Min TV dag 6-7
Heller ikke noget fodbold i dag, eller nogen anden sport jeg gider kigge på. Der er ellers en lidt kuperet etape fra Tour de France på TV2 fra 13:30. Den er på 159,6 km. Jeg venter med at se touren til vi kommer op i de rigtige bjerge.
Kl. 18 har DR1 gensyn med ”Price inviterer – Jes Brinch”. It- manden er opvokset på Fanø, så mon ikke den står på en egnsret? 18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores sommervejr´, og det ser ud til at det er slut med det varme vejr – øvv. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”Skattejægerne”. Opkøberne er atter på jagt efter ting og sager der kan sælges med en god fortjeneste. 20:30 ”Dyrk, høst, spis – byhaver med Herman og Hertz”. I København er der en del haver på tagene, og det er smart at dyrke lidt grønt selv, frem for det kedelige du kan købe i supermarkederne. Du kan lære, hvordan du på en enkel måde kan dyrke grønt. Kl. 21 ”AftenTour 2015: 3.etape”. Der er uddrag og interviews fra dagens etape. 21:30 TV Avisen. 21:55 Vores sommervejr. Kl. 22 ”Sommerhorisont: Galskab på koralrevet”. Nogle lande strides om nogle koralrev i det Sydkinesiske Hav, da der måske er olie der. Filippinerne har udstationeret en flok soldater på et gammelt skib ved revet. 22:25 ”Unge Morse”. Vi er i Oxford og året er 1966. Gaderne ligger øde hen, da England spiller kvartfinale ved fodbold VM. En ældre mand findes dræbt på et museum, stukket ihjel med en ceremoniel dolk. Efterforskningen fører Morse hen til en pigeskole, og et gammelt massemord.
TV2 sender kl. 20 ”Lærkevej”. Du kan atter følge beboerne på Lærkevej, hvor der er en del hemmeligheder. Katrine, Sune og Mathilde beslutter sig for at starte et cateringfirma, og de får deres første job af Elisabeth. 20:50 kan du se tredje del af den nye sæson af Broadchurch, hvor der er nye spor, mens andre kommer under pres. 21:45 Dit sommervejr. Kl. 22 Nyhederne og Sporten. 22:29 Regionerne. 22:40 den danske drama ”Applaus” med Paprika Steen og Michael Falch. Skuespilleren Thea har været på afvænning. Det har været en ren nedtur for hende. Hun blev skilt og afgav forældremyndigheden over sine to drenge. Nu vil hun prøve at vinde dem tilbage, og får overtalt eksmanden Christian til at give hende en chance.
DR2 sender 20:30 ”I følelsernes vold – lyst”. Vi følger nogle der lader sig styre af deres lyster, og det er løb og spil. Spil har kostet Kevin dyrt, da han spiller for lånte penge, det er for let at spille og låne penge. Det skulle forbydes at reklamere for spil og lån. Det er det samme som tobaksreklamer som for længst er forbudt.
DR3 sender 22:30 komediedramaet ”This Must Be the Place”, med Sean Penn, Frances McDormand og Judd Hirch. Den tidligere rockstjerne Cheyenne hat levet tilbagetrukket i de sidste 20 år i Irland. Han rejser tilbage til New York, da han hører at faderen er døende. Han far er besat af at finde en gammel nazist, der bor i USA, så den opgave påtager han sig.
20:50 har Zulu gensyn med ”Mrs. Doubtfire” med Robin Williams og Sally Field. Miranda vil skilles fra sin umulige mand Daniel. Hun får forældremyndigheden til de tre børn. Det har Daniel det skidt med, da han forguder børnene. Derfor forklæder han sig, for at have så meget tid som muligt med børnene. Det er stadig ikke let for mænd at få forældremyndigheden. Moderen skal være total umulig og på stoffer eller alkohol, for der er en minimal chance for at få børnene. Vi lever nu i en anden tid, hvor faderen og moderen deler og børneopgaverne. Det er dog ikke nået til de instanser der tager afgørelser i forældremyndighedssager.
Kanal 4 sender kl. 21 det romantiske drama ”Sommersby” med Richard Gere og Jodie Fosterefter at have været borte i 6 år, vender Jack tilbage til sit forfaldne gods og konen, men der er noget der ikke stemmer. For Jack er helt forandret, og det findes konen hurtigt ud af. Det kommer til en retssag, hvor der er ting der skal afgøres. En flot film, som kan anbefales.
Min TV dag slutter med to afsnit af Monk på Canal 9 fra kl. 22.
Nu er det frem med TV’et igen, for det er slut med det gode vejr, og vi må nøjes med 17 grader om dagen, men mon ikke der kommer flere gode dage hen over sommeren. Det gode ved det kolde vejr, er at jeg får lavet meget mere, og det er der brug for. Der er en del jeg er kommet bagefter med, men jeg når nok det hele ellers er det bare ærgerligt.
Kommentarer
Min TV dag 6-7 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>