Min TV dag 26-4
Atter en stor bunke fodbold. Der er også basketball fra NBA. 18:50 er det Boston vs Cleveland. 21:25 San Antonio vs L.A. Clippers. Det er basket fra øverste hylde, og her sker der noget hele tiden. Der er garanti for point, og ikke en dødssyg 0-0 kamp fra Superligaen.
Kl 20 ”Dronning Margrethe” på DR1. Kongehuset har på det sidste skabt overskrifter, dels pga. dronningens fødselsdag, men også at prins Henrik var sygemeldt, og derfor ikke kunne deltage i dronningens fødselsdag. Der var mange der havde ondt af staklen, og der blev sendt hilsner til ham fra dronning, statsminister og kronprins. Han var dog ikke mere syg, end at han stod tidligt op fredag morgen og kørte til Hamborg, hvor han tog videre til Venedig. Han har sikkert atter lidt af misundelsessyge. Han burde være tilfreds med at være prins, for han var kun greve, da han mødte Margrethe. Han får en god løn, masser at spise, ser det ud som om, og bor ganske godt. Hvis han er så utilfreds, så skulle han måske tænke på at flytte til sit fine vinslot. Løsningen på problemet er at Margrethe abdicerer, for konge bliver prins Henrik aldrig. Lidt synd for dronningen, at manden skulle tage overskrifterne. Bemærk at Margrethe sagde at prinsen ikke havde det så godt, så….. 21 Søndag kigger på et aktuelt problem. 21:40 Fodboldmagasinet. Hvor du kan se mål fra ud og indland. 22:10 den australske romantiske krimi ”Mord og chokolade”, med Davis Wenham og Louise Lombard. Udenfor Julianas chokolade butik, bliver en ung kvinde myrdet. Der er ikke mange spor at gå efter, men der er et stykke chokoladepapir fra Julianas butik. Politimanden Bennett skal derfor udspørge den nydelige Juliana. Han bliver lidt lun på hende, og det er ikke så smart, når hun er den eneste mistænkte. 23:45 anden del af ”Kode for mord”. De fire tidligere kodelæsere er på jagt efter en seriemorder, men det er ikke nogen ufarlig opgave.
TV2 sender kl. 20 ”Hvem vil være millionær?”. Denne gang er temaet ”Vi skal giftes”, men det er deres egen skyld. Mange bruger alt for mange penge på et bryllup, i stedet for at tage på en god rejse, brænder mange masser af penge af på en dag. En af mine kollegaer blev gigt, og der blev ikke sparet på noget som helst. Det kostede 150.000 kroner. De havde lånt alle pengene. De blev skilt 10 måneder senere….. Kl 21 thrillerdramaet ”Operation Argo”, med Ben Affleck og John Goodman. Vi er i Iran, og året er 1979. den amerikanske ambassade bliver besat af militante studerende. Det lykkes seks amerikanske diplomater at søge tilflugt hos den canadiske ambassadør. De skal nu smugles ud af landet, og det står CIA agenten Tony Mendez for. Det er ikke nogen enkel opgave. Han får dog den idé at et forklædt filmselskab, skal researche til en film i Iran. Diplomaterne skal smugles ud af landet som medlemmer af filmselskabet. Det er en yderst dristig plan. Kl 23 kan du se 11. del af ”Fortitude”. Ærgerligt at den kommer så sent, for jeg får den ikke se mere, øv. Jeg optager den trofast, men er nu mange afsnit bagefter.
På DR2 kan du kl 21 se ”Quizzen med Signe Molde”. Her skal der quizzes i ugens små og store begivenheder. 21:30 ”Næste uges TV”, med Anders Lund Madsen og Poul Nesgaard.
DR3 sender kl 21 tredje del af ”The Knick”. Direktøren på hospitalet står i gæld til gangsteren Collier. Og lader derfor en af den slemme mands mænd operere på hospitalet. Reservelægen Edwards bliver stadig behandler dårligt, på trods af han er mega dygtig. Han har gang i lidt eksperimenter i kælderen
Der er dokumentar på DR K kl 2, hvor du kan se ”Dokland: Den stille skam – japanske krigsforbrydelser”. Efter 2. verdenskrig tog tyskerne det store interne opgør, og fik renset luften, med armen vredet om. Det gjorde man ikke i Japan. Det har undret en del, bl.a. instruktøren Akiko Izumitani, for japanerne holdte sig ikke tilbage under den grusomme krig. Problemet er at japanerne finder emnet skamfuldt.
Fra 22:45 kan du se 6 afsnit af M*A*S*H, det er en fremragende serie, som stadig holder.
Det er ret så tit, at der er fester jeg ikke gider at deltage i, men gør det, hvis min kone beder mig om det. Jeg har gjort det samme som prinsen nogle gange, nemlig at blive syg eller skal til noget vigtigt. Forskellen er at jeg ikke er nogen officiel person, og ikke bliver betalt for at vinke. Jeg kan bedre snyde mig udenom en syg fødselsdag end prinsen kan. Han må se at glemme alt om at blive konge, og opføre sig pænt.
Kommentarer
Min TV dag 26-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>