Min TV dag 12-4
Atter masser af fodbold, og faktisk et par interessante kampe. Der er også basket fra NBA på TV2 Sport. Kl. 21 er det Boston vs Cleveland. Kl. 00:00 Indiana vs Oklahoma. Her er der garanti for god underholdning.
DR1 viser kl. 20 sidste del af ”Mord uden grænser”. Efterforskningen af Loukauskis, viser, at han er en særdeles slem mand, med en effektiv organisation. Politiet arbejder på at finde den kyniske rigmand. Imens jagten er i gang, finder Jackie, den slemme mands ex-kone myrdet. 21 Søndag kigger på et aktuelt emne. 21:40 Fosboldmagasinet, hvor der er mål fra ind og udland, hvis der ellers er nogle, for mål er en mangelvare i mange ligaer. 22:10 den svenske krimi ”Maria Lang: farlige drømme”. Puck bliver stenograf hos nobelprismodtageren Andreas. Hun erfarer hurtigt at han er en sand diktator, der holder sin familioe isoleret fra omverdenen. Puck beder Christer om at kigge på sagen, men inden han når frem, er ddr sket endnu et mord. 23:40 sidste del af ”Parade’s End”. Vi er nu i starten af 1918, hvor Christopher er sendt til fronten, og derfor er omgivet af død og ødelæggelse. Da han endelig kommer hjem, prøver Sylvia i et sidste forsøg at vinde ham tilbage. Hun har en dårlig karakter, og trådt kraftig på ham, så ud med hende.
TV2 sender kl. 20 ”Hvem vil være millionær?”, stort gaaaab. Her skal nogle kendte spille penge ind til velgørenhed. Kl. 21 er der gensyn med den amerikanske komedie ”Alt tilladt – en uge uden regler”, med Owen Wilson og Jason Sudeikis. De to gifte venner Fred og Rick, er noget upopulære hos deres koner, da de drejer deres hoveder agf led, hver gang de ser en smuk kvinde. For at lave om på det, får de fri i en uge, hvor de kan udleve deres drømme. Mens de gør det, tager konerne på ferie, hvor de er omgivet af flotte fyre. Først er Fred og Rick henrykte, men kan de stadig score, som de kunne engang? 22.45 ”Fortitude”. Frank vil stadig have læreren til at indrømme at ha er bagmand for Liams og Shirleys morderiske adfærd.
DR2 sender 21:30 ”Næste uges TV”. Anders og Poul ser på, hvad der kommer af guf i næste uge. Det kunne sikkert koges ned til et program på 5 minutter.
På DR3 kan du kl. 21 se dramaserien ”The Knick”, med Clive Owen. Vi er i New York omkring år 1900., John er kirurg på Knickbocker Hospital, og bliver udnævnt til overlæge. John er en dygtig kirurg, der forsøger at udvikle sit fag. Han er dog også misbruger af opium og kokain. Han bliver ikke henrykt, da han skal ansætte den sorte læge Algernon-
6eren har kl. 21 en katastrofefilm på tapetet. Det er genindspilningen af ”Poseidon”. Den først film er fra 1972. Denne udgave er fra 2006, hvor man er nået meget længere med teknikken. Medvierkende Josh Lucas, Richard Dreyfuss og Kurt Russell. Det er nytårsaften, og 2000 passagerer og besætningsmedlemmer har valgt at tilbringe aftenen på det store krydstogtsskib Poseidon. Kaos indfinder sig, da skibet rammes af en gigantisk bølge. Det får skibet til at vende på hovedet. Nu handler det om overlevelse i kaos.
Min TV dag slutter på Canal 9, hvor du kan se 6 afsnit af M*A*S*H fra 22:55. Se denne herlige serie.
Der er atter lidt forskelligt at sove til, men ikke det mest ophidsende. Det er jo også lige meget, da en ny uge truer. Af og til føler man sig som i et hamsterhjul. Den ene uge ligner meget det anden. Vi er dog så meget tryghedsnarkomaner, at vi bliver i hjulet, på trods af vi har mange drømme, som sikkert aldrig bliver til noget som helst, men de er rare at have.
Kommentarer
Min TV dag 12-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>