Paradise Hotel den 2-4 afsnit 20
Monique er i fare, da hun er uden partner, efter Patricks uheld. Hun skal nu på partnerjagt, men mon ikke hun snupper Mads – det er lige til højrebenet.
Monique får en dårlig start på dagen, da Christel sidder ved morgenbordet. De to er just ikke perlevenner. De fleste af de andre er nu godt tilfredse med at hun er tilbage. Jeg kunne nu godt forestille mig at Jonas heller ikke er helt tilfreds, for nu kan han ikke kysse med Monique mere, men han siger, at han er glad for hun er tilbage på Paradise Hotel. Nanna er mega glad. Det er jeg ikke. jeg er træt af dem der kommer retur, men de havde sikkert ikke andre på lager efter Patricks uheld.
Så kommer dagens første brev. Philip skal nu frede Christel sammen med en af drengene. Han vælger Theis, hvilket er klogt, for nu ser det sort ud for Nanna.
Philip og Monique tager en snak med Mads. Nanna vil nemlig helt sikkert stille sig bag ham, men det gør Monique også. Mads skal så bare sende Nanna hjem. Philip er stolt af sin plan, men dagen er ikke ovre endnu.
Amalie kan ikke foredrage Philip, så hun viser endelig at hun ikke bare er på badeferie. Hun vil ikke have Nanna ud, men Sine. Hun vil prøve at spolere Philips plan. Pigerne viser at de er med i spillet. Amalie har gang i en taktisk genistreg – den havde jeg ikke set komme – respekt. Hun har gang i flere planer på en gang.
Amalies plan er først at Nanna stiller sig bag Kasper, og hun selv bag Jonas, der så smider Sine ud.
Theis forstår atter ikke planen, han er ofte lidt tung i det. Derfor må Jonas atter tegne og fortælle. Theis er ikke den store taktikker.
Amalie og Nanna hygger sig sammen. Nanna skal nusse Amalies plastik bryster. Det er altså ikke pænt med så meget silikone. Rigtige mænd gider ikke silikone bryster.
Kasper er atter bademester, og træner Mads i udspring – der bliver sikkert meget træning.
Jonas har fået sin kyssebamse tilbage, og de hygger sig lidt sammen. Christel siger at hun ikke har følelser for Jonas, men den tror jeg nu ikke på. Mon ikke de følelser ryger sig en tur, når Monique åbner munden?
Amalie, Sasha og Monique tager en lille snak. Amalie får Monique overbevist om at Mads ikke er til at stole på, så derfor skal Monique stille sig bag Kasper. De bliver enige om at det er Sine der skal ud. Monique taler med Kasper, som bliver noget overrasket over planen. Han er ikke meget for at skulle lyve for Philip, der ikke må får noget som helst at vide.
Jonas er også ved at tabe overblikket. Han ved ikke, hvor han har Amalie, der helt sikkert hat et ben i begge lejre. Han overvejer, om det er hende han skal smide ud. Det ville sikkert være klogt, da jeg tror at Sine er til at stole på.
Philip er helt sikker på at hans mesterværk bliver ført ud i livet, og Nanna allerede er på vej til Danmark. Hun er for stærk en spiller at have på Paradise Hotel.
Nanna er nu heller ikke tryg ved situationen, men håber hun overlever. Pigerne er virkelig ude i et sats – Amalie nok i det største. Jonas er nemlig iskold,, så det bliver måske hende der snart er på vej hjem, hvilket vil fryde Philip.
Parceremonien: Theis & Christel. Philip & Sasha. Kasper & Monique. Det overraskede Philip, og han blev irriteret, for nu var det godnat med hans eller så geniale plan, men Amalie snød ham. Mads & Nanna, og Jonas, Sine og Amalie. Sine er også meget overrasket, for hun troede hun havde en aftale.
Jonas skal vælge en af dem. Jeg ville nok vælge Sine, da jeg tror man bedre kan stole på hende, men det får vi at se på mandag, for vi fik ikke at vide, hvem der bliver på Paradise Hotel.
I dette afsnit var der mange taktiske overvejelser, og det var dejligt, for det er jo et spil. Herligt at Amalie fik gang i sit spil.
Kommentarer
Paradise Hotel den 2-4 afsnit 20 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>