Tandløst FCK remis
Tandløse FCK måtte nøjes med 1-1 mod AGF. AGF stillede til dagens kamp uden angriber. Sloth og Lange var parkeret på bænken. AGF stillede ekstremt defensivt op, hvilket er synd for holdet, men det er jo trænerens valg. SE NU AT FÅ EN NY, AGF. Peter Sørensen har en trup af dygtige fodboldspillere, men træneren giver dem ikke lov til at folde sig ud. Trist at have sådanne trænere i Superligaen.
Kampen begyndte som ventet noget nervøst med en masse fejl afleveringer. Den først store chance kom i det 9. minut, hvor Cornelius bankede et saksespark på stolpen. Vi skulle frem til slutningen af 1. halvleg inden AGF fik gang i sammenhængende spil. Ellers var det bare lange afleveringer fra egen banehalvdel. Det mindede mest om en gang britisk ”kick and rush”. FCK prøvede i det mindste at spille noget der lignede fodbold.
1. halvleg endte 0-0, og var en kedelig og tandløs affære. Jeg havde ventet mere af FCK, men de havde ikke let ved at spille sig igennem den kompakte AGF defensiv.
I 2. halvleg overtog FCK mere og mere af spillet, og FCK virkede rådvilde. De ellers så roste Delaney og Claudemir spillede langsomt og uden den store fremadrettede præcision. Claudemir blev da også langt om længe udskiftet i det 72. minut. Han har det med at være en langsom starter, så han skal nok komme i omdrejninger inden længe. Det er altså også en kold fornøjelse at spille udendørs lig nu. Så skete miraklet. Den hjemvendte søn Cornelius scorede til 1-0 i det 72. minut på et oplæg fra Toutouh. Det var fortjent med en FCK føring, da de var det mest ringe hold. Så vågnede træner Sørensen op til dåd i det 74. minut, hvor han indskiftede Sloth. Til min store overraskelse fandt geniet også ud af der skulle en angriber på banen, så lange blev skiftet ind, hvilket viste sig at være en klog disposition, for han udlignede i det 89. minut, på et fladt skud som Wiland burde have haft – knold eller ej. Vetokele var tæt på at score i overtiden, men Ousager rystede en klasse redning ud af ærmet, så kampen endte 1-1, hvilket der ikke var noget at sige til.
En skuffende tandløs FCK indsats. Cornelius spillede en ok kamp, mens Wialnd sparkede den ene bold efter den anden ud af banen. Midbane var der heller ikke meget på FCK holdet. AGF viste at de godt kan spille fodbold, hvis ellers deres håbløse træner giver dem lov. Slip nu tøjlerne Peter Sørensen, og lad os se noget godt fodbold.