Dagens fodbold 13-4
Dagens fodbold kigger på den sidste kamp i Superligaens 24. runde, og det er opgøret mellem Silkeborg og FCK. Der spilles andre kampe, men ikke nogle jeg gider se.
Silkeborg er på vej ned i 1. division, hvilket er ganske fortjent, når klubben ikke vil hoste op med de penge gode spillere koster. De har dog en teoretisk chance for overlevelse, og det er 8 sejre i de sidste 10 kampe, så er den hjemme, men den tror jeg ikke på. Eller skal Silkeborg håbe på at de andre bundhold ikke henter flere point, og det gør de. Silkeborg er sidst med 12 point. På hjemmebane er det blevet til 4 uafgjorte, 7 nederlag og en score på 10-19. Under træner Kim bliver der gået mere til den – der kæmpes for sagen. Spillet er ikke særligt pænt, som det var under træner Jesper. Det så pænt ud, men gav ingen sejre. Nu er der i det mindste kommet et par sejre på kontoen. Formen i de sidste 6 kampe er ikke så dårlig. De har nemlig vundet 2, spillet 2 uafgjort, tabt 2, og scoren er på 11-10. Kun FCN har scoret flere mål, så Silkeborgs indsats her i foråret er godkendt. Emil Scheel er tvivlsom til kampen. Jeg tror ikke Silkeborg får point i denne kamp – et point ville være en overraskelse. Silkeborg kan kun overraske.
FCK ligger nummer 2 med 43 point. De er 6 point foran Randers, der dog har en kamp mere på kontoen. FCK burde kunne snuppe 2. pladsen. Hvis de gør det, er det ikke pga. fejende flot spil, for det har de ikke vist meget af i denne sæson. FCK har et problem – et stort problem, og det er at de ikke kan ramme målet. De kommer til chancer, men Cornelius kan ikke ramme noget som helst, jo ved siden af. på udebane er FCK rimelige med 17 point og en score på 8-5 i 11 kampe. Det er uhørt dårligt – otte mål i 11 kampe. FCK er heldige med at de har en stærk defensiv. FCK har gjort det rimeligt i foråret med 3 sejre, 2 uafgjorte, 1 nederlag, og en score på 7-3. I sidste runde blev det til en skuffende 0-0 kamp ude mod Brøndby. Her havde FCK ikke det store at byde på, men det havde Brøndby heller ikke. Nicolai Jørgensen er tilbage i truppen, mens Gislason er ude med en mindre skade. FCK skal vinde kampen, og det gør de sikkert også, hvis de ellers kan ramme målet.
Sæsonens 2 første opgør er endt med 0-0. og en heldig FCK sejr på 1-0. FCK er dog en anelse bedre end dengang. Bedste odds på Silkeborg er 6,40, uafgjort 3,90, mens bedste på FCK er 1,62.
I morgen er der kvartfinaler fra Champions League – glæd dig.
Kommentarer
Dagens fodbold 13-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>