Min TV dag 13-4
Atter lidt fodbold at sove til.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 kan du se ”Kender du typen?”. Møldrup og Glad er atter på besøg i et hjem. De skal gætte, hvem der bor der. 20:45 ”Advokaternes tag-selv bord”. Advokater skovler masser af penge ind på de mange konkurser de behandler. De tager sig godt betalt – for godt, mener nogle. Der er ikke kontrol med det arbejde de udfører. I disse tider, hvor alle snyder alle, skal der være en bedre sikkerhed for, at advokaterne gør deres arbejde godt nok, og ikke tager for høj en betaling. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Horisont: Rumænien – Ministre i håndjern”. Der er ved at blive gjort noget ved korruptionen i Rumænien, det har fældet højt placerede politikkere. Godt at man nogle steder gør noget ved det uvæsen. Den er også gal i hele Sydeuropa. Man arbejder også der, på at får gjort noget ved problemet, og ikke helt seriøst. 22:20 Sporten. 22:30 ”En sag for mr. Whicher: Bånd der binder”. Whicher skal denne gang se på en sag om utroskab, som jo burde være en simpel sag, men han finder ud af, og det ikke er en simpel sag.
På TV2 kan du kl. 20 se ”Rita”, som er ramt af lus. Helle skal evalueres som leder, og finde besparelser, for selv om politikkerne siger at de tilfører flere penge til skolerne, så betyder det, at de ikke sparer helt så meget som planlagt. 20:50 ”Familien Danmark – helt privat”. Familierne har atter bøvl med deres teenagere. Hos familien Søltoft-Nielsen hat teenageren Isabella fødselsdag, og det eneste hun ønsker sig er en iPhone 5S. Det er ellers noget af en gave, for den koster omkring 4500 kroner. Det ville vi ikke have råd til i min familie, og desuden skal man ikke give så dyre gaver – ikke engang til en eksamen. Der findes andre udmærkede telefoner, men de er ikke det rette mærke. Min telefon har kostet 800, og den kan en hel masse. Det er unødvendigt at unge render rundt med så dyre telefoner. 21:25 ”Sommerdrømmehuset”. En arkitekt har lavet en model, af forfatteren og haveentusiasten Signes drømmesommerhus. Hun vil først bygge det i genbrugstræ, men da det ikke er muligt, skal det bygges i bæredygtigt tømmer, hvilket kommer til at påvirke økonomien. Kl. 22 Nyhederne. 22:27 Regionerne. 22.45 ”Elementary”. Holmes og Watson skal denne gang sammen opklare et mysterium, om kunstig intelligens, i forbindelse med et drab.
På DR2 kan du 21.30 se ”Forført af en svindler”. Sofie tror hun har fundet den perfekte kæreste, men det viser sig at han er noget andet bag den perfekte facade. Det viser sig at han har fire andre kærester. DR2 kigger nærmere på svindlernes psykologi og metoder.
Kl. 22 Monte Carlo på DR3. 22:30 ”Live og liderlig”. 22:30 ”Live og liderlig”. Det er det sidste program i serien med webcammodellerne. Det er en nem måde at tjene gode penge på, ude at komme i derekte kontakt med kunderne, for pornobranchen kan være lidt beskidt. Kl. 23 ”The Believer”, med Ryan Gosling og Summer Phoenix. Den unge, vrede og voldelige nynazist Daniel, hader jøder. Han er intelligent og veltalende, i modsætning til de fleste af sine meningsfæller. Det fører ham til tops i miljøet. Han har dog en hemmelighed – han er jøde.
Charlie sender 20:40 ”Brodies mysterier: et chok fra fortiden”. Efter at have besøgt sin datter i New Zealand, er Brodie tilbage i Edinburgh. Her møder han kvinden Hope, der er på jagt efter sine biologiske forældre. Den sag fører ham til en anden gammel sag om korruption og mord. Han bliver involveret i endnu en sag om en lille pige.
Kanal 5 sender kl. 21 Spielberg filmen ”War Horse” med Jeremy Irvine og Emily Watson. Vi er i England, og året er 1914. Ted er bonde, og køber hesten Joey. Den knytter sønnen Albert sig meget til. Høsten slår fejl, og hesten sælges til det engelske kavaleri. Det knuser Alberts hjerte. Hesten kommer til at færdes i skyttegravene under 1. verdenskrig. Alberts vil genforenes med sin hest, og tager til Frankrig for at finde den.
Min TV dag slutter med to afsnit af Monk, fra kl. 22
Der er atter lidt forskelligt at kigge på. selv TV2 har noget godt. Det er lidt interessant med de tre familier og deres dilemmaer. De bliver ført rundt i manegen af deres børn. De kræver og kræver, men er ikke meget for at yde noget som helst. Det falder dog atter tilbage på forældrene. Forældrene må se at tage magten tilbage, og vise hvem der er de voksne og bestemmer. Der skal være en vis distance mellem børn og forældre og ikke et kammeratskab.
Kommentarer
Min TV dag 13-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>