Min TV dag 3-3
I dag er der ikke noget fodbold, som jeg gider se på.
18:30 TV Avisen med Sporten på DR1. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 starter den nye sæson af ”Hammerslag”. Der skal gættes priser på huse i Aarhus, og det er sikkert ikke billigt. 20:45 ”Helt på plads – Horsens”. I dette afsnit skal Kenneth og Kalle prøve at optimere et lille byhus, hvor der er pladsmangel, hver anden uge. Måske et støre hus var en bedre idé. Selv om de to gutter er dygtige, så er det nu rart med feed og ro, for både børn og voksne. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Madmagasinet”. De kigger på de fif de bruger i supermarkederne, for at få os til at købe de ting, der ikke står på indkøbslisten. Mange har det med at komme hjem med nogle ting vi ikke har brug for. De lokker med gode tilbud, men dem skal vi ikke købe for mange af, for det er ikke dem de tjener på. 22:20 Sporten. 22:30 ”Johan Falk: Alle røveriers moder”. Et par røvere er gået i træningslejr, og foretager et par mindre røverier. De planlægger et kæmpe røveri, derfor skal de lige øve sig lidt. Johan & Co skal prøve at fange de slemme røvere.
TV2 sender kl. 20 ”Kurs mod fjerne kyster”. Denne gang skal der dykkes med hajer. Drengene er vildt fascineret af dyret med de fine bisser, der ikke har forandret sig i 450 millioner år, men hajerne klarer sig godt i vandet, hvor de ikke har mange fjender. Deres værste – er mennesket. Hajerne bliver overfisket, da hajfinnesuppe er en delikatesse i Asien. Der dræbes ca. 70 millioner hajer hvert år. Man fanger hajen, skærer finnerne af dem, og smider den døende haj tilbage i havet. 74 hajarter er på listen over truede dyr. Kina har forbudt hajfinnesuppe til officielle middage, så det er et skridt i den rigtige retning. 20:50 ”Razzia – Miljøkontrollen rykker ud”. De har lidt forskellige opgaver. De skal tage sig af olieforurening, og indfange dyr der ikke hører til i naturen, og det er bl.a. mink. Dyreaktivister har det med at lukke dem ud af deres bure, hvilket ikke er nogen god idé, da de anretter skade i den danske natur, så de må lave bedre gennemtænkte aktioner. 21:25 ”Station 2: Politirapporten”. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:45 Natholdet, hvor Anders og Klaus Bundgård er værter.
DR2 sender kl. 20 ”Jersild minus Spin”. Der er nemlig god gang i valget lige nu, på trods af det endnu ikke er udskrevet. Helle T venter til det rette øjeblik, hvor meningsmålingerne ser noget bedre ud. Jeg er bange for hun kommer til at vente længe, og Lars Løkke igen kommer til magten. Hvilket jeg ikke håber på, da han ikke har et stort nok format. Venstre burde finde sig en anden formand, da Løkke har for mange lig i lasten, og ikke har lært af sine brølere. 20:45 ”13 timer der rystede Danmark”. Her følger vi Omars rejse gennem København, og det kaos han skabte. Det mest utrolige er at politiet ikke fik ram på ham tidligere. Han foretog to angreb, hvor der var bevæbnet politi, og de fik ikke sat skud ind på ham.
DR3 kigger på porno. 20:30 ”I kødet på porno”. Den er en engelsk dokumentar, hvor den 18årige Tyger, undersøger, om det har fået konsekvenser for de unges forhold til sex, der er ubegrænset adgang til porno. 21:30 ”Pornoquizzen”. To hold skal dyste om pornoemner. 23:15 kan du se den engelske komedie ”Chalet Girl” med Felicity Jones. Hun spiller skateren Kim, der arbejder på en burgerbar. Hun bliver tilbudt et job på et fashionabelt skisportssted, og tager selvfølgelig jobbet. Hun trives ikke alt for godt mellem snobber, indtil hun finder ud af at hun er ret god til at snowboarding.
DR K sender 22:20 thrilleren ”Mulholland Drive” med Naomi Watts og Laura Elena Harring. Vi må heller ikke glemme at instruktørem er David Lynch, så vi er ovre i film noir. Handling, tja…. en smuk kvinde er involveret i et uheld. Hun overlever, men det gjorde de andre ikke. Hun løber ind i Betty, som lige er kommet til byen. Hun hjælper den smukke med at finde sin identitet, men er det drøm eller virkelighed? Filmen er et lille mesterværk, så se den.
Er du til specielle krimier, så kan du se den lidt alternative detektiv Monk på Canal 9 fra kl. 23, hvor der vises to afsnit af den glimrende krimi.
TV3 sender kl. 22 Paradise Hotel. Det er 11. sæson, gad vide om ikke det Hotel er luknings truet, for der er efterhånden ikke ret mange seere.
Det var hvad jeg kunne tænke mig at se. Selv på TV2 er der guf at kigge på, men i vanlig stil ikke alt for meget. De er dog blevet en anelse bedre.
Kommentarer
Min TV dag 3-3 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>