Min TV dag 13-6
I dag er der masser af sport. Der er bl.a. fodbold, hvor det danske landshold tager imod Serbien. Weekendens store sportsbegivenhed er helt sikkert Le Mans. Det store motorløb bliver masivt dækket af TV2 fra 14:55, kun afbrudt af lidt Nyheder og Regioner.
DR1 sender kl. 20 det sidste afsnit af ”Døden kommer til Pemberley”. Wickham er anklaget for mord, og nu starter, men er han virkelig den skyldige? Kl. 21 er der gensyn med Barnaby, men det er den nye Barnaby. Han kommer dog hurtigt på arbejde, og skal efterforske en gådefuld mordsag. 22:30 er der gensyn med ”Lewis: Ude i mørket”. Steven, der er religiøs fanatiker, findes myrdet. Han havde afsonet en dom, da han forsøgte at køre den ateistiske forfatter Rattenbury ihjel. Det lykkedes ikke, men forfatteren datter mistede sin førlighed, så derfor er han øverst over de mistænkte. Religiøs fanatisme er noget skidt, og avler kun had til dem, der ikke tænker og tror på det samme. Religion er trods kun simple leveregler, og skal indrettes efter det samfund, og ikke mindst den tid man lever i.
Det kører rundt for TV2, for de har næsten kun motorløb på skærmen. DR3 sender kl. 20 ”Jurassic Park”. Kl. 22 ”The Lost World” og 00:00 ”Jurassic Park III”. Handlinger kender næsten alle. Det er nogle sultne dyr der gerne vil spise mennesker til frokost.
Der er Woody Allen film 20:55 på DR K, hvor du kan se ”Scoop” med Woody Allen, Scarlett Johansson og Hugh Jackman. Sid er en middelmådig tryllekunstner. Under et show bliver den unge Sondra kontaktet af en ånd, der fortæller at aristokraten Peter står bag en række mord. Sondra og Sid begynder at efterforske sagen, men det bliver ikke nemmere af at Sondra forelsker sig i Peter.
Der er østrigsk krimi kl. 21, hvor du kan se ”Gerningsstedet: Kvinden i skoven”. I en skov i Tirol findes den unge tyrkiske kvinde Ayse hængt. Først formoder man at det er selvmord, da flere tyrkiske kvinder har hængt sig, for at undgå tvangsægteskab. Man finder dog ud af at årsagen til Ayses død sikkert er noget andet end selvmord.
På Zulu er der gensyn med storfilmen ”Titanic”. Storfilm er måske så meget sagt, men den er pokkers godt lavet. Skuespilleriet er dog ikke imponerende, og ja, jeg har set den mere end en gang, men det har endnu ikke grebet mig.
Så er du måske mere til en komedie på Kanal kl. 21, hvor du kan se ”Three to Tango” med Matthew Perry, Neve Campbell og Dylan McDermott. Arkitekten Peter og Oscar skal designe et hus til rigmanden Charles. Han tror at Oscar er til mænd, og beder ham derfor passe på elskerinden, men det er nok ikke så smart, da han falder for hende.
Nå, ja – der sendes også fra et svensk bryllup, hvor en skal giftes, med en pige der har været med i Paradise Hotel eller noget lignende. Far og søn går op i de ”løse” piger. Jeg skal se fodbold, og ordne have, inden det begynder at regne igen, for det skulle det i morgen aften. Håber ikke at det var den sommer.
Kommentarer
Min TV dag 13-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>