Min TV dag 20-3
Så er der sørme lidt fodbold igen.
Så er det endelig weekend igen, og den starter man med ”Disney sjov” på DR1 kl. 19. Kl. 20 ”X Factor”, hvor vi er nået til semifinalen. De fire tilbageværende, skal hver synge to sange. Det er seerne der afgører, hvem der skal hjem, og hvem der skal til Herning til den store finale. Kl. 21 TV Avisen. 21:15 Vores vejr. 21:25 ”X Factor Afgørelsen”. Nu bliver det afsløret, hvem der skal i den store finale. Og hvem der var tæt på. Mon ikke der røger en af grupperne, og det bliver helt sikkert ikke ”Citybois”. Det ville heller ikke forbavse mig om de vinder det hele. De er måske ikke så dygtige, men de har X Factor, og det er jo det programmet handler om. 21:50 er der gensyn med komedien ”The Dilemma” med Vince Vaughn, Kevin James og Winona Ryder. Udover at være kollegaer, er Nick og Ronny bedste venner. En dag ser Ronny, at Nicks kone kysser med en anden mand. Det sætter ham i et dilemma. Skal han sige det til sin bedste ven eller tie stille, og måske redde deres ægteskab?
TV2 har kl. 20 gensyn med ”Nynne” med Mille Dinesen. Singlekvinden Nynne har kaos i sit liv og ikke mindst i sin økonomi. Hun leder efter den eneste ene, men har endnu ikke haft held med at finde ham. Hun er dog sikker på at han nok er derude et eller andet sted. 21:45 gensyn med ”James Bond: Octopussy”. En britisk agent findes død. På sig har han et Fabergé æg. Bond bliver sat på sagen, og sporene fører ham til Indien, og Kamal Kahn. Han er i ledtog med en krigsgal russisk general, der vil sprænge en a-bombe på en amerikansk base i Tyskland, og dermed starte 3. verdenskrig.
DR2 sender kl. 20 det autentiske spiondrama ”Bedrag” med Ryan Phillipe og Chris Cooper. Eric er ung FBI aspirant han får til opgave at holde øje med den erfarne agent Robert Hanssen. Han er nemlig under mistanke for at sælge oplysninger til Rusland og det tidligere USSR. Han blev anholdt i 2001, og blev idømt 15 gange livstid, hvor det så end kan lade sig gøre. Der er ikke mulighed for prøveløsladelse. Han lever endnu i et fængsel i Colorado i en alder af 70 år, lidt surt.
DR K sender kl. 20 komedien ”Swimming with Sharks”, med Kevin Spacey og Frank Whaley. Efter at Guy er færdig på filmskolen, får han et job som assistent for Hollywood bossen Buddy. Jobbet bliver dog ikke som Guy havde forventet, da Buddy er en sand slavepisker, og tager æren for Guys ideer, men hævnen er sød.
På Charlie kan du 22:30 se ”Inspector Lynley – i fjendens nærvær”. Denne gang skal Havers og Lynley efterforske en sag om en 10årig pige der er blevet bortført og dræbt. Pigen var datter af en minister, så der er lidt pres på. Samtidigt bliver en redaktør afpresset. Han skal vedkende sig faderskabet til den forsvundne og dræbte pige.
Der er actionfilm på 6eren kl. 22, hvor du kan se ”På farlig grund” med Steven Seagal. Forrest er brandslukningsekspert. Han bliver sendt til Alaska, hvor han skal slukke en brand i en oliekilde. Han finder u d af at hans firma spekulerer i en miljøkatastrofe, for at beholde nogle oliekilder.
Her i huset står den helt klart på DR1, hvor der er Disney sjov, og bagefter er der X Factor, hvor finalisterne skal findes. Der bliver sikkert spændende. Deltagerne har været rimelige, specielt grupperne har overrasket mig. Specielt de to lidt ældre artister, nemlig Finn & Rie havde en dejlig ro over sig. Det var en kæmpe fejl at sende dem ud så tidligt. Vi har brug for ro i hverdagen, og tid til fordybelse, og ikke hele tiden fuld fart på med 120 i timen. Ikke så mærkelig at så mange får stress.
Kommentarer
Min TV dag 20-3 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>