Status over Superligaens 17. runde
Så fik vi overstået Superligaens 17. runde, så atter en lille status. Ja, jeg skrev overstået, for god var den ikke. 8 mål i 6 kampe er ikke noget at prale af. Nu er banerne heller ikke de bedste. Det er lidt utroligt at man ikke kan gøre det bedre, men det er der sikkert også sparet på. Hvis vi vil have gode spillere, så skal de have bedre vilkår.
Superligaens 17. runde begyndte med kampen mellem Randers og SønderjyskE. Den endte som den startede, nemlig 0-0. Status over den – elendigt. Randers havde det meste af spillet – 63 %, men brugte det ikke til noget særligt, men havde dog et par nærgående forsøg. SønderjyskE havde slet ikke noget at byde på. De ramte kun målet en gang på 90 minutter – flot. Randers trænger til ferie. De har ikke spillet ret godt på det sidste. De ligger dog stadig godt med i toppen af Superligaen på en 3. plads med 31 point og en score på17-11. Defensiven har stået godt, mens det knibermere med at score mål, så der skal der arbejdes hårdt. De har gode angribere, men de skal lige lidt i gang – så det handler om træning. Der bruges for meget tid på taktiktræning, se video, styrketræning, men man har glemt alt om angrebstræning, og det trænger mange hold til. Når ferien er overstået møder Randers FCN ude den 22-2. SønderjyskE, tja, hvad skal jeg sige, ikke ret meget, for de er et bundhold, og spiller som et bundhold. De er efterårsmester i at spille uafgjort, hvilket de har gjort 11 gange. De har kun tabt tre kampe, hvilket er ganske flot. De ligger nummer 9 med 20 point, og mangler kun 15 uafgjorte, for at have sikkert sig en sæson mere. De ligger har 20 point og en score på 16-17. Truppen er ikke så dårlig, så det er nok ikke det helt store de skal ud at hente i næste transfervindue, men måske en mere til offensiven, og en til midtbanen, hvor Hansen og Jensen er godt oppe i årene. SønderjyskE møder hjemme Hobro også den 22-2, hvis der ellers kan spilles til den tid.
Lørdagens kamp var mellem OB og AaB. Den endte 1-1, hvilket var ok. Enevoldsen bragte AaB foran i det 66. minut, mens Falk udlignede i det 75. minut. Heller ikke den bedste kamp, men der var gejst og vilje over OB, som er en patient i bedring. Jeg er spændt på, om falk og Larsen stadig er i OB efter næste transfervindue, for de begge er modne til større klubber. Det bliver svært for OB, hvis de to bliver solgt. OB ligger nummer 10 med 19 point og en score på 19-23. Det bliver nemmere at lave en vurdering på alle hold efter næste transfervindue. OB spillet flyder dog bedre kamp for kamp, men det hjalp at få Espen Ruud tilbage. Han tager hjem til Odd Grenland, hvilket jeg ikke forstår en meter af, han er 30, og kunne sikkert godt finde sig en bedre klub, men det handler måske om familien. OB starter med at møde FCM ude. AaB har skuffet mig meget i efterårssæsonen. Spillet har haltet, og mål er AaB ikke meget for at score, på trods af at man lejede Helenius i Aston Villa, men han har ikke ramt ret meget efter hjemkomsten. Han viser i glimt at han er en god spiller, men der er for langt mellem dem. Håber han går hos en dygtig psykolg, for der er noget helt galt med ham. AaB ligger nummer 6 med 22 point og en score på 16-14. Også mestrene skal have gang i lidt angrebstræning. De begynder med Brøndby hjemme.
Søndagens første kamp var mellem FCV og Hobro, og den endte 1-1. Berggreen bragte Hobro foran i det 45. minut. Festersen udlignede i det 80. minut. FCV havde det meste af spillet, men var ikke skarpe nok foran mål. Det var i det hele taget ikke nogen god kamp. Det ser sort ud for FCV, så mon ikke snart der ryger en træner. Et eller andet skal der gøres, for det ser sort ud for FCV. De prøver ellers at spille fodbold, men defensiven er for utæt, specielt efter at Nielsen rejste. Scoren er på 17-31, og det er ganske enkelt for dårligt. 17 score mål er ret normalt i Superligaen, men at der 31 ind, er ikke godt nok. FCV ligger nummer 11 med 15 point, og har 4 point op til OB på 10. pladsen. De møder FCK i deres næste kamp. Hobro klarer sig altså over al forventning. Ingen havde regnet med at de ville ligge nummer 7 med 21 point efter 17 runder. Der har overrasket os alle, som regnede med at Hobro ville ligge sidst nu. Og så score de også mål. Scoren er på 24-25, og Mads Hvilsom er topscorer i Superligaen med 9 mål. Det er dog gået ned af bakke for Hobro i de sidste kampe, men det er der ikke noget at sige til. For det er ikke nemt både at skulle spille fodbold og passe et normalt arbejde. Hobro skal nok købe spilerne fri, af og til, hvis de vil have en sæson mere i Superligaen. De mangler kun 15 point, og det er ikke umuligt. Deres næste kamp er mod SønderjyskE. Så var der ellers jubilæum på Brøndby Stadion, og Silkeborg var på besøg. De spillede en god 1. halvleg, men Brøndby tog over, efter der kom lys igen, og vandt fortjent med 1-0 på et mål af Hasani i det 75. minut. Jeg er sikker at lyset var blevet slukket for træner Frank, hvis ikke de havde vundet. Spillet har nemlig ikke været imponerende. Det er som om træner frank famler lidt efter at finde spillet. Han er ikke den rette træner til etablerede spillere, men dygtig til at arbejde med unge talenter. Jeg tror ikke han er træner når forårets kampe fløjtes i gang. Brøndby er ellers nummer 4 med 27 point og en score på 21-17. Brøndby er til at tale med når Agger er skadet, og det er han tit. De må finde en anden spiller at fæste deres lid til. Nå, nu har de et pat måneder til at finde det rette spil. De møder AaB i deres første forårskamp. Silkeborg spillede ikke så dårligt, men de er uskarpe. De får skabt chancer, men ledelsen vil ikke bruge flere penge på holdet, så det er mig en gåde at de fyrer træner Sørensen, for han har såmænd gjort det udmærket, når man ser på den trup han har, men det var vel for at vise at der er en ledelse der viser handlekraft. I stedet for at bruge penge på en fyring skulle de hellere bruge penge på nye spillere, men vi får at se hvad der sker i næste transfervindue. Jeg tror nu ikke der kommer til at ske det helt store, for de er for langt bagude. Der skal hentes ca. 30 point i foråret, og den tror jeg ikke på. Silkeborg ligger nummer 12 med 4 point og en score på 8-26. Et historisk dårligt resultat for et hold i Superligaen. De starter med Esbjerg hjemme. Begge hold skal have ros for at de overhovedet kunne spille fodbold på den pløjemark. Brøndby skulle hellere bruge penge på en ny bane end afdankede fodboldspillere.
Rundens kamp var mellem FCK og FCM, og den vandt FCK med 3-0. Jim Larsen scorede selvmål i det 41. minut. Amankwaa i det 87, minut, og Nicolai Jørgensen i det 90. minut. Et noget overraskende resultat, for FCK har ikke imponeret, men har dog fået styr over defensiven, mens offensiven halter en del bagefter. Cornelius har haft en ringe efterår, og kan ikke ramme noget som helst. Han mangler virkelig selvtillid, men det skal nok komme. Han har brug for en god ferie uden fodbold og norske gloser. FCK ligger nummer 2 med 32 point og en score på 19-12, De møder FCV hjemme. Så regnede alle jo med at FCK kunne spille uden nerver mod Torino, men der gik det grueligt galt med et nederlag på hele 5-1. En dumt nederlag at tage med på ferie. Godt at FCK vandt, for nu kommer der igen lidt spænding i Superligaen, for FCM får sikkert atter gummiben, nok ikke så meget spillerne, men træner Riddersholm mister sikkert atter overblikket. Han stillede med et b-hold mod Esbjerg, og tabte, og han stillede i næsten stærkeste opstilling mod FCK, men lidt mere defensivt. De spillede dog en fornuftig 1. halvleg, og havde det meste af spillet, men fik ikke skabt ret mange chancer. FCM havde 3 skud på kassen, mes FCK havde 7. FCM hat brug for ferie, som så mange andre danske hold. Det er tog ikke rart at gå på ferie med 2 nederlag, endda to pæne store. FCM ligger stadig nummer 1 med 40 point og en score på 34-18. Der bliver nok ikke solgt nogle spillere i næste transfervindue, nu hvor der er kommet penge til klubben. De starter med OB hjemme.
Jeg havde set frem til kampen mellem Esbjerg og FCN, mem det blev noget af en fuser, og endte 0-0. Esbjerg havde det meste af spillet, og de fleste skud på mål, og burde have vundet stort, men FCN målmand David Jensen stod en brandkamp, og havde adskillige klasseredninger. Han er måske den nye landsholdsmålmand på et tidspunkt, for han er kun 22. Gad vide hvor længe han er i FCN. Esbjerg spillede faktisk en udmærket kamp, men kunne ikke få bolden i kassen – lidt synd. De har vist store fremskridt på det sidste, og er stille og roligt på vej fremad, og skifter helt sikkert den bundplacering de har lige nu, ud med en top 6 placering. Jeg er lidt spændt på, hvordan holdet ser ud efter næste transfervindue, hvor Ankersen sikkert bliver solgt. Esbjerg skal nok snart til at se sig om efter en ny HH, for han kan vel ikke blive ved med at levere en så solid indsats som han har gjort i efteråret. Esbjerg ligger nummer 8 med 20 point med 23-19. FCN har ikke imponeret på det sidste, og trænger til ferie. Jeg har lidt på fornemmelsen er der er lidt spændinger mellem spillere og trup. Det er mig en gåde at Uffe Bech ikke var med i truppen, for han er efterårets profil hos FCN, og mon ikke snart han er fortid i FCN, og måske blev han sparet for ikke at deres guldfugl blev skadet. FCN tager afsked med Nordstrand og Gundelach, da begge vil have mere spilletid. FCN skal sikkert lidt på indkøb, for der mangler lidt tyngde i offensiven. FCN er blevet en anelse bedre på udebane, da de spiller lidt mere kynisk=kedelig, hvilket de ikke var unde Hjulmand. FCN klarer sig rimeligt. De ligger nummer 5 med 25 point og en score på 19-20. De starter med Randers hjemme.
Det blev atter en målfattig runde. Der blev kun scoret 8 mål i 6 kampe, hvilket giver et sørgeligt snit på 1,33 mål pr. kamp. Det er ganske enkelt for dårligt, og kan på sigt jage tilskuerne væk. I efterårssæsonen er der scoret 2,26 mål pr. kamp. Sidste sæson endte med et snit på 2,74, så se at få gang i angrebstræningen.
Rundens skuffelse:
at der kun blev scoret to mål
Rundens overraskelse:
at der kunne spilles fodbold på pløjemarken i Brøndby. Der skal kæles lidt mere for banerne, for den er gal mange steder. Parken ligner også noget der der løgn.
Rundens hold 4-4-2:
Jensen – J. Thomsen, Nilesen, Blåbjerg, Silva – Falk, Lekven, Spelman, Amankwaa – Jørgensen, Festersen
Efterårets hold 4-4-2:
Johnsson – J. Thomsen, Fenger, KEP, Knudsen – Sisto, J. Poulsen, AC, N. Thomsen – Hvilsom, Pusic.
Næste runde starter, hvis det er muligt, den 22-2, men der bliver sikkert aflyst en masse kampe, men det kommer an på, hvordan vinteren opfører sig.
Kommentarer
Status over Superligaens 17. runde — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>