Min TV dag 15-6
Ikke noget sport i dag jeg gider se – vejret er ellers til det.
Kl. 18 er der gensyn med ”Price inviterer – Pernille Aalund”. Få inspiration til middagen her, hvis du ikke er fedtforskrækket. Det er der nemlig mange der er, og det er en stor fejl. Folk køber spandevis af light produkter, men dem taber man sig ikke af, snarere det modsatte. Så pas på med de fæle light produkter. 18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. Jeg kræver snart noget bedre vejr, for der har ikke været meget sommer indtil nu, og jeg er bange for at der slet ikke kommer nogen sommer i år. I dag har der været 14 grader. da jeg gik ude i haven her til aften, var der kun 9 grader, og det er for galt. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”I hus til halsen III”. Denne gang er Jesper og Anders i Randers, hvor et par har haft deres hus til salg i fire år. De har købt en byggegrund, hvor de ville bygge deres drømmevilla, men nu halter økonomien, og de skal måske sælge deres byggegrund. Man skal nu heller aldrig købe noget, før man har fået solgt – det kan blive surt. Det er da rart at det til forandring ikke er et skilsmisse hus 20:45 ”DR1 Dokumentaren: Lykken på Fyn”. Michelle er født og vokset op i Danmark, og har derfor fået et andet liv og opvækst end sin iranske mor. Hun kom til Danmark som 21årig, og drømte om et liv som danskerne lever, men det forblev en drøm. 21:30 TV Avisen. 21:50 ”Valg 2015: Kandidaterne”. Her kan du høre en masse tal, som sikkert ikke stemmer. Valget er nu inde i den afgørende , fase, og nu skal der hentes de sidste tvivlere, dem er der sikkert mange af, men lad os håbe på en høj valgdeltagelse. 22:10 ”Valg 2015: Mød partierne – Venstre”. Det er Lars Løkke der er i den varme stol. Ham er heldig at han er en af de sidste – måske. Det kommer an på, hvor mange tåbeligheder han får fyret af. Tænk at han har sat et stort forspring overstyr. Han er færdig som formand, hvis han taber valget. 22:35 Sporten. 22:40 ”Unge Morse”. Er ikke med, da en fra kongehuset skal afsløre et nyt missil på den lokale våbenfabrik. Han kommer dog i arbejde, da en montør findes myrdet på fabrikken.
På TV2 er der kl. 20 ”Valg 2015: Test dit valg”. Der er debat mellem toppolitikere, og 200 lamindelige danskere i studiet. Kl. 22 Nyhederne, Spoorten og Vejret. 22:35 Regionerne. Kl. 23 ”Natholdet Valg”. Anders har besøg af Morten Østergaard fra Radikale Venstre. Gad vide hvad den radikale leder nu finder på af tåbeligheder, for dem har der været en del af. det virker som om, at han ikke vil i regering igen.
DR2 sender 20:45 ”I følelsernes vold – Kærligheden”. Kærligheden er ligesom narko. Man lever i en rus når den er der, men er den der ikke, er man noget på spanden. Det kan koste dig livet, og ikke mindst kan du finde på en masse tåbelige ting, for at få den tilbage. Det er der eksempler på i dokumentaren.
Du kan komme i det Kongelige Teater sammen med DR K 21:45. her kan du se en opsætning af Dostojevskijs roman ”Kældermennesket”, med Rasmus Bjerg. Det er historien om et frustreret og livstræt menneske. Efter at have arvet, kommer han ud af sin kælderlejlighed, og raser over verdenen.
Min TV dag slutter med 2 afsnit af Monk på Canal 9 fra kl. 22.
Nu det stadig ikke er vejr til grille, ville det være rart med lidt godt TV, men det er der ikke meget af. det hele går op i valg, og det er ok, da det snart er overstået, efter at have stået på i en uendelighed – sådan føles det. Jeg er helt bestemt en af de mange der er ramt af politikkerlede. Det ville være rart med en flok nye mennesker på Borgen, frem for de sædvanlige hoveder.
Kommentarer
Min TV dag 15-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>