Min TV dag 25-4
Tonsvis af fodbold her på weekendens første dag. 14:50 kan du se håndbold, og det er slutspilskampen mellem Kolding og Tvis, en kamp uden den store betydning, da Kolding er videre sammen med Skjern. I den anden gruppe er Bjerringbro-Silkeborg videre sammen med Aalborg.
Kl 20 er der på DR1 ”Downton Abbey V”. Her kan du følge herskab og tjenestefolk på et engelsk gods. 20:50 er der gensyn med Barnaby. Joyce kører i grøften, da hun undviger en nattevandrer. Hun er dog ikke sikker på om hun ramte ham eller ej. Dagens efter findes den lokale bibliotekar død oven på en grav på en kirkegård. Spørgsmålet er om han blev ramt af bilen eller er der sket noget andet? 22:20 ”Mordene i Brokkenwood”. Mike Shepherd skal efterforske en kombineret jagttur og polterabend, der ender med at brudgommen bliver dræbt af et skud. Var det et mord eller et uheld?
På TV2 kan du kl 20 se ”Rundt på gulvet”, hvor en flok skuespillere har det ret så sjovt. Kl. 21 er der gensyn med ”Big Bounce” med Owen Wilson, Morgan Feeman, Charlie Sheen og Sara Foster. Jack er en småkriminel surfer. Han får et job som oppasser for dommer Walter Crewe på Hawaii, hvor han møder den smukke Nancy. Hun er en byggespekulants Rays elskerinde. Hun mener at han kan franarres lidt penge, så det foreslår hun Jack, men han er i tvivl, men lader sig overtale. Det skulle han aldrig have gjort. 22:30 er der gensyn med den gode film ”The Last Castle”, med Robert Redford og James Gandolfini. General Irving er ekspert i militærstrategi. Han begår den fejl, ikke at adlyde en ordre. Han kommer derfor i militærfængsel. Fængslet bliver ledet af en slem oberst, der er ligeglad med fangernes liv og vilkår. Det finder Irving sig ikke i, så han går til angreb på psykopaten.
DR2 sender 20:50 komediedramaet ”Lost in Translation”, med Bill Murray og Scarlett Johansson. Skuespilleren Bob skal indspille en reklame i Tokyo. Han bliver installeret på et fint hotel, men snart begynder han at føle sig ensom. I baren møder han den meget yngre Charlotte, der er i Tokyo sammen med sin mand, der er fotograf. Charlotte er også lidt ensom, så de føler en samhørighed.
DR3 sender 20:45 komediedramaet ”Birds of America”, med Matthew Perry og Hillary Swank. Morrie er familiemenneske, men hans dfamilioe er noget af en udfordring. Broderen er maniodepressiv og søsteren er opmærksomhedskrævende. Morrie prøver at holde styr på dem, men hvem tager sig af Morrie? 22:05 komedien ”Mamas Boy” med Jon Heder, Diane Keaton og Jeff Daniels. Den 29årige Jeffrey bor stadig hjemme hos mor Jan. Hun møder en motivationscoachen Mert, og der går ikke længe inden han flytter ind. Det vil Jeffrey ikke finde sig i, så der udbryder krig mellem de to. Typisk for drengebørn. Mange vil gerne have deres mor for dem selv, men det er der ikke noget underligt i. For ofte har mødrene behandlet deres drenge som små prinser, og forkælet dem. Drenge er gode til at snøre deres mødre, ligesom piger er gode til at narre deres fædre. Det er sikkert det ukendte vi fascineres af. Drengene har ofte et anstrengt forhold til deres fædre, men det er fordi de bliver gennemskuet, for fædre brugte de samme tricks.
På DR K kan du 20:50 se storfilmen, og det autentiske drama ”Chaplin” med Robert Downey Jr. Han spiller Chaplin, der voksede op under fattige kår i England. Som 24årig kommer han til Hollywood, hvor han bliver en stjerne. Alt er ikke lutter idyl i USA, og senere forlader han landet, under den store kommunistforskrækkelse i det hykleriske land.
Der er tysk sødsuppe på Charlie 19:15, hvor du kan se ”Krydstogtskiber – Perth, Australien”. Den nye kaptajn på den stolte damper er forsvundet, men besætningen får en overraskelse, for det er en tidligere kollega der er den nye chef. 20:50 ”10 jeg kan li’” med Alberte Winding. Hun skal komme med sine ti favoritter, og synge nogle af dem.
På Kanal 4 kan du kl 21 se thrilleren ”The Lovely Bones”, med mark Wahlberg, Rachel Weisz og Susan Sarandon. I Pennsylvania myrdes en 14årig pige af sin nabo. Hun fortæller sin historie fra et sted mellem himmel og jord, mens politi og forældre søger efter hendes forsvundne krop.
Atter ikke det helt vilde at sove til. Der er altså for mange genudsendelser. Her i huset står den sikkert på enten Barnaby eller Chaplin-filmen, der er rigtig god. Den kan anbefales. Lidt trist at politik kan jage folk væk fra et land. De var jo helt væk fra vinduet under kommunist forfølgelsen i USA – frygtelig periode, og så i et såkaldt demokrati.
Kommentarer
Min TV dag 25-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>