Paradise Hotel den 21-5 afsnit 67
Benjamin er glad, og er nu helt sikker på han vinder de 500.000. Har han ikke glemt at de skal deles med sin partner? Nathali er derimod ikke så sikker. Mille har dårlig samvittighed over at have været med til at smide Malene og Christian ud fra Paradise Hotel. Jeg forstod nu heller ikke hendes valg, men det var måske fordi hun så dem som et stærkt par, men nu har hun ikke så mange alliancepartnere tilbage. Nå men det er jo snart alle mod alle.
Malene og Christian fik en mulighed for at hævne sig på en af gæsterne, inden de rejste. De skrev et navn på et stykke papir, og lagde det i en kiste.
Så kommer dagens første brev. Der gives tre muligheder til gæsterne på Paradise Hotel. Den første er at hvis man er sikker på at det er ens navn der står på sedlen, og åbner kisten. Hvis man har gættet rigtigt, får man en magt til at smide en anden gæst ud. Gætter man forkert er det hjem – det er den anden mulighed. Den 3. mulighed er at ingen åbner kisten, og så er det farvel til den person, hvis navn står på sedlen.
Det diskuteres heftigt om, hvem det kan være. Mille er sikker på det er hende, men Kasper overtaler hende til at lade være med at åbne kisten. Mens Benjamin prøver at overbevise hende om hun skal åbne. Natasha prøver også at lokke hende lidt. Nathali er sikker på at det er enten hende eller Benjamin, hvilket ville være logisk, men logik og Paradise Hotel hører ikke ret tit sammen. Sandy er også ret sikker på det er hende, da Christian og Malene har været meget ude efter hende.
Der er spænding, men ingen åbner kisten. Da tiden er gået åbnes den, og det er Natasha der er den uheldige. Det havde ingen gættet. Han er nu ikke det store tab for Paradise Hotel, og hun virker ikke særlig sympatisk. Balslev er nu i fare, og har ingen backup – og dog – der er jo Nathali, som han jo har et godt øje til.
Nathali forstår ikke Benjamins taktiske dispositioner, men det er der vist ingen der gør. Han taler tit sort. Han ved godt den er lidt gal, for at få sympati fra Nathali, sprøjter han parfume i øjnene, så det ser ud som om han græder. Han får lidt trøst, men Nathali stoler ikke helt på ham, og det med god grund.
For senere taler han med Balslev om at de måske kunne danne par, altså Benjamin og Balslev, efter der jo er åbnet op for at danne par med en af samme køn. Balslev vil prøve at skabe splid mellem Benjamin og Nathali til aftenens Pandoras.
Pandoras begynder med de sædvanlige spørgsmål, så man skulle tro det var 6. A der deltog. Så kommer der et spørgsmål til Nathali om hun forstår Benjamins valg af taktik, og det indrømmer hun, at hun ikke altid gør. Sandy prøver at stille sig selv i et bedre lys, ved at stille Martin et spørgsmål, om han ikke er træt af at bære Sandy gennem spillet, men han siger at hun er en undervurderet spiller, og det kan han have ret i. Den svageste er nok Laura. Utroligt at hun stadig er på Paradise Hotel. Der stikkes også lidt til Laura om Kasper. Han er mega skuffet over Laura. Til sidst får Balslev en partner, som Natasha har valgt til ham, og det bliver Nathali, men de er ikke låst, så det er bare for en nat. En lidt tam udgave af sæsonens sidste Pandoras.
Balslev er glad for sin nye partner, men det er Benjamin ikke. Balslev lufter tanken overfor Nathali om de kunne danne par, men det kunne godt se ud til at Benjamin og Balslev kommer til at danne par. Benjamin føler sig med god grund truet. Det er nok nærmere Balslev der er på vej hjem.
Jeg er lidt spændt på, hvad der kommer til at ske i morgen, men de store ændringer kommer der sikkert ikke til at ske, lige før finaleugen.