Paradise Hotel den 20-2 afsnit 16
Amanda er stadig sur på Danny. Det er dog utroligt så hurtigt at han kunne skifte fra skat til torsk. Pernille og Amanda griber fat i Danny, og han benægter at skulle have sagt at Kimie er den lækreste, så nu er han måske skat igen? Der får også aftalt at Pernille ikke bliver smidt hjem, hvis Danny skal vælge mellem Pernille og Natascha. Det er vigtigt for Danny at charme sig ind hos Amanda, for han har sikkert en skummel plan om at få en af brødrene ud, og der er Henrik nok det næste offer. Han kunne godt ryge i næste uge.
I det hele taget er der gang i taktikken. Natascha ved godt hun er i fare, så hun er på rundtur. Hun tror der er lavet en aftale med Danny. Nadia er også på rundtur for at redde sin kæreste.
Lille Ulv alias Kasper har også gang i lidt taktik, hvor han har en plan, så han kan redde sig så mange støtter som muligt. Han aftaler med Patrik, at de skal se at få smidt brødrene ud, da de er for farlige. De skulle nok hellere kigge i retning af Danny, for han er en dygtig og farlig spiller. Henrik skal de ikke frygte, nok mere Michael, men på den enden side – har han nu heller ikke bevist taktisk snilde.
Så er der dømt parceremoni, og som ventet er det Danny der får fornøjelsen af at smide Pernille eller Natascha ud. Ud fra taktikken, kan han kun smide Natascha ud, da han ellers ville få bøvl med Amanda, og det ville sætte ham selv i fare. Natascha er selvfølgelig ked af det, og skylder skylden på Michael, da han satte hende i fare. Nadia er også mega trist, og også skuffet over sin partner Michael. Jeg mener dog at det er godt at få adskilt kæresteparret, så Nadia bedre kan spille spillet, uden for mange følelser. Hun bliver ret interessant at følge. Jeg tror hun blomstrer op, uden de jaloux Natascha. Det var en dårlig idé at lade et kærestepar tjekke ind på Rikkes hotel, men nu er det prøvet. Det er jo klart – at de oftest har nok i deres eget selskab, og derfor ikke er 100 % med i de sociale sammenhænge.
Laura bliver mere og mere træls. Hun er uhyggelig opmærksomhedskrævende, og snakker som et vandfald. Det hænger ikke sammen med – at hun anklager Lille Ulv for at kun have sex på hjernen. For det giver da ellers opmærksomhed i en ½ times tid ;-).
Danny og Amanda er nu venner igen efter at Danny stak hende en løgn om sine udtalelser – i spil gælder alle kneb. Nu er hun vendt på en tallerken, for nu er Danny den sødeste, men hun skulle bare vide. Amanda bliver mere og mere træt af Henrik, da hun skal tage hensyn til ham, men hvorfor skal hun det. Hun giver bare den unge mand falske forhåbninger, for han vil kæmpe for at score Amanda, og han regner med at han nok skal få hende med lidt tålmodighed.
Og Patrik hygger sig med sit nye sovedyr.
Atter et middelmådigt afsnit, men der er ved at komme gang i gruppedannelserne. Jeg kan dog stadig ikke se de store alliancer indtil videre. Danny vil helt klart som den indtil videre mest udspekulerede taktiske spiller komme til at lede en af grupperne, sammen med sit harem. Kasper vil prøve at lede en anden, men spørgsmålet er om han er udspekuleret nok. Han virker nemlig ikke som den hurtigste knallert på kajen.