Min TV dag 9-3
Sørme jo, også fodbold i dag. Er du mere til basketball, kan du på TV2 Sport se kampen mellem Værløse og Copenhagen. Begge hold forbereder sig til hvert deres slutspil. Værløse ligger i bunden, og kæmper for overlevelse, mens Copenhagen skal spille om medaljer.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”Kender du typen?”. Møldrup og Glad skal gætte, hvem der bor i det hus de besøger. Det er en der godt kan lide at læse. 20:45 ”7-9-13 II”. Vi er atter på besøg hos de fire par. Denne gang skal der kigges på deres fortid, og ikke mindst den betydning børn har. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Horisont: Islamisk stat: Kvinder i krig”. Horisont handler i dag om de kurdiske kvinder der griber til våben, for de vil hellere dø, end at falde i hænderne på islamisk stat. 22:20 Sporten. 22:30 ”En sag for mr. Whicher: Mordet i Road Hill House”. Vi er tilbage i 1860. I et respektabelt og elegant hjem, findes en 3 årig dreng myrdet. Man sender Scotland Yard detektiven Whicher afsted for at efterforske forbrydelsen. Han finder ud af at der bag den respektable facade, er der en masse snavs. Det bliver en særdeles vanskelig sag, specielt da det lokale politi modarbejder ham.
På TV2 kan du kl. 20 se ”Badehotellet – et kig bag kulissen”. Her kan du se, hvordan det makværk bliver lavet. 20:50 ”Sæt pris på dit hjem”. De tre opkøbere skal denne gang på opdagelse i et hjem med en masse spændende ting og sager. 21:25 ”Liebhaverne”, hvor du kan se nogle pokkers dyre huse, men lad hellere være med det, for det er spild af tid. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:45 ”Natholdet”, hvor værterne er Anders Breinholt og Martin Brygmann.
DR2 sender kl. 20 ”Vi ses hos Clement”, hvor der er spændende mennesker på besøg
Kl. 22 ”Monte Carlo på DR3”. 22:30 ”Live og liderlig”. Det er blevet meget populært at lave porno på nettet, selvfølgelig mod betaling. Det er ofte helt almindelige mennesker der tjener en skilling på at vise sig frem, eller opfylde specielle ønsker for deres kunder. Kl. 23 thrillerdramaet ”Red Road”. I Glasgow arbejder Jackie for et overvågningsfirma, et job hun tager meget alvorligt. Hun lever et stille og roligt liv, men bag facaden gemmer hun på en stor sorg. På en af hendes overvågningsskærme, dukker der en dag en mand op fra hendes fortid. Hun finder ud af, at det er på tide at hun hellere må gøre regnskabet op med ham.
Kanal 5 sender kl. 21 dramakomedien ”Magic Mike” med Channing Tatum, Alex Pettyfer og matthew McConaughey. Det går godt for mandestripperen ”Magic Mike”. Han har masser af penge, og ikke mindst damer. Han bliver mentor for den unge Adam, og fører ham i i nattelivet. Adams søster er ikke så glad for det, men hun bliver også draget af det.
Canal 9 viser fra kl. 23 to afsnit af ”Monk”. Det er en god krimi, og kan anbefales.
Der er også krimi på Charlie, hvor du 20:40 kan se ”Brodies mysterier: Søsterkærlighed”. Edinburgh detektiven får en sag. Han skal hjælpe en kvinde med at finde en bortløben kat. Han ender dog med en sag om en forsvunden søster. Hun har været væk i 30 år, så helt let bliver det nok ikke. Han får også en anden sag fra en gammel kollega, hvis datter er blevet myrdet.
Der er ikke meget at sove til i dag, men der er så mange andre ting man kan give sig til, som at læse en bog. Det gør jeg ikke så tit mere. Alt foregår mere eller mindre på computeren eller andre skærme. Før i tiden,. Når jeg var ude at rejse, tog jeg altid nogle bøger med, men det gør jeg ikke mere. I stedet har man en lille dum skærm, hvor jeg kan læse bøger. Det er jo smart, og den fylder ikke ret meget. Jeg savner nu alligevel mine bøger. Man kan ikke på samme måde se, hvor langt der er tilbage, hvis det er en kedelige bog eller ”Øv, nu er jeg snart færdig med bogen”. Det er ikke den samme fornøjelse at læse e-bøger, så jeg stritter stadig imod.
Kommentarer
Min TV dag 9-3 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>