Min TV dag 3-6
Heller ikke fodbold i dag – det ender med abstinenser.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores uvejr, for det er ikke sommervejr, nærmere efterårsvejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”Gaden hvor politikerne forsvandt”. Det er nu anden uge i eksperimentet, hvor en gade skal styre statens budgetter. Det er absolut ikke så enkelt, som mange går og tror. 20:45 ”Debat i gaden”. Der skal nu evalueres på de to uger, hvor gaden har regeret. Der er inviteret ti politikkere, til at tale om værdier, hvis de ellers har nogle. 21:30 TV Avisen. 21.50 ”Valg 2015: Kandidaterne”. 22:10 ”Valg 2015 Mød partierne – Liberal Alliance”. Det er Anders Samuelsen der skal udfrites, om de mange ideer hans parti har. De er gode for de rige, mens de mindre bemidlede får det mere end vanskeligt i et betonliberalistisk regime. 22:35 Sporten. 22:40 ”Ung og ensom”. Vi møder nu for sidste gang de unge ensomme. De prøver i det mindste at finde venner, men er måske lidt socialt handicappede. 23.10 Sherlock Holmes. Holmes keder sig, da der ikke er sket noget i en måned, så det er det afsnit. Nej, der kommer et brev fra en amerikansk millionær, så Holmes må på arbejde igen.
TV2 sender kl. 20 ”Landmand søger kærlighed”. De gæve landmænd er måske ved at finde den eneste ene, men det sikkert kun så lang tid der filmes. Gad vide, hvor interessante landmændene er, når det er slut med opmærksomhed i medierne. 20.50 ”Landmand søger kærlighed II – mød landmændene”. 21.10 ”Velfærd til salg – pleje under pres”. Søhusparken er et plejehjem i Ebeltoft. Det bliver overladt til et privat firma, som skal fremgå med det gode eksempel, men et er det glansbillede der tegnes, noget andet er virkeligheden. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:35 Regionerne. 22:50 ”Natholdet valg”. Anders har besøg af Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten. Det parti er ved at blive helt stuerene. Der tales ikke mere så meget om revolution og proletariatets diktatur. Der er dog stadig enkelte tilbage, som ønsker en total omvæltning af samfundet. Der skal luges ud i en del af partiprogrammet. Vi er trods alt i det 21. århundrede.
På DR2 kan du kl. 21 se ”Jan Fabel: Mord er ikke noget eventyr”. Der bliver begået en række grusomme mord i Hamborg og omegn. De er inspireret af brødrene Grimms eventyr. Det er en opgave for kriminalkommissær Fabel at stoppe den eventyrbelæste morder.
Zulu viser 20:50 komedien ”Diktatoren” med Sasha Cohen, Anna Faris, Megan Fox og Ben Kingsley. I landet Wadiya er Aladeen diktator. Han vil have en atombombe, og afskyr demokrati. FN er ikke tilfreds med diktatoren, så de vil indføre sanktioner mod landet. Derfor må diktatoren rejse til New York for at tale sin sag. Under rejsen bliver han udskiftet med en dobbeltgænger. Han undslipper dog, men er uden sit berømte skæg og papirer. Er du til platheder, så er det en film for dig. Filmen fik en noget blandet modtagelse, både af anmeldere og publikum.
Min TV dag slutter med to afsnit af Monk fra kl. 22.
Mange troede at valget var en formsag, da blå blok gennem en længere periode har vært laaangt foran Thorning & Co, men det har Venstre ødelagt med deres tåbelige kampagne, om at de skulle kunne betale sig at arbejde. Det gider folk ganske enkelt ikke høre på måned efter måned. Så er det heller ikke bedre, at Løkke komme med historier om et bageri, som var usand. Den beviser atter at manden ikke er troværdig. Utroligt at Venstre ikke har smidt ham på porten – det skulle de have gjort, da de havde chancen.
Kommentarer
Min TV dag 3-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>