Paradise Hotel den 9-4 afsnit 43
Malene og Amanda taler om nattens aktiviteter, og de er vældig tilfredse med deres partneres præstationer. Christian og Henrik er også godt tilfredse med deres egne præstationer. Specielt Henrik bliver mere og mere selvfed.
Til forandring kommer brevet ikke til morgenmaden, men hen på formiddagen. Miss Paradise skal kåres. Drengene skal finde en samlet vinder. Pigerne skal som det sidste gå catwalk i badetøj, besvare et spørgsmål og deres billede skal vurderes.
Drengen skal finde på nogle skumle spørgsmål. De er dog sikre på at de ikke skal være for svære, da pigerne jo ikke er specielt skarpe.
Alle pigerne vil gerne vinde, og de gør deres bedste. Vi får kun et kort klip fra catwalken, så den er vanskelig at vurdere, men det så ud til at alle gjorde det godt. Man kan godt se hvem der har været længst på Paradise Hotel, for der er kommet et par kilo ekstra hist og her.
Så kom vi til spørgsmålene. Laura og Amalie er fuldstændig blanke. Amanda, Nadia, Malene og Simone svarer ok på deres spørgsmål, men ikke nogen prangende præstation. Mens Sandy er en klar vinder af den runde. Hun klarer sig forbavsende godt, og er ikke helt blank. I det hele taget er hun en pæn pige, når hun ikke smører det stads i hovedet, og monterer ekstra øjenvipper. Ved ikke hvad hun ligner – nærmest en fra massagebranchen.
Så kommer billederne, og her er det Sandy og Simone der gør det bedst, efter min smag. De fleste af pigerne er dog skuffede over deres billeder. Malenes er skuffende dårligt, og en dygtig fotograf burde have gjort det bedre, så det er en ommer.
Drengene skal nu votere, og finde de tre bedste. Laura, Simone, Amanda og Amalie er ikke blandt de tre bedste. Sandy bliver nummer tre, mens det er Malene der tager den ærefulde titel, hvilket er helt ok. Hun har også et dejligt temperament, og bitcher ikke helt så meget som de andre tøser. Hun er også lidt ældre end tøserne på Paradise Hotel, hvor nogle af dem er for unge og umodne.
Ikke alle er med til at fejre Malenes sejr. Simone, Nadia og Sandy bitcher over at det var Malene der vandt. Det bliver Christian noget mopset over, tager fat i Nadia, og giver hende en balle. Godt set af Christian, for Nadia, med det ellers så uskyldige udseende, er en lille djævel, og er god til sætte ild i en gruppe. Allerede første aften var det Laura det blev mopset. Malte, den ædle ridder, træder i karakter for Nadia skal forsvares. Han aner ikke hvad der er sket, men forsvares skal hun. Så er fanden pludselig løs, og der er en del der skal ud med deres ophobede frustrationer, og der er en del.
Et godt afsnit, men kun slutningen, hvor der kommer lidt gang i den. Det er helt klart at grupperne står mere og mere sammen. Så det kan være at vi endeligt kan få lidt gang i spillet og taktikken.