Dagens fodbold 14-4
Dagens fodbold kigger nærmere på de to kvartfinaler fra Champions League. Den første er en gentagelse af sidste års finale. Underligt at så mange hold fra samme land trækker hinanden – er der mon en skjult dagsorden? Det bør vække mistanke, hvis der er to spanske hold i næste runde, og de trækker hinanden.
Dagens fodbold begynder i Madrid, hvor Atletico har besøg af Real Madrid. Det er sikkert ikke en kamp Real Madrid bryder sig meget om. De vandt dog Champions League i sidste sæson over Atletico, men efter den kamp, har Real ikke kunne besejre Atletico. Det sidste opgør i ligaen mellem de to hold på Atleticos bane, Vicente Calderon, endte med en knusende 4-0 sejr til Atletico. Real Madrid har bedre spillere end Atletico, men Real har for mange luksusspillere, der ikke kæmper for sagen. Atletico har et bedre hold – her er ingen for fine til at deltage i de defensive pligter. Real Madrids midtbane har det med at hænge, og er for lang tid om at komme hjem, mens Ronaldo og Bale ikke er meget for at forsvare, men så kan de til gengæld en masse i offensiven. Real savner flere arbejdsmænd på holdet, og ikke så mange fimsede stjerner. Hos Atletico er Mandzukic tvivlsom med en skade. Hos Real er Bale og Khedira tvivlsomme med skader, men jeg tror de bliver klar til kampen. Jeg tror at Atletico kan snuppe endnu en sejr over Real, men noget målorgie skal vi nok ikke forvente. Bedste odds på Atletico er 2,88, uafgjort 3,30, mens bedste på Real Madrid er 2,70. Jeg satser en tier på Atletico. Kampen kan du se på 3+ fra 20.45.
Gider du ikke se spansk fodbold, så kan du på 3 Sport 1 også fra 20:45, se kampen mellem Juventus og Monaco. Her er Juventus favoritter, men de skal passe på Monaco, for dårlige er de bestemt ikke, hvilket flere mandskaber har fået at mærke. Juventus er suveræn nummer et i Serie A, men tabte her i weekenden til bundproppen Parma med 1-0. Mesterskabet er ikke helt i hus, men det er tæt på. Juventus bøvler med en del skader. Pirlo, Tevez, Buffon og Pogba er alle tvivlsomme til kampen. Udover de fire stjerner er der fire mere tvivlsomme til truppen. Hos Monaco er der ingen skader. Monaco er også godt med i den franske liga, hvor de har en frisk sejr med i bagagen, hvor det blev til en 3-0 udesejr over Caen. De er 4 point efter duksene fra PSG og tre efter Lyon, men begge hold hat spillet en kamp mindre end Monaco. De scorer ikke mange mål, men de har den bedste defensiv i den franske liga. Der er kun gået 22 mål ind i 32 kampe, men har kun scoret 39, mens Lyon og PSG har scoret 60 og 58. Det er sikkert derfor de ligger nummer 1 og 2. Det ville ikke overraske mig om Monaco rejser hjem med et godt resultat – det er et godt organiseret hold. bedste odds på Juventus er 1,50, uafgjort 4,20, og 9,50 på Monaco. Her skal der helt sikkert spilles en tier på enten uafgjort eller Monaco.
I morgen de to sidste kvartfinaler, der er mellem PSG og Barcelona, og Porto vs Bayern München, to meget interessante opgør.
Kommentarer
Dagens fodbold 14-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>