Paradise Hotel den 11-3 afsnit 26
Amanda er sur på Danny, mens Danny derimod siger at han vil videre i teksten, men vil han nu også det inderst inde. Han får talt med Henrik, og de er enige om de det var lidt for vildt aftenen før. Danny prøver igen at skabe splid mellem Henrik og Amanda, men den hopper Henrik ikke på. På trods af de siger noget andet, er der krig mellem de 2. Jeg tror at Danny er lidt jaloux på Henrik. Henrik har opnået Amandas tillid med ærlighed. Dette kunne Danny måske lære noget af. Henrik vil gerne have Danny ud med ekspresfart, men det bliver sikkert ikke så nemt.
Der er paranoia blandt alle på Paradise Hotel, og der er gang i konspirationsteorierne. Danny gruppen tro på at det er Henrik eller Lille Ulv der er den skyldige, mens andre tror det er Christian der er på spil, da han er lidt for rolig og bare griner af det hele. Derfor undersøger de Solo, men der finder de ikke Nadia. Begge grupper er dog enige om, at det er en dreng som er på spil.
Børnene leger gemme, og mens de hygger sig, forsvinder Kimie. Nu er stemningen atter nede i kulkælderen. Christian er atter under anklage, men Danny er sikker på at Henrik eller Lille Ulv har en finger med i spillet.
Nadia keder sig i sit fangeskab, men det bliver lidt bedre, da hun får Kimie som medfange.
Så kommer endelig dagens brev, men det er nu ret fredsommeligt. Der skal være Pandoras om aftenen. Det er snart ved at være længe siden æsken har været på bordet sidst. Pandoras plejer at være garanti for lidt drama. Denne aften er måske dårligt valgt, da gæsterne har så mange andre ting at tænke på, og føler sig utrygge.
Under Pandoras bliver der atter spurgt til hvem der er moderen, og Christians navn popper igen op. Ellers var det bare en udramatisk Pandoras, med lidt almindeligheder og Henrik og Amandas kys. Der bliver også spurgt til om Henrik er bange for at blive udnyttet, og selvfølgelig er han lidt bekymret. En lidt tam og ligegyldig Pandoras. Den plejer altså at være om onsdagen, så TV3 roder lidt for tiden.
Stemningen løsner lidt op af aftenen, men der grubles stadig over hvem der er den skyldige.
Et dårligt afsnit. Jeg ville gerne lidt mere med om bag kullisen, så jeg kunne få et bedre indblik i hvem der er den skyldige. For ugens to første opreklamerede afsnit har været ringe. Det er selvfølgelig fint nok at vi seere skal tænke lidt selv, men det er vi jo slet ikke vant til. Håber der kommer mere kvalitet i morgendagens afsnit.