Min TV dag 21-7
Atter masser af fodbold, men ikke ret meget der er værd at se. Vent til i morgen, for der kommer der en del gode kampe fra ind og udland. Hvis du ikke har noget at tage dig til, så kan du se det danske kvinde landshold i håndbold få tæv af Norge. Det er en kamp fra Golden League stævnet i Frankrig, og kampen vises på TV2 Sport fra kl. 18. Det er da altid noget, at den ikke sendes på TV2, for med det elendige spil som kvinderne leverer, at der sikkert ikke mange seere. Måske skulle de prøve at spille lidt langsommere, for der er for mange tekniske fejl. De skulle heller ikke gå så højt op i fysikken, men se lidt mere på teknikken. Vi har brug for typer som 2 x Andersen fra gamle dage, for det var god underholdning, og så havde de fleste af spillerne karisma – det er der ikke meget af på holdet 2015.
DR1 sender kl. 20 en ny sæson af ”Downton Abbey V”. Vi er i 1924, og der er lige tiltrådt en ny Labour regering. Det varsler forandringer, for både herskab og tjenestefolk, men hvilke – aner ingen af dem. Det er jo tilladt at gøre sig tanker om dette. 21:10 er der gensyn med Barnaby. En skummel listetyv bryder ind hos folk mens de sover, og berøver dem. Jones og Barnaby er på jagt efter den skumle røver. På et gods findes en gæst kvalt, og man mistænker straks listetyven, men tyven begynder at fodre Barnaby med spor. 22:45 gensyn med ”Wallander: Skyggerne”. En gammel ven opsøger Kurt, da han mener at hans far er blevet myrdet. Han beder Kurt om hjælp, men det afviser han, da han er på sygeorlov. Inden længe bliver han alligevel trukket ind i sagen.
TV2 sender kl. 20 ”Rundt på gulvet”, hvor en flok skuespillere fjoller rundt, og sikkert morer sig. Titlen passer godt på TV2’s programredaktion. 21:05 er der gensyn med ”Tømmermænd i Vegas”. Doug kører sammen med tre af vennerne, to dage inden sit bryllup, til Las Vegas. Planen er at holde den vildeste polterabend. Dagen efter vågner de tre venner op med tømmermænd, og en raseret hotelsuite. De har et problem – de kan ikke finde Doug, så de spoler tilbage, i håbet om at finde ham. 22:45 ”John Q” med Denzel Washington. Han spiller John, hvis søn skal have lavet en hjerteoperation, men det koster kassen, og så mange penge kan John ikke skrabe sammen. Han kan kun rejse en 1/3 af beløbet. Forsikringen han har kva sit arbejde, vil nemlig ikke betale det fulde beløb. Derfor risikerer sønnen at dø. John tager nogle gidsler på hospitalet, og de begynder at forstå ham. Det er sikkert lignende forhold at visse borgerlige partier ønsker at indfører. Sidste har de været ude med at det skulle koste at gå til lægen, men det er en skidt idé, som atter betyder meget for de svage i samfundet. Menneskelige hensyn er man ikke meget for hos de borgerlige partier. Og der medregner De Radikale og Socialdemokraterne. Trist vi lever i en verden med så meget egoisme og så lidt empati.
DR3 sender 20:45 dansefilmen ”Flashdance” med Jennifer Beals. Hun spiller den forældreløse Alex. Hu arbejder om dagen som svejser, og om aftenen er hun gogo-.danser. hendes drøm er at bliver balletdanser, men det er yderst vanskeligt. Hun får dog opbakning fra sin chef, som tror på hendes talent.
DR K sender 21:30 det tyske drama ”Nat over Berlin”. Vi er i 1932, kort tid inden nazisterne overtager magten endeligt. Henny er forelsket i en jødisk læge, og det er ikke populært hos familien. Sikkert heller ikke hos nazisterne. Hun driver nemlig en danserestaurant, og det kan hun ikke inden nazisternes velvilje.
På Charlie kan du 20:55 se ”1o jeg kan li’”. Denne gang er det Anders Blichfeldt der skal præsentere sin top 10 liste.
Hvis du vil have noget skørt og sjovt at sove på, skal du trykke over på Canal 9 fra 23:55 kan se 5 afsnit af ”Monty Pythons flyvende cirkus”
Der er film på de andre kanaler, men de har alle været vist for nyligt, så dem gider jeg ikke spilde min tid på. Det er da ok med genudsendelser, men de skal ikke komme alt for hurtigt, for så er der garanti for dalende seertal. Vi skal sikkert se DR1, som er den TV station vi ser mest, men TV2 er godt på vej med gode udsendelser, så der er måske håb for TV2, der ellers var en synkende skude.
Kommentarer
Min TV dag 21-7 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>