl.a. Sturridge og Sterling ude med skader. Liverpool ligger nummer 5 med 54 point, og har også brug for en sejr. De har nemlig Tottenham og Southampton lige i hælene med 53 point. Ude er Liverpool ikke imponerende med 8 sejre, 1 uafgjort, 5 nederlag og en score på 19-16. Formen i de sidste 6 kampe er god, med kun et nederlag, og det var i sidste runde til Man U, og det gjorde ondt. Det er nemlig ikke en klub man skal tabe til, og så på hjemmebane. Sæsonens første kamp mellem de to mandskaber endt med 2-2. Arsenal bør kunne vinde kampen. Bedste odds på Arsenal er 1,85, uafgjort 3,80, og 4,50 på Liverpool. Kampen kan du se på 6eren/3+ fra 13:45.
Dagens fodbold tager videre til Haderslev – der er jo så kedeligt i London. Her har SønderjyskE besøg af FCN. Det er gået lidt op og ned for begge hold. Sønderjyderne vandt deres sidste kamp med hele 4-1 ude over AaB, og det var noget af en overraskelse. De kan godt spille fodbold – af og til. De ligger nummer 8 med 29 point og en score på 23-26, hvilket ikke er imponerende. Hjemme er de heller ikke alt for gode med 2 sejre, 6 uafgjorte, 2 nederlag og en score på 9-12. Ikke så mærkeligt at der ikke kommer flere tilskuere. SønderjyskE er begyndt foråret med 3 sejre, 2 nederlag og en score på 7-9. Heller ikke imponerende. De har lidt skader, men ingen af de bærende kræfter. Med en sejr er sønderjyderne med der, hvor det er sjovt, frem for altid at være med i nedrykningskampen. FCN ligger nummer 5 med 32 point og en score på 27-26, heller ikke imponerende. De har tre point op til 3. pladsen, men den tror jeg nu ikke på de får. De er begyndt foråret meget svingende. 2 sejre, 1 uafgjort i sidste runde mod Silkeborg, 2 nederlag og en score på 8-6 – elendigt, fy. De er heller ikke gode ude med 2 sejre, 4 uafgjorte, 4 nederlag og en score på 7-10, heller ikke noget at prale af. Mulder er ikke med i truppen, og Ticinovic er ude med karantæne. Det bliver sikkert en meget lige kamp, og ikke en jeg skal spille på. Bedste odds på sønderjyderne er 2,70, 3,40 på uafgjort, og 2,70 på FCN. Se kampen på 3 Sport 1 fra kl. 17.
Dagens fodbold slutter i Dortmund, hvor mægtige Bayern München er på besøg. Normalt ville det være en topkamp, men Dortmund begyndte sæsonen dårligt, og det er først nu de er ved at komme i omdrejninger. Formen er rimelig i de sidste 6 kampe, med 4 sejre, 2 uafgjorte og en score på 13-6 – det er den bedste. De ligger nummer 10 med 33 point – 31 point op til Bayern på 1. pladsen, som har en score på 70-13. Dortmund har 5 point op til en plads, der giver kvalifikationskampe til EL, og det er ikke umuligt at nå, men der skal ikke tabes for mange kampe. de vandt i sidste runde med 3-2 over Hannover. Dortmund har stadig alt for mange skader, nemlig hele 8, men det har Bayern også. De har bl.a. Ribery og Robben ude med skader, og det er et par alvorlige gutter at undvære. I sidste runde, tabte Bayern hjemme til Gladbach med 2-0 i lokalopgøret, og det var skidt. Jeg tror nu alligevel at de får mesterskabet alligevel. I de sidste 6 kampe er det blevet til 5 sejre, 1 nederlag og en score på 25-4, og det er godkendt. Bayern har kun tabt en kamp på udebane. Jeg tror på en Bayern sejr, men det bliver sikkert en meget lige kamp. Bedste odds på Dortmund er 3,50, uafgjort 3,55 og 2,15 på Bayern. Pæne odds, så måske en tier på Bayern? Kampen kan du se på Eurosport 2 fra kl. 18:30.
I morgen kommer der også lidt fodbold, med fokus på kampen fra Superligaen.
Kommentarer
Dagens fodbold 4-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>