Paradise Hotel den 28-5 afsnit 71
Mille er noget nervøs over, hvad der kommer til at ske, efter hun klippede snoren i aftes. Hun er dog ikke den eneste med nerver på, for det er klart at Milles valg kan få konsekvenser for alle.
Så kommer det sædvanlige morgenbordsbrev. Mille skal på date. De andre skal bestemme, hvem der skal med. Balslev og Martin vil gerne med. De kan ikke blive enige, så de overlader valget til Mille. Hun vælger Balslev.
De kommer ned til en lækker strand, hvor der er dækket op med solsenge og en flot udsigt. Så kommer der et brev, og det er et godt brev, for de er nemlig i finalen som det første par, så der er jubel og glæde. Jeg havde ikke regnet med at de ville nå så langt. Sådan går det ofte, når de stærke spillere har travlt med at få hinanden ud. Her er det de mindre kloge der narrer de kloge.
Der kommer også brev til de tre på Paradise Hotel. De skal nu afgøre, hvem af de tre der skal sendes hjem, og det bliver selvfølgelig Nathali. Balslev fik ret i sin spådom, at det ville komme til at bide hende i rø…, at hun ikke var sød mod ham. Så farvel til Nathali.
Der er nu tomt på Paradise Hotel, men Balslev og Mille kommer tilbage og fortæller, at de er i finalen. Sandy er ikke helt sikker på om hun og Martin også er videre.
Der var fred og ro på Paradise Hotel, men den varede ikke længe, for de blev invaderet af juryen, som bestemmer, hvem der bliver det sidste par i finalen. Juryen er: Nathali, Malte, Laura, Lille Ulv, Benjamin, Natasha, Christian, Malene (måske – mere om det senere) og Henrik.
Der er gensynsglæde hos de fleste. Rikke kommer og fortæller, at også Martin og Sandy er i finalen.
Der er til forandring fest, og der bliver gået til den. Til festmiddagen er Christian ude efter Mille, men hun var hurtigst, for ellers var det sikkert hende der var blevet sendt hjem. Mille får trøst af Nathali. Henrik har en snak med Sandy om hendes taktik, som han ikke bryder sig om. Han taler atter ikke ret pænt til hende. Hvis han er så klog, hvorfor står han så ikke i finalen? Sandy og Martins taktik har virket fremragende. Han er bare bitter, og han fik endda to chancer for at vinde.
Drama er der nok af, for Benjamin går i flæsket på Nathali, og han taler heller ikke pænt til hende, og kalder hende snotdum. Balslev prøver at glatte ud. Jeg ved nu ikke hvem der er den dummeste, for Benjamin er en håbløs taktikker eller så er han så meget klogere, at ingen fatter, hvad han gør. Nu er det Nathali der skal have trøst, og den ædle Martin er til tjeneste. Senere bliver det også til et par kys.
Det var dog ikke slut med drama, for nu var det Lille Ulv alias Kasper, der gik i krig med Laura, og med god grund. Hun har ikke været sød mod Lille Ulv. Ham smækker et par sandheder på bordet. Først benægter Laura, hvilket er usympatisk, men til sidst erkender hun at have kysset med Lille Ulv. Laura får dårlig samvittighed over at have såret Lille Ulv så meget. Det er da fremskridt at hun i det hele taget har en samvittighed. Laura undskylder overfor Malte, men han er kold som is. Nu er det Laura der skal have trøst, men det ender fatalt for Malene, for hun falder 1½ meter ned af en trappe, og kommer på sygehuset. Der ser ud som om hun har beskadiget armen. Jeg har tit tænkt at det måtte ende galt med berusede folk og trapper uden gelænder. TV3 må se at få strammet op til sikkerheden til næste sæson.
Nu er det spændende, hvem af de to par der bliver det endelige finalepar. Det bliver sikkert Martin og Sandy, da de har kæmpet mest for det, men det kan man aldrig vide. Alt kan ske på Paradise Hotel.