Min TV dag 2-6
Nu er der ved at opstå fodboldtørke, og det skal du vænne dig til.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 quizzen ”Skat eller skrammel”. To skal vurdere ting og sager, og hvis de er dygtige vinder de 50.000. Der er gensyn med ”Gaden hvor politikkerne forsvandt”. En gade har fået til opgave at styre sig selv i 14 dage. De skal træffe nogle alvorlige valg – det er ikke så nemt at regere som man tror, specielt ikke, hvis der går ideologi i politikken. 21.30 TV Avisen. 21:50 ”Valg 2015: Kandidaterne”. Der kigges på dagens tal, for der slynges alt for mange tal ud i luften, der ikke har meget hold i virkeligheden. 22.10 Valg 2015: Mød partierne – Enhedslisten”. Det er Johanne Schmidt Nielsen der er i den varme stol. Det var tæt på at Johanne ikke kunne stille op, da Enhedslisten har et rotationsprincip, så man ikke kan gå ind til den evige hvile i Folketinget. Et godt princip, som alle de andre partier kunne lære en del af. 22:35 Sporten. 22:40 første del af ”Maria Wern: Først når giveren er død”, anden del 23:25. få dage før der er middelalderuge i Visby, raseres et hus af et påsat brand, og en ældre kvinde formodes omkommet. Hun dukker op i anden del, hvor til gengæld 2 unge kvinder myrdes.
Kl. 20 er der på TV2 gensyn med ”Størst”. Peter er denne gang i Kina, hvor han besøger verdens største kinesiske restaurant. Den serverer dagligt mad for 5000 gæster, og det kræver organisation og præcision. 20:50 ”Gutterne på kutterne”. En tidlig morgen må Jonny hentes ind fra havet, da han har kraftige mavesmerter. Han må blive på land i et stykke tid, så Jan må finde en afløser, og det er ikke let. Hvis en kutter ikke er i vandet, giver det ingen penge. 21:25 ”Vi elsker biler”. Der skal kigges på familie biler, og de behøver ikke at være kedelige. Kl. 22 Nyhederne. 22.35 Regionerne. 22.50 ”Natholdet Valg”. Anders har besøg af Anders Samuelsen fra Liberal Alliance.
DR2 sender 20:45 ”Dokumania: Pervert Park”. Vi er på besøg i en trailerpark i Florida. Her har alle 120 beboere afsonet en dom for seksuelle overgreb. Du kan følge hverdagen og den terapi beboerne deltager i.
DR3 viser 21:30 dramaet “Save The last Dance” med Julia Stiles og Sean Patrick Thomas. Sara på 17, drømmer om at blive optaget på en fornem balletskole, men den drøm brister, da hendes mor dør, den dag hun skal til optagelsesprøve. Hun flytter hjem til sim far der bor i en ghetto. I skolen møder hun en hiphopdanser, og så er der gang i danseriet igen.
DR K har noget så usædvanligt en libanesisk fim på menuen 22:30. Den er den romantiske komedie ”Karamel”. I beirut mødes fire veninder i en skønhedssalon, hvor de kan tale frit fra leveren, uden der er mænd der skal blande sig.
Der er 20:50 gensyn med ”Austin Powers in Goldmember”, med Mike Myers, Beyoncé, Seth Green, og Michael York. Dr. Evil og Mini Me er flygtet fra et sikret fængsel. De har slået sig sammen med Goldmember, og planlægger at nappe verdensherredømmet. De kidnapper Nigel Powers, der er far til Austin. Austin må derfor tilbage til 1975. Der møder han sin gamle kæreste Foxxy Cleopatra, og beder hende om hjælp.
Der er kl. 21 dramakomedie på Kanal 4, vor du kan se ”Man About Town”, med Ben Affleck, Bebecca Romijn og John Cleese. I Hollywood har en talentagent alt, men det flader til jorden, da han finder ud af hun har en anden. Det gårhelt galt, da hans intime dagbog bliver stjålet af en journalist, der er ude på at få ham ned med nakken. Og hvem siger så, at Jante-loven kun er dansk – dem findes over hele verden, men vi har sat navn på den.
Min TV dag slutter med to afsnit af Monk på Canal 9 fra kl. 22.
En ganske rimeligt TV program, for os der ikke gider at høre på politik. Det bliver smidt rundt med tal, der ikke har hold i virkeligheden. Trist er det at arbejdsgivernes organisation begynder at blande sig – de må være desperate. Fatter ikke t de støtter Lars Løkke – der er brugtvognshandlere der er mere troværdig end ham.
Kommentarer
Min TV dag 2-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>