Dagens fodbold 1-2
Dagens fodbold kigger kun på en kamp, og den er fra Holland. Det er opgøret mellem Vitesse og Ajax. Måske ikke den mest ophidsende kamp, men diu får i det mindste mulighed for at se nogle danske spillere i aktion, og ikke kun de sædvanlige bænkevarmere. Bendtner fik dog 10 minutter på banen, og det er da bedre end ingenting vil nogle sige. Det er dog begrænset, hvad man kan nå at vise på 10 minutter. Det tager lidt tid som udskifter at finde ind i kampens rytme.
Vitesse ligger nummer 12 med 22 point og en score på 36-32 efter 19 runder. På hjemmebane er Vitesse gode, og har kun tabt en kamp, spillet 6 uafgjorte, vundet tre. Hjemmescoren er på 21-12. Det eneste nederlag var mod duksene fra PSV. Vitesse tabte deres sidste liga kamp ude mod Heerenveen med hele 4-1. Formen i de sidste 6 kampe er ikke den bedste med 1 sejr, 3 uafgjorte, 2 nederlag og en score på 9-10. Ajax skal vinde kampen, hvis de vil holde trit med PSV. Der er ikke råd til flere svipsere ellers kan det være farvel til 2. pladsen, men de har dog stadig 8 point ned til Feyenoord.
Ajax ligger nummer to med 43 point og en score på 45-17. De er hele 9 point efter PSV på 1. pladsen, så et mesterskab bliver det nok ikke til i denne omgang, men meget kan ske endnu. Der skal bedre spil til, hvis Ajax vil snuppe titlen. Jeg så dem i 0-0 kampen mod Feyenoord, og der4 var de heldige med at nappe det ene point, for Ajax havde ikke meget at byde på. Ajax er rimelige på udebane med 5 sejre, 2 uafgjorte, 1 nederlag og en score på 17-9. Formen er god i de sidste 6 kampe med 4 sejre, 2 uafgjorte og en score på 13-2. Ajax skal spille langt bedre, for ellers kan det nemt blive til et nederlag.
Bedste odds på Vitesse er 2,50, uafgjort 3,50, mens bedste odds på Ajax er 2,75. Atter fine odds, så måske en tier på Ajax eller uafgjort. kampen kan du se på TV2 Sport fra kl. 14:30.
I ugens løb kommer der lidt fodbold, men atter er der ikke meget der er værd at kigge på.
Kommentarer
Dagens fodbold 1-2 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>