Paradise Hotel den 2-3 afsnit 1
Så er den nye sæson startet af Paradise Hotel, og det ser ikke som om der er de store ændringer i dem der blevet castet. Nå, men vi er jo lige startet, så de skal da have en chance.
Pigerne og drengene bliver hentet af limousiner, men der venter noget af en overraskelse specielt for drengene,
Pigerne bliver kørt til Paradise Hotel. De er: Monique på 22 fra Ringsted, som taler om falske bryster på de andre piger, men det ved hun alt om, da hun selv har silikone. Amalie på 20, og der har der været gang i lidt operationer. Christel på 18 fra Slagelse, som ser helt naturlig ud, hun har nok ikke råd til operationer eller så er hun klogere, og med selvtillid. Nanna på 19 fra København S og Sandra på 22 fra Kolding. De fleste af pigerne er i en god foderstand.
Drengene får noget af en overraskelse, da de bliver smidt af på Paradise Motel. Det var ikke lige det de havde i tankerne, for det har en mega lav standard. Drengene er Kasper på 22 fra Kolding. Patrick på 24 fra Hvidovre. Philip på 25 fra Farum. Can på 22 fra Aarhus. Jonas på 19 fra Valby og Anders på 23 fra Silkeborg. De fleste af drengene, får trænet en del, for de er ret så brede ellers så er der noget galt med mit TV. Rikke kommer og fortæller, at kun tre af drengene får lov til at tjekke ind på Paradise Hotel i dag, men resten skal overnattet på det ulækre motel.
Det er pigerne der skal bestemme, hvem der flytter ind. De ser hele flokken, og er alle vilde med Patrick, så han regner med at han nok skal komme til at tjekke ind. Drengene skal enkeltvis præsentere sig for drengene. Ud fra deres tale skal pigerne vælge de tre heldige. De vælger Philip, Kasper og Jonas. Pigerne var lidt bange for at Patrick kunne charme dem for meget, så derfor blev han fravlagt. Så retur med de tre andre til motellet. Drengene får nu lov til at vælge en partner. Philip vælger Amalie. Kasper snupper Monique, men hun udtaler at hun hellere ville have haft Jonas, ikke verdens klogeste udtalelse. Ærlighed kommer man ikke langt med på Paradise Hotel. Jonas tager Nanna som partner. Til forandring er der fest på Paradise Hotel, og sørme om ikke de fleste bliver noget beruset. Kasper og Jonas klinger godt sammen. Jonas er noget gammeldags, og mener at kvindens plads er i køkkenet – en modig ung mand, men det bliver han noget upopulær på. Inden sengetid er der lidt diskuteren mellem Monique og Kasper. Hun har helt sikkert et problem, der ikke er så let at snakke sig udenom.
De tre gutter på motellet er ikke glade, specielt da de ved at en af dem bliver sendt hjem. Deres aftensmad er ikke noget at prale af, da den står på bønner og æg, hvilet de mister appetitten af. Mon ikke de får noget andet at spise? Det er jo instrueret virkelighed.
En forsigtig start på sæson 11, men alle par skal lige på plads, inden spillet begynder. I denne sæson er der kun 40 afsnit, så det er bare med at komme i gang. De andre sæsoner har været lidt for lange, og for mange er vendt tilbage, eller der er kommet deltagere fra de andre sæsosner. Lad os se, hvad der kommer til at ske.
Kommentarer
Paradise Hotel den 2-3 afsnit 1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>