Min TV dag 31-1
Masser af fodbold, men ikke meget der er værd at se. Og håndbold – det taler vi slet ikke om. Så derfor siger jeg heller ikke noget om, at Danmark møder Kroatien om 5. – 6. pladsen. Jeg er ikke glad for udviklingen ved dette VM – det ser ud som om at succes kan købe ved et VM. Der skal laves om på reglerne – det kan ikke passe at et land kan købe et helt hold mm. Det er skandaløst, det der sker ved dette VM – alt er i forfald.
DR1 sender ”Danmarks Indsamling” fra kl. 19 til midnat, hvor der er en masse firmaer der får reklame. Der er også lidt underholdning, men ellers er jeg ikke så begejstret for disse show, som mere hører til på TV2.
På TV2 kan du kl. 20 se ”Danmark har talent”. Det er anden ¼-finale. Mens man finder ud af, hvem der går videre, kan du 21:05 se ”Best og Bremen Allstars”. 21:30 ”Danmark har talent – afgørelsen”. Nu kan du se, hvem der går videre til semifinalen. 21:55 er der gensyn med ”The Town” instrueret og med Ben Affleck. Han spiller den kyniske bankrøver Doug, der sammen med sin bande under et røveri tager bankbestyreren Claire som gidsel. De slipper hende dog fri. Doug møder senere Claire, og de indleder et forhold. Claire aner dog ikke at det var Doug der var med til at kidnappe hende.
Der er romantisk komedie på DR3 20:45, hvor du kan se ”Someone Like You”, med Ashley Judd og Hugh Jackman. Produceren Jane arbejder i New York på et talkshow. Hun indleder et forhold til Ray, men han dumper uden forklaring. Hun udvikler en teori om, hvorfor mænd altid er på jagt efter nye kvinder. Det skriver hun om i en klumme. Det gør hende til en af landets mest omtalte kvinder.
20:55 er der mere romantik på DR K. Her kan du se ”Breakfast at Tiffany’s” med Audrey Hepburn og George Peppard. Den er en gammel sag fra 1961, men den holder. Filmen handler om pigen Holly, der elsker at stå og drømme foran Tiffany’s. hun har en første klasses livsstil. Forfatteren Paul undrer sig over, hvordan hun kan opretholde denne. Der viser sig at mafiabossen Sally er den der betaler regningen.
Charlie sender 19:25 ”Krydstogtskibet – Botswana”. Denne gang skal den stolte skude en tur til Afrika, og der sker atter en masse ombord, men alt ender for det meste godt.
Kanal 4 sender kl. 21 ”The Prince and Me 4: The Elephant Adventures”, med Kam Heskin og Chris Geere. De spiller det danske kongepar Edward og Paige. De skal til et bryllup i Asien. Problmet er bare at prinsessen der skal giftes ikke er vild med sin tilkomne, men i stedet er forelsket i en elefantpasser. Han bliver smidt i fængsel, og hans elefant stikker af. den er en vigtig bryllupselefant, så de skal findes. Dramatisk – ikke??
Der er atter ikke det mest vilde at skrive om. Det store show på DR1, tager plads for de ellers sædvanlig genudsendelser på DR1 lørdag aften. Så måske skal vi se lidt talent på TV2, men det er fruen der bestemmer, indtil hun falder i søvn. Det må hun gerne, for der er ikke noget jeg alligevel gider se.
Kommentarer
Min TV dag 31-1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>