Paradise Hotel den 29-5 afsnit 72
De fire sidste på Paradise Hotel er glade, men også spændte. Mille er godt klar over at det bliver svært at besejre Martin og Sandy.
Stemningen ved morgenbordet er trykket, da Malte er noget muggen, men det er der ikke noget at sige til. Han er dybt skuffet over Laura. Malene er stadig på sygehuset, da hun har brækket et håndled, tre ribben og punkteret lungen, så hun fik et noget længere ophold i Mexico. Så kommer det sædvanlige brev, for alle skal stille til angrebsceremoni. Nu får juryen mulighed for at grille de sidste deltagere. Begge par frygter ceremonien lidt, men de er enige om at gøre deres bedste. Andet kan de jo heller ikke.
Balslev er den første som skal udspørges, og en særdeles veloplagt Henrik angriber ham, men den gæve Balslev svarer godt for sig.
Martin er den næste. Henrik er atter på banen. Denne gang med Nadia historien, hvor Martin ikke spillede taktisk klogt, da han sagde til Sandy at han ville udskifte hende med Nadia. Martin svarer også nogenlunde for sig.
Mille bliver grillet lidt af Benjamin, som ikke rigtig kan finde hendes taktiske evner. Hun indrømmer at hun er blevet båret gennem spillet. Hun har dog gamblet en del, da hun skiftede Christian ud og klippede snoren. Hun klarer sig også rimeligt.
Sandy bliver grillet kraftigt, for i starten bidrog hun ikke med noget som helst, men viste sig at være den bedste taktikker af pigerne, men det skulle der heller ikke ret meget til. Pigerne har ikke været de skarpeste i denne sæson.
Så var der tænkepause til juryen. Parrene var selvfølgelig meget nervøse, men de gjorde virkelig deres bedste. Jeg tror nu stadig på at Martin og Sandy vinder, hvilket er fortjent.
Så skulle vinderparret af Paradise Hotel 2014 findes. Natasha var den første, og hun stemte på Mille og Balslev, hvilket ikke overraskede nogen. Nathali gik atter mod sin gamle partner, og stemte på Martin og Sandy. Det samme gjorde Malte, men det var ingen overraskelse. Heller ikke at Benjamin stemte på sin ven Balslev. Henrik stemte også på Balslev og Mille, da han mente de var mest ærlige i angrebsceremonien. Lille Ulv stemte på sin ven Martin, men var lidt i tvivl. At Christian også stemte på Martin og Sandy var lidt overraskende, for han har tit været efter Sandy. Laura kunne nu afgøre det hele, og atter gik hun mod sin gruppe. Den pige er utilregnelig. Så vinderne af Paradise Hotel blev Martin og Sandy.
De glade vindere skulle nu have en snak. De blev enige om at dele de 500.000 kroner, men…..
Som kom vi til troskabstesten eller mangel på samme. De skulle starte på 50.000 kroner, og beæge sig frem til en ½ million, med mindre en af dem smider kuglen. Så får smideren det beløb han eller hun står på. Martin smiler beroligende til Sandy under testen, så hun regner med at de 250.000 er så godt som hjemme.
Henrik håber på lidt drama, og det får han. For Martin smider kuglen på 300.000. Gad vide, hvorfor han ikke ventede til 400.000. Sandy er selvfølgelig lidt bitter, også i denne sæson bliver den kvindelige partner snydt for lidt penge. Hun kan dog bryste sig med titlen, men den kan man ikke købe noget for.
Det var så slut på en lidt udramatisk sæson af Paradise Hotel. Det var ok, at det var Martin og Sandy der vandt titlen. De havde trods alt kæmpet for det. Og så dun var Sandy nu heller ikke som vi alle troede. Jeg kommer sikkert med en evaluering en af dagene. Vi glæder os til næste sæson, hvis der ellers kommer en.