Dagens fodbold 26-4
Dagens fodbold kigger nærmere på de tre kampe fra Superligaen, og en topkamp fra Premier League. Lad os nu håbe på nogle målrige og spændende kampe. Ingen 0-0 kampe tak.
Dagens fodbold begynder i Haderslev, hvor SønderjyskE har besøg af AaB. Sønderjyderne har ikke gjort det godt på det sidste. I sidste runde spillede de 0-0 ude mod OB, i en forfærdelig kamp, hvor ingen af holdene imponerede. Der skal andre boller på suppen, for sønderjyderne er ved at blive sovset ind i nedrykningen. Der er ingen fare på færde i denne runde, for jeg tror ikke at FCV tager point med hjem fra Brøndby. SønderjyskE ligger nummer 9 med 30 point, og en score på 24-29. Hjemme er sønderjyderne elendige med kun 2 sejre i sæsonen, 6 uafgjorte, 4 nederlag og en score på elendige 10-15. Ikke så mærkeligt at der ikke kommer så mange tilskuere. Ti mål i 12 kampe er ganske enkelt ikke godt nok, det er skandaløst dårligt. Fatter ikke at AaB har hyret træner Lars, for han vil ikke ret meget i offensiven. SønderjyskE er sammen med AaB det mindst formsvage hold i Superligaen. Begge hold er noteret for 1 sejr, 1 uafgjort, 4 nederlag i de sidste 6 kampe. Begge hold har score 6 mål, så det er ikke så mærkeligt at de ligger hvor de ligger. Nogen storkamp bliver det sikkert ikke. Skulle ikke undre mig, om den ender 0-0. AaB har ellers en god trup, men har døjet en del med skader. Thelander er tilbage efter sin skade, mens, Dalsgaard, Enevoldsen og Würtz er tilbage efter endt karantæne. KE Petersen, Risgård og Børsting har været slemme, og er derfor sat i skammekrogen. AaB ligger nummer 7 med 32 point, og drysser stille og roligt ned gennem tabellen. Med det spil de har vist på det sidste, er der hverken medaljer eller top fem placering i sigte. AaB er ikke ret gode ude, hvor det kun er blevet til 2 sejre, 5 uafgjorte, 5 nederlag og en score på 11-14, hvilket er elendigt. AaB skal stramme sig op, og se at finde spillet igen. SønderjyskE er et hold de skal kunne besejre. I sæsonens to første opgør, har SønderjyskE vundet en, og en er endt 0-0. bedste odds på hjemmeholdet er 2,50, uafgjort 3,30, og 2,90 på AaB. Mon ikke AaB endelig henter en sejr? Kampen kan du se Canal 8 fra kl. 14.
Dagens fodbold tager videre til Brøndby, hvor FCV er på besøg. Her skulle der helst hentes tre sikre point. De har noget at rette op på, efter nederlaget til Hobro, hvor BIF savnede den fornødne skarphed. De havde såmænd chancer nok. Brøndby ligger nummer 4 med 38 point, og en score på 27-23. de må håber på at FCK tager point med hjem fra Randers, så de kan få deres 3. plads tilbage, og opnå sæsonmålet, nemlig en medalje. Brøndby er gode hjemme med 27 point og en score på 18-6, flere mål tak. Formen i de sidste seks kampe er ikke imponerende med 3 sejre, 1 uafgjort 2 nederlag og en score på 5-4, elendigt. Agger er tilbage, mens Kahlenberg stadig er skadet. De slemme Phiri og Hasani er ude med karantæne. FCV fik tanket selvtillid i sidste runde, hvor de besejrede AaB med 2-1. De andre bundhold er begyndt at ryste i bukserne, men de er kommet for sent i gang. FCV ligger nummer 11 med 22 point, men kan nu ane Esbjerg i horisonten. Tre point vil give spænding i Superligaen, og rædsel i Esbjerg. FCV er Superligaens dårligste udehold med 2 sejre, 1 uafgjort, 10 nederlag og en score på 9-27, fyyyy. I de sidste 6 kampe er det blevet til 2 sejre, 1 uafgjort, 3 nederlag og en score på 6-8. FCV kommer helt sikkert ikke hjem med point. De er oppe mod en for stærk modstander. Sæsonens to første opgør er endt med Brøndby sejre. GFCV har ikke score mod BIF i denne sæson. Bedste odds på BIF er 1,62, uafgjort 4,20, og 6,40 på FCV. Se kampen på Canal 9 fra kl.17.
Hvis ikke gider se Brøndby vinde over FCV kan du se storkampen mellem Arsenal og Chelsea. Chelsea er nummer 1 med 76 point, og Arsenal nummer 2 med 66 point. Meget skal gå galt, hvis ikke Chelsea snupper mesterskabet. Hvis de gør det, er det ikke pga. sprudlende flot spil. Jeg så dem i sidste rundes kamp mod Man U, og det blev en kedelig affære, som Chelsea vandt med 1-0. Hjemme er Chelsea ubesejrede med 42 point i 16 kampe, og en score på 31-7- På udebane er Arsenal rimelige med 30 point i 17 kampe. Begge hold er ubesejrede i de sidste 6 kampe. Arsenal har ikke sat point til, mens Chelsea har spillet en uafgjort. Arsenal har score lidt flere mål. Det bliver sikkert en målfattig affære. Begge hold har lidt skader. Hos Chelsea er bl.a. Costa tvivlsom, og hos Arsenal er Mertesacker tvivlsom. Arsenal er små favoritter med bedste odds 2,40, uafgjort 3,30. og 3,30 på Chelsea. Jeg håber på en Arsenal sejr, da jeg ikke er tilhænger af den måde Mourinho vil spille på, men den er pokkers effektiv. Se kampen på 3 Sport 1 fra kl. 17.
Randers ligger nummer 3 med 38 point og en score på 26-20. De har ikke imponeret her i foråret. De har simpelthen ikke spillet ret godt. De har været heldige med at resultaterne har flasket sig, for eller lå de ikke nummer tre. Randers kunne være bedre hjemme, da det kun er blevet til, 5 sejre, 4 uafgjorte, 3 nederlag og en score på 14-11. Formen i de sidste 6 kampe er elendig med 4 uafgjorte, 2 nederlag og en score på 5-7. Randers altså se at komme lidt i omdrejninger, for ellers står den ikke på medaljer, når sæsonen er slut. Fall og Borring er begge tvivlsomme til kampen. FCK har også en del skader. Poulsen og Toutouh er begge ude med skader. Amartey er i karantæne. FCK har spillet godt på det sidste, og ligger nummer 2 med 49 point. De har endelig fundet deres spil. Det har faktisk hjulpet at Cornelius er blevet skadet. Han er en god spiller, men der blev spillet for meget på ham, og for lidt på de øvrige dygtige spillere. FCK er det næstbedste udehold i Superligaen – kun FCM er bedre. Det er blevet til 20 point for 12 kampe, og en score på 12-5. Scoren er ikke noget at prale af. Det er flot der kun er gået 5 mål ind, men ringe kun at score 12 mål. FCK er ubesejrede i de sidste seks kampe med 4 sejre, 2 uafgjorte og en score på 11-2, hvilket næsten er godkendt. De bør kunne tage alle tre point med hjem fra Randers. Sæsonens to første kampe er endt med en FCK sejr, og en uafgjort. Bedste odds på Randers er 3,15, uafgjort 3,25, og 2,45 på FCK. Her skal der satses en tier på FCK, for de vinder kampen, som du kan se på 3+ fra kl. 19.
I morgen kan du se sidste kamp i Superligaens 26. runde. I næste uges er der masser af fodbold, både fra ind og udland.
Kommentarer
Dagens fodbold 26-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>