Min TV dag 8-3
Atter masser af fodbold, også lidt gode kampe. Der er basket på TV2 Sport 20:55, og det er opgøret mellem Golden State og L.A. Clippers. Det er sikkert de to bedste hold i Western Conference der mødes, men også en duel mellem de to bedste guards, nemlig Stephen Curry og Chris Paul. Indrømmet, jeg ser mest fodbold, men er gået fra håndbold over til basket, hvor der sker meget mere. Basket er heller ikke så voldeligt som håndbold. Håndbolden er blevet for voldsom, og det skal der skrides ind over for. Trist at en god sport bliver ødelagt.
Kl. 20 kan du se 3. del af ”Mord uden grænser”. Efterforskningen kommer ikke ud af stedet, og bedre bliver det ikke, da Alicias boss, dommer Parnel, forsøger at begå selvmord. Journalisten Poquelin kunne hjælpe, men han vil ikke samarbejde med politiet. 21 Søndag kigger på strejken hos Norwegian, der hr skabt kaos. Der kommer sikkert flere strejker, når Ryan Air om kort tid åbner i København. 21:40 Fodboldmagasinet, hvor du kan se mål fra ind og udland. 22:10 ”Indiens døtre”. Voldtægter er en del af dagligdagen i Indien, og var ellers ikke noget man gjorde alt for meget ved, men efter den brutale voldtægt af Jyoti Singh i 2012, kom der mere fokus på problemet. Der bliver stadig ikke gjort rasende meget at oplyse om at voldtægt ikke er i orden. Jyotis forældre er med i denne dokumentar. En af voldtægtsmændene fortæller om, hvad der skete. Hvorfor mon disse brutale voldtægter finder sted, det må jo handle om mentalitet og en kvindesyn der hører til i en anden tid.
Kl. 20, ”Hvem vil være millionær?”. Denne gang skal, Peter AG og Thomas Helmig, spilles penge ind til TUBA. Denne forening hjælper børn af alkohol og stofmisbrugere. Kl. 21 kan du se 3 del af ”Fortitude”. Dan og Frank skal samarbejde, da der kommer nye spor i efterforskningen. Den er svært for Dan er styre sin jalousi på Frank, på grund af Franks forhold til Elena. Morton finder et afgørende bevis på gerningsstedet, og det viser en forbindelse mellem det nye mord, og et af ældre dato. 21:45 kan du se 4. del af ”Fortitude”. Morton får skubbet Dan ud på et sidespor, da han mistede kontrollen i forbindelse med anholdelsen af Frank. Frank påstår han er uskyldig, men Morton bygger stille og roligt en sag op mod ham. 22:40 ”Stadig forsvundet – mysteriet om MH370”. Det er utroligt at man endnu ikke har fundet det forsvundne fly. Man har da ellers alverdens overvågningsudstyr. Det kunne jo også tænker at vi ikke har fået hele sandheden.
På DR2 kan du kl. 21 se ”Quizzen med Signe Molde”. Her dystes der om ugens små og store begivenheder. 21:30 ”Næste uges TV” med Anders Lund-Madsen og Poul Nesgaard.
DR3 viser kl. 21 actiondramaet ”Apocalypto” instrueret af Mel Gibson. Vi er i Mayariget i 1500 tallet. Jaguar Paw er en ung mayakriger, der lever et idyllisk liv. Det ændrer sig drastisk, en en gruppe fjender dræber halvdelen af hans landsby, mens resten tages til fange. Det er meningen at resten skal ofres til guderne, hvilket Jaguar ikke er tilfreds med. Derfor gør han oprør.
6eren viser kl. 21 gyserkomedien ”Eddie: The sleepwalking Cannibal” med Thure Lindhardt og Georgina Reilly. Den berømte danske kunstmaler Lars har ikke malet i årevis. Han tager et job i den canadiske vildmark på en skole. Der møder han Eddie, en stum tosse. Lars lader Eddie bo hos sig, men det er mest til at imponere den smukke Lesley. Der er dog et problem med Eddie, og det er at han går i søvne, og der spiser han levende dyr. Der går ikke lang tid før det også går ud over naboen. Det giver Lars inspiration til at male igen, så han gør alt for at Eddie går i søvne igen og igen.
Min TV dag slutter med 6 afsnit af M*A*S*H på Canal 9 fra kl. 23.
Der kommer gode krimier på DR1 og TV2 – godt de ikke sendes samtidig, men lidt dumt at TV2 fyrer to afsnit af på en dag, det er ikke særligt klogt. Ellers er der ikke rasende meget at kigge på, men det er jo osgå lige meget, da der er en del fodbold der skal kigges og soves lidt til. Jeg planlægger altid at se nogle kampe, men det ender for det meste med, at jeg ikke får set ret meget af det, da jeg får andre ideer. Hvis vejret skulle gå hen og arte sig, så er det med at komme ud i det, fodbold kan man altid se.
Kommentarer
Min TV dag 8-3 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>