Min TV dag 9-6
Der er lidt fodbold i øjeblikket, men det er træningskampe, og dem er der ikke meget ved.
Kl. 18 ”Price inviterer – Mette Frobenius” på DR1. en af de kække Price brødre har en gæst, som har en udfordring med. Der bliver lavet god mad, og jeg får mange gode ideer, når jeg ser brødrene lave mad. 18.30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”Skat eller skrammel”. Denne gang er det Anders og Søren der skal prøve at finde skatten, og g hjem med 50.000. 20:45 ”Historien bag Historien: De perfekte piger”. Kravene til de videregående uddannelser bliver højere og højere. Ikke nok med det, så er forventningerne til pigerne høje, da uddannelsessystemet er skræddersyet til pigerne. Drengene forventer man ikke det store af. De har man glemt i ligestillingens hellige navn. 21:30 TV Avisen. 21:55 Valg 2015: Kandidaterne”. Her kan du høre dagens valghistorier, og den er dr sikkert mange af. 22:10 ”Valg 2015: Mød partierne – Radikale Venstre”. Et er den radiakele katastrofe, øh leder der er i den varme stol. 22:35 Sporten. Fra 22:40 kommer der to afsnit af ”Maria Wern: fremmed fugl”. Du kan se de to sidste afsnit om en uge”. Efter et ½ år orlov er Maria tilbage i arbejde, og hun får en hård start. Først bliver en mand likvideret på stranden. Dernæst bliver Gotland ramt af fugleinfluenza. Senere meldes en journalist savnet.
TV2 sender kl. 20 dokumentaren ”Velfærd til salg – konkursboet gøres op”. I Kolding har man sat 4 private firmaer til at varetage hjemmeplejen, men det er ikke lige gået efterplanen. Det er ikke alt der kan privatiseres – ikke hvis firmaerne skal få en økonomisk gevinst ud af det, og det er mere end vanskeligt med pleje og pasningsopgaver. Det er efterhånden prøvet nogle gange, men uden den store succes. Utroligt at betonliberalisterne endnu ikke har fundet ud af det. 20:50 ”Gutterne på kutterne”. For at få penge i kassen, har de unge fiskere fra Thorupstrand fået den idé at indrettet en båd til en flydende fiskebutik. Den sejler de til København, men salget er noget trægt i starten, så der må andre metoder til. 21:25 ”Vi elsker biler”, Grau og Breinholt skal ud at prøve firhjulstrækkere, og se hvad de i virkeligheden kan. Det er sikkert ikke alt for meget, men smarte er de. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:35 Regionerne. Kl. 23 Natholdet Valg. Breinholt har besøg af Pia Olsen Dyhr.
DR2 viser 20:45 ”Dokumania: Amerikas privatiserede paradis”. I USA oster en uddannelse kassen, for der er det de private de regerer. Hvis du ikke kan få et stipendium, så er du på spanden. Der kan tages studielån, men de bliver højere og højere, da priserne på uddannelser stiger. Dog følger kvaliteten ikke med.
På DR3 kan du 21:30 se dem romantiske komedie ”Lol”, med Miley Cyrus og Demi Moore. Som så mange andre gymnasiepiger, bruger Lola masser af tid på venner, Facebook og ikke mindst fester. Hendes kæreste Chad er hende utro, men så er det godt hun har Kyle, men han bærer på en stor hemmelighed.
DR K har også en film på programmet. Her kan du 22:50 se ”En hed affære” med Peter Coyote, Jamie Lee Curtis og Greta Scacchi. På et filmset i Rom mødes stjernen og den unge smukke skuespiller. De indleder en hed affære, men de bliver snart indhentet af virkeligheden.
Min TV dag slutter på Canal 9 med to afsnit af Monk fra kl. 22.
Ganske fornuftigt TV program, og noget for enhver smag. Nå jeg ser ikke TV før sent på aftenen, da jeg er ved at bygge mit haveskur lidt om. Det skal også males, så jeg håber på et par dage med tørvejr, og masser af varme, men så skal jeg ud at rejse, hvilket der hverken er tid eller penge til.
Kommentarer
Min TV dag 9-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>