Paradise Hotel den 17-3 afsnit 29
Amanda er trist efter tabet af Henrik, men vil kæmpe videre. Hun vil dog ikke være partner med Malte, da hun ikke kan fordrage ham. Hun taler lidt med Martin om de måske skulle danne par.
Danny er derimod glad for situationen, for nu er han konge af Paradise Hotel. Han er holdt op med at ryge, og dikterer rygeforbud ved morgenbordet. Gad vide om han kan holde, med de mængder af sprut der bliver hældt indenbords. Kongen beder Christian om at klippe ham, men han er ikke helt tilfreds med Christian som frisør, så han hidkalder Bekim, som har en vis erfaring indenfor det fag.
Så kommer dagens første brev. Drengene skal på udflugt, og de leger godt sammen uden at tale ret meget taktik, men Kong Danny advarer dog Martin om Amanda, da han mener hun er slem og ikke til at stole på. Tyv tror hver mand stjæler.
Mens drengene leger, kommer der en ny gæst på Paradise Hotel. Det er eventpigen Sandy på 20, som har et par store fortrin af silikone. Simone fortæller hende om hotellets gæster, men det fatter Sandy ikke meget af, hun er vel blondine. Så er der brev til pigerne. De skal arrangere en romantisk middag, som de skal indtage sammen med deres partner.
Da drengene kommer hjem, er der også brev til dem. De skal vælge om de vil til grillfest sammen med Sandy eller vil spise alene sammen med deres partner. Enstemmigt vælger drengene at holde grillfest sammen med Sandy. Hun er jo ny, og skulle nødigt føle sig udenfor. Pigerne spiser helt alene, hvilket de ikke er helt tilfredse med. Der bliver dog ikke det store drama ud af det, så alle holder fest sammen.
Kimie og Christian dyrker sex i poolen. Kimie har lidt med pool og sex, sidst var det Henrik der fik en tur.
Amanda griber fat i Danny, hvorfor aner jeg ikke, men bagtanken er at få Nadia ud, da de to ikke er glade for hinanden. Hun burde dog være klogere, og ikke gå til Danny, men jeg tror nu heller ikke hun indlader sig med ham igen, for han er ikke til at stole på. Danny er jo dobbeltspillets mester, og har gang i Sandy. Han må snart se at skifte taktik, men den har selvfølgelig virket ganske fint indtil videre.
Et afsnit på det jævne, og starten på en uge i romantikkens tegn. Der var dog lidt drama i Danny gruppen, og han havde lidt svært ved at styre sit hof. Han skal passe på, da han kan ryge ud, men han klarer det fint indtil videre, da der ikke rigtig er nogle so tør at stå op imod ham. Der er ingen der har nok taktisk snilde. Der har været over 3000 til casting, så det er utroligt at der ikke er fundet nogle lidt klogere piger og drenge. Danny og Bekim er dog godt castet, mens de andre…..