Paradise Hotel den 12-3 afsnit 27
En ny dag truer på Paradise Hotel. Der kan spores en vis utryghed, da ingen aner, hvor de bortførte piger er.
Ved morgenbordet kommer der atter et brev. Det fortæller at de to piger er bortførte, og holdes fanget. De er ikke i fare, men det er deres partnere. Bekom og Danny får formiddagen til at afhøre de andre gæster, og skal derefter udpege den skyldige. Hvis det ikke lykkes, ryger en af dem hjem. Danny er dog sikker på at de nok skal løse opgaven.
Alle bliver afhørt, men de to gutter har svært ved at vurdere, hvem der er den skyldige. Alle på hotellet er i tvivl.
Så kommer det store øjeblik, hvor den skyldige skal afsløres. Bekim og Danny har tre de mistænker, og det er Henrik, Lille Ulv og Amanda, men de tror dog mest på at det er Kasper alias Lille Ulv. De ramte rigtigt, for den skyldige var Kasper. Han fik opgaven af Fie, men det var måske ikke snedigt at gå direkte efter Danny og Bekim, så Danny og Bekim havde faktisk kun to at mistænke, da det måtte være en dreng, da det jo skulle være en Jack the Ripper og ikke en Jackie. Lille Ulv skulle nu forlade hotellet, og det gav atter gråd. Der bliver godt nok grædt en del på Paradise hotel i år, men det er da fint at vise følelser. Specielt Laura og Henrik er særdeles triste, da ven og partner nu er ude. Mærkeligt at ingen endnu er vendt tilbage. I sidste sæson, kunne man aldrig vide, om de ud stemte ville komme tilbage dagen efter.
Nadia og Kimie er selvfølgelig glade, efter at have været fanget. Nu står Danny gruppen særdeles stærkt. Henrik har mistet en væbner, og jeg ved ikke lige hvor meget Christian har at byde ind med, ud over pizza dans.
Ved aftensmaden – atter et brev. Der står at en skal forlade hotellet i morgen, men det er der jo intet underligt i, da det jo er torsdag, og der jo for det meste ryger en hjem, men det kunne se ud som om at parceremonien ikke bliver som den plejer.
Christian har lidt gang i Kimie, og forhandler om at danne par med hende. Et par kys bliver det også til. Laura er ikke mere sørgende end hun flirter lidt med Malte, men hun elsker jo opmærksomhed. Henrik og Amanda er ved at blive mere tætte, og det bliver gramset lidt.
Efter min mening har den opreklamerede krimi uge været en noget tam affære, for det helt store drama har der nu ikke været. Trist at Lille Ulv skulle sendes hjem, for han var da en personlighed, som satte lidt gang i hotellet. Alligevel er det måske godt for spillet, da han jo kendte det fleste af gæsterne. Lad os nu se hvem der bliver sendt hjem i morgen. Hvis der skal være balance i spillet, skal det helst være en fra Danny gruppen ellers får han det for let.