Dagens fodbold 12-4
Dagens fodbold kigger nærmere på de tre kampe fra Superligaen, og en kamp fra den bedste engelske række. De er også en topkamp fra 1. division, men det er slut med at se 1. division. I torsdags havde jeg ellers sat vand over til kaffe, men den blev stærkere og stærkere, bare for at holde mig vågen. Det var opgøret mellem Viborg og Vendsyssel. Den endte 0-0, så nu er det slut med 1. division. Begge hold var tilfredse med resultatet, men det var jeg ikke. Jeg vil se mål, og have god underholdning.
Dagens fodbold begynder i Farum, hvor FCN har besøg af atter kriseramte OB. Det går fint i FCN, der i sidste runde, noget heldigt besejrede SønderjyskE ude med 2-1. Det var nu ikke fordi de spillede nogen god kamp, men de havde det fornødne held – det havde sønderjyderne ikke. FCN kan spille pænt fodbold, men gør det ikke ret tit. Deres spil er noget svingende, men det er godt nok til, at de kæmpe med om bronzen. De ligger nummer 5 med 35 point, og har kun 1 point op til Randers. Scoren gider jeg ikke skrive noget om, for der er ikke mange hold der gider lave mål i Superligaen. Maxsø er ude med karantæne, da han jo fik rødt kort mod SønderjyskE. Thychosen er ude med en mindre skade, mens Vingaard atter er at finde i truppen. I forårets kampe er det blevet til 3 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag og en score på 10-7. FCN bør kunne snuppe en sejr, men det kan godt gå hen at blive problematisk mod et defensivt OB mandskab. OB er nummer 10 med 25 point, og skal se at få lidt point på kontoen ellers kunne det ske, at de blev hentet af FCV, men det tror jeg ikke. OB burde være stærke nok til at kunne blive i Superligaen, under den rette træner, og det er helt bestemt ikke Ove P. Håber ikke han får ødelagt truppen alt for meget, men han gør sit bedste. Ove P kræver et højere niveau af sit hold, men jeg kræver et højere niveau af Ove P – spørgsmålet er bare om han har det? På udebane er OB ikke de dårligste, men tæt på. De har trods alt hentet 3 sejre, 1 uafgjort, 8 nederlag og har en udescore på 11-22 – ikke så mærkeligt at de er bundhold. OB kan glæde sig over at Zohore er klar igen efter en lidt drilsk skade. Han skal se at komme i gang, for der er ikke mange kampe tilbage i foråret, og han spiller for en kontrakt et eller andet sted. I de sidste 6 kampe er det blevet til 2 sejre, 4 nederlag og en elendig score på 4-10 – flot. OB rejser sikkert hjem uden point, og ser bunden nærme sig. Bedste odds på FCN er 2,05, uafgjort 3,50, og 4,00 på OB. Kampen kan du se på Canal 8 fra kl. 14.
Vi tager videre til Aalborg, hvor FCM er på besøg. Det er helt sikkert rundens kamp mellem de regerende mestre, og de måske kommende mestre, hvis FCM ikke atter får gummiben. AaB har været svingende her i foråret, men de har da hentet tre sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag og en score på 8-8. Spillet har ikke virket efter hensigten, men til deres undskyldning, har der været et hav af skader, og det er der stadig. Til dagens kampe er Thelander og Anders K ude med skader. Würtz var så dum at få to gule kort i 1-1 kampen mod Randers, og er derfor ude med karantæne i de næste to kampe. AaB plejer at være ganske suveræne på hjemmebane, men det er de ikke i denne sæson. De har hentet 21 point hjemme, hvilket ikke er imponerende. Hjemmescoren er på 14-10, og det er ikke godt nok – jeg vil have flere mål. AaB ligger nummer 7 med 32 point, og skal se at komme lidt i gang med at hente point, så der ikke er flere hold der henter dem. De er lige blevet overhalet af Hobro, der nu har meldt sig ind i bronzekampen. FCM er ubesejrede i de sidste 6 kampe. De måtte nøjes med 3-3 ude mod Esbjerg, efter ellers at have ført med 2-0 ved pausen. Træner Riddersholm skulle nok afprøve en af hans taktiske genistreger. FCM er det bedste udehold med 18 point for 11 kampe. De er også gode til at lukke mål ind, nemlig hele 17, og det er lige så mange som Silkebog og Brøndby på udebane. De har scoret 20, og det er lige før det er godkendt. Duncan er tilbage efter sin skade, mens Jim Larsen og Andersson er ude med skader. Det er en kamp som duksene fra FCM burde kunne vinde, med mindre træner Riddersholm finder på en genial taktik. Bedste odds på AaB er 3,20, uafgjort 3,40, og 2,40 på FCM. Ganske pæne odds, men kampen er ikke let at spille på, da den kan gå begge veje. Kampen kan du se på Canal 9 fra kl. 17.
Vi tager et smut til Manchester, hvor United har besøg af lokalrivalerne fra City. United ligger nummer 3 med 62 point, mens City er nummer 4 med 61 point. United har en score på 55-28, mens City er en anelse flinkere til at score mål, da deres er på 63-30. Det ser endelig ud som om United får en smule succes, og er med i det fine selskab igen. mon ikke den står på Champions League i næste sæson. Det er sikkert det de staser på, men så må de engelske hold, se at finde en spillestil der passer til den europæiske. Der må være en grund til at de engelske hold ikke klarer sig ret godt. Mourinho burde ellers kende spillestilen på fastlandet, men han nåede heller ikke langt med sit hold. Laudrup havde eller gang i et godt projekt, hvor han prøvede at indføre den samme spillestil som på fastlandet, men det brød man sig ikke om i Wales. Det var nok mest snogen Monk der ikke brød sig om det. Nå, tilbage til kampen. United er gode hjemme med 13 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag og en score på 36-11. I de sidste 6 kampe er det blevet til 5 sejre, 1 nederlag og en score på 12-4, hvilket er godkendt, men der er plads til forbedring. United vandt deres sidste kamp med 3-1 over Villa. United har lidt skader. Van Persie er tvivlsom til kampen, og Evans er stadig ude med karantæne, men det går jo fint uden dem. Man U har en god chance for at tage en sejr, da Man C lige nu er helt væk fra vinduet. De er stadig med i toppen, men hvor længe? City tabte i sidste runde til Crystal Palace, hvilket er for dårligt, for det er et hold der skal besejres, hvis man vil være med i toppen af Premier League. Mon ikke der er en ny træner i City, når den nye sæson starter? Formen i de sidste 6 kampe er nemlig ikke imponerende med 3 sejre, 3 nederlag og en score på 12-5. På udebane er City det 3. bedste mandskab i PL med 28 point og en score på 32-18. City har vundet de sidste fire indbyrdes kampe mod United. Sæsonens første opgør endte med en City sejr på 1-0. Man C har også lidt skader. Kompagny, Jovetic og Wilfried er alle tvivlsomme til kampen. United bør være favoritter til kampen, da City virker noget slidte. United har ikke vundet de sidste fire opgør, og i de sidste 10 er det blevet til 3 sejre til United og 7 til City. Bedste odds på United er 2,63, uafgjort 3,45, og 2,85 på City. Kampen kan du se på 3 Sport 2 fra kl. 17.
Dagens fodbold slutter i Haderslev, hvor SønderjyskE har besøg af Brøndby. Sønderjyderne spillede en ikke særlig god kamp mod FCN i sidste runde, hvor de tabte med 2-1. de var eller i overtal i hele 2. halvleg, men savende den fornødne skarphed. Den skal findes frem igen. De er nummer 8 med 29 point, og er slet ikke fri af nedrykningen endnu, efter at FCV er begyndt at røre på sig. Der er dog stadig 10 point ned til dem. To sejre vil sikkert sikre dem endnu en sæson i Superligaen. På hjemmebane er sønderjyderne elendige med kun 2 sejre, 6 uafgjorte, 3 nederlag og en score på 10-14. Foråret er begyndt noget blandet for sønderjyderne. De er meget svingende med 3 sejre, 3 nederlag og en score på 8-11. Sønderjyderne skal se at finde mere stabilitet, og se at komme væk fra bunden, og de finder den mod BIF får vi at se. Det er heldigt for Brøndby at SønderjyskE er så dårlige hjemme, for BIF er elendige på udebane, hvilket undrer mig en del. For på udebanebane får de lov til at spille på bedre baner end pløjemarken på Brøndby stadion. Brøndby har nu muligheden for at snuppe 3. pladsen med en sejr. De ligger nemlig nummer 4 med 35 point, 2 point efter Randers på 3. pladsen, men de får det nok svært ved at hente alle tre point, da de er uden den slemme Agger, der har fået to spilledage i skammekrogen. Elmander er også ude med karantæne, mens Kahlenberg er lidt småskadet. I deres sidste kamp blev det skuffende kun til 0-0 mod FCK hjemme. Brøndby har lidt svært ved at score mål. I de sidste fem kampe er det kun blevet til 2 sejre, 2 uafgjorte, 2 nederlag og en score på 5-5, og det er elendigt. De skulle se at få sig en god angriber, for det mangler de i Brøndby, men også i mange andre klubber. Angriberne er efterhånden mere midtbanespillere. Morten Olsen er inde på noget af det rigtige, ved at lade dem blive fremme ved dødboldsituationer-angribere er ikke forsvarsspillere, og laver ofte en del dumme ting, når de skal lege forsvarere. Nok om det. Brøndby vinder kampen ellers ville det være en kæmpe skuffelse. De har vundet de to første. Bedste odds på SønderjyskE er 3,00, uafgjort 3,30, mens bedste på Brøndby er 2,50. Gode odds, så måske en tier på….. Kampen kan du se på 3+ fra kl. 19.
I morgen kan du se den sidste kamp fra Superligaens 24. runde. I ugens løb er der kampe fra de to europæiske turneringer.
Kommentarer
Dagens fodbold 12-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>