Dagens NFL 1-2
Dagens NFL kigger lidt overfladisk på kampen over alle kampe i NFL, og det er Super Bowl. Det er den sidste kamp i denne sæsons NFL, og nu skal mesteren findes. Det er nok ikke den store overraskelse at det er Patriots der møder Seahawks. Begge hold har haft en rimelig sæson, og endte med at vinde 12 og tabe 4.
I slutspillet havde Patriots kun lidt bøvl med Ravens, men ellers gennembankede de Colts baglæns ud af banen. Det er måske Tom Bradys sidste chance for at få en ring, da han er ved at nå sidste salgsdato. Han fylder 38 til næste gang. Han skulle nødig ende som Peyton, som er ved at blive gammel og stiv. Brady har gjort det rimeligt i slutspillet med 593 yards, 6 TDs og har completed 65,9 % af sine kast – kunne være bedre. Han er omgivet af en flok dygtige spillere i både forsvar og angreb. Blandt de mere fremtrædende er Blount med 149 receiving yards og 3 TDs. Edelman gør det også godt med 172 receiving yards, mens stærke Gronkowski er noteret for 136 yards og 2 TDs. Der er syv skadede spillere på listen, men jeg er sikker på at alle er parate til kampen, det er måske første og sidste gang de er i en Super Bowl. Tom Brady er også noteret som skadet, men han skal nok være at finde på banen. Jeg har stor tiltro til Patriots, da Seahawks ikke har været helt så stærke i denne sæson.
Seahawks havde lidt mere besvær med at komme til finalen. Panthers blev basket, men ikke uden besvær. Mod Packers var Seahawks noget på spanden, men fik hevet sejren hjem i sidste øjeblik – måske lidt ufortjent, men Packers fik ikke snøret sækken. QB Russell Wilson er kun 26, så der er mange gode år i ham endnu, hvis han ellers passer på sig selv. I slutspillet er QB Wilson noteret for 477 yards, 4 TDs og har completed 56,9 % af sine kast, og det er ganske enkelt ikke godt nok. han skal tage sig sammen, for ellers giver det store klø i Super Bowl. Han har dog en supermand ved sin side, og det er Marshawn Lynch. Han er noteret for 216 rushing yards og 1 TD + 32 receiving yards. Ellers er det Kearse og Baldwin du skal holde øje med, for de gør det rimeligt. Seahawks har 8 skader, men de skal nok nå at komme med til Arizona. Jeg har ikke den store fidus til Seahawks, for de har ikke været så suveræne som Patriots. Jeg tror Seahawks får det mere end svært mod et stærkt Patriots hold.
Odds på Patriots er 1,97, mens odds på Seahawks er 2,05. Ganske fornuftige odds – måske skulle man slippe en tier på Patriots. Kampen starter 00:30, men der er optakt fra kl. 22 på 3+.
Kommentarer
Dagens NFL 1-2 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>