Dagens fodbold 25-4
Dagens fodbold har to kampe på menuen, en fra Superligaen, hvor FCN har besøg af bundproppen Silkeborg. Der kigges også nærmere på opgøret mellem Espanyol og FC Barcelona. Der er atter et væld af kampe, men ikke alle er lige interessante. Der er også en kamp fra den danske 1. division, men den er ganske enkelt for defensiv, og den slags vil jeg ikke se. Det er slemt nok med Superligaen. Jeg mener stadig at 0-0 kampe skal præmieres med 0 point, man skal ikke belønnes for ingenting. Det ville få dinosaurer som Ove P til at ryste i bukserne.
Dagens fodbold starter i Barcelona, hvor der er lokalopgør mellem Espanyol og FC Barcelona. Espanyol ligger nummer 10 med 42 point, og er så godt som sikret endnu en sæson i den bedste række. Em 10. plads er der hvor Espanyol hører hjemme, bedre er de ikke. Barca skal passe på, for Espanyol er et godt hjemmehold – faktisk det 7. bedste i den spanske liga med 29 point og en score på 21-12. Espanyol er ubesejrede i de sidste 6 kampe med 2 sejre, 4 uafgjorte, og en score på ikke særligt imponerende 7-3. Det kunne tyde på en stærk defensiv. Jeg har ikke set dem spille i denne sæson, da det ikke er et hold jeg interesserer mig for. De har den slemme Mata ude med karantæne. Espanyol kan måske drille storebror, men jeg tvivler. Det kører derudaf for Barca. De er i semifinalen i Champions League, og ligger nummer et i ligaen med 78 point, to point foran Real Madrid. Mesterskabet er ikke hjemme endnu. Barca må ganske enkelt ikke sætte point til i de sidste 6 kampe, for eller napper Real Madrid helt sikkert mesterskabet. Barca er ligaens bedste udehold med 36 point, og en score på 35-10, og burde ikke får de store problemer med Espanyol. Barcelona er også ubesejrede i de sidste 6 kampe med 5 sejre, 1 uafgjort, og en score på 13-3 – heller ikke godt nok. Barca skal vinde over et hold som Espanyol, hvis de mener det alvorligt med mesterskabet. Den seneste Espanyol sejr var for ca. 4 år siden. De sidste ti indbyrdes opgør er endt med 8 Barca sejre, 1 uafgjort og 1 Espanyol sejr. Bedste odds på Espanyol er 12,00, uafgjort 6,40, og 1,27 på Barca. Kampen kan du se på Canal 9 fra kl. 16.
Dagens fodbold tager videre til Farum, hvor FCN har besøg af bundholdet, og det kommende 1. divisionshold Silkeborg. Det går meget op og ned for FCN, der har skuffet mig en del i denne sæson. Det er som om de stadig famler efter spillet. I nogle kampe ser det rimeligt ud, mens spillet er helt forfærdeligt i andre kampe. Maxsø og Vingaard er atter med i truppen, efter at have afsonet karantæne, mens Petry er sat i skammekrogen. FCN ligger nummer 6 med 35 point, og kan stadig nå at hente medaljer, men det kræver at der kommer sejre på kontoen. På hjemmebane er det blevet til 22 point og en score på 21-18. FCN har tabt 5 kampe på hjemmebane, hvilket er uhørt mange. Kun Silkeborg har tabt flere kampe hjemme. Til gengæld har de kun spillet en uafgjort. Formen i de sidste 6 kampe er rimelig, uden at være prangende med 3 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag og en score 11-7. Silkeborg er et hold, FCN SKAL kunne besejre på hjemmebane, men jyderne er ikke så dårlige, og de giver sig ikke uden hård fight. Træner Kim fra Silkeborg har nemlig fået banket lidt fight ind på holdet, hvilket de manglede i efteråret. De er dog kommet for sent i gang. Silkeborg ligger nummer 12 med 12 point. De er rykket ned. Der skal mere end et mirakel til, hvis de overlever i Superligaen på størrelse med at Liverpool bliver mestre i PL. Silkeborg er ikke det dårligste udehold – det er FCV. Silkeborg har scoret 9 mål ude, hvilket er det samme som Brøndby. Formen i de sidste 6 kampe er just ikke imponerende, men ikke den dårligste i Superligaen. De harv hentet 1 sejr, spillet 2 uafgjort, tabt 3, og scoren er på 8-11. FCN er store favoritter, men hvis de spiller som sidste mod FCK, så kan de godt tabe til Silkeborg. Bedste odds på FCN er 1,52, uafgjort 4,33, og 7,25 på Silkeborg. Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 17.
I morgen er der kampe fra Superligaen, krydret med en engelsk storkamp mellem Arsenal og Chelsea.
Kommentarer
Dagens fodbold 25-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>