Min TV dag 3-4
Ikke noget fodbold eller anden sport jeg gider se, men jeg skal nok få min lyst styrret i påskedagene.
Det er fredag, så kl. 19 på DR1 skal jeg se ”Disney sjov”, hvor jeg håber at se ”Phineas & Ferb”. Rart med en Disney serie, der ikke er alt for pædagogisk og opdragende, det er der nemlig alt for mange der er. Kl. 20 ”Hvem var det nu vi var”. Det er en jubilæumsudgave, kl. 21 TV Avisen. 21.15 ”The Expendables 2”, med Sylvester Stallone, Chuck Norris, Van Damme, Bruce Willis og Schwarzenegger oma. Ross og hans lejesoldater hyres af mr. Church til en mission. Den ser rimelig let ud, men så går noget galt. En bliver dræbt – det skal hævnes, men de er oppe mod stærke kræfter. I denne film er alle de store actionstjerner samlet, så det kan kun gå galt. Anmelderne var nu heller ikke glade for filmen, mens publikum tog godt imod den. Nummer to film i en serie har det med at skuffe, men mange mener at det er nummer tre der er den dårligste. Der er gensyn med ”Face Off” 22:50, med John Travolta og Nicolas Cage. FBI agenten Archer har fanget sin ærkefjende Troy, der er en slem terrorist. Problemet er bare at Troy går i koma. Et større problem er at han inden da plantede en stor bombe i LA. Archer må derfor give sig ud for at være Troy, og få lokket placeringen af bomben ud af Troys bror Pollux.
TV2 sender kl. 20 ”Klipfiskene”. Her skal nogle kendte kommentere på nogle klip. Kl. 21 den danske komedie ”Klassefesten” med Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby. Kammeraterne Thomas, Andreas og Niles skal til en genforeningsfest med deres gymnasieklasse. Thomas har arrangeret en weekendtur med sprut og damer. De findes ud af at den slags er hårdt, da de ikke længere er 18. Der er 22:40 gensyn med ”Dødbringende våben 2”, med Mel Gibson, Joe Pesci og Danny Glover. Riggs og Murtaugh skal beskytte Leo Getz, da han snart skal vidne om hvidvaskning. En let opgave, men det bliver den slet ikke.
DR2 sender kl 20 anden del af serien ”Forsvundet”. Tony får nu sagen genåbnet, og håber at kunne finde ud af, hvad der skete med sønnen Oliver. 23:30 ”Monty Python’s The Meaning of Life”. De skøre komikere er på jagt efter meningen med livet, som de illustrerer i en række sketches.
DR K har gang i en masse danske serier af ældre dato. Kl 20 ”Een gang strømer……”, med Jens Okking og Jens Arentzen. Fra kl. 21 to afsnit af ”Ørnen”, med Jens Albinus. Fra kl. 23 alle fire afsnit af ”Charlot og Charlotte” med Helle Dolleris og Ellen Hillingsø. De er to meget forskellige piger, der mødes i lufthavnen. Det eneste de har til fælles, er at de er blevet brændt af. De drukner deres sorger sammen, og laver en masse ballade. De bliver enige om at tage en tur til Skagen. Undervejs sker der en masse.
På Charlie er der atter tysk sødsuppe. 19:45 kan du se ”Krydstogtskibet – Peru”. Der er atter en del der skal udredes på den gamle stolte skude, men alt løser sig sikkert til sidst.
På Zulu er der film for drengerøvene, for 21:30 kan du se ”Jackass 3.5”. der laves atter tåbelioge stunts, som jeg ikke vil anbefale at du kaster dig ud i.
Kanal 4 viser kl. 21 eventyrfilmen ”Alice i eventyrland”, med Johnny Depp, Anna Hathaway og Helena B Carter. Alice er nu 19 år gammel. Hun vender tilbage til det eventyrland hun besøgte som pige. Hun møder sine gamle venner, bl.a. ”den gale hattemager”. Alice går i krig mod dronningen af Eventyrland, da hun ikke er sød.
Jeg tror den her i huset kommer til at stå på gamle serier på DR K. DR har gennem tiden lavet en masse guf, men der har selvfølgelig været enkelte smuttere. Det er nu rart med et par fridage her i påsken. Dem er man ellers lidt ude efter, da der er nogle der mener vi skal arbejde mere. Det er dog tåbeligt ide, specielt for børnefamilierne, der har brug for mere tid sammen med deres børn, ikke mindre. God Påske.
Kommentarer
Min TV dag 3-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>