Min TV dag 5-7
Heller ikke fodbold i dag, men inden længe kommer der rigeligt. Anden etape af Tour de France kan du se på TV2 fra kl. 13. Det er en flad etape på 166 km, og den går fra Utrecht til Zeeland. Den skal du ikke spilde din tid på. Du kan se den i uddrag senere på dagen. Du skal nemlig nyde det varme vejr.
18:30 TV Avisen med Sporten og Vejret. Kl. 19 er der gensyn med ”Den Store Bagedyst”, hvor du kan se kagegeniet Tobias i aktion, for han er utrolig dygtig, og ikke mindst kreativ. Kl. 20 ”Dyrenes verden”. I den vilde natur handler det om overlevelse, og om at formere sig. Helt fra små skal dyrene lære at overleve, for det er en farlig verden de lever i. Kl. 21 TV Avisen. 21:15 ”Aftentour 2015: 2. etape”. Her kan du se uddrag fra dagens etape, oh interview med nogle af rytterne, samt eksperternes mange vurderinger af rytternes form. Jeg ser ikke meget cykelløb mere, da sporten har skuffet mig. Meget kunne tyde på, at der ikke er mange rene ryttere. Derfor undre det mig, at Tour de France skal være så hårdt. Det er jo ikke mange der kan klare touren uden brug af ulovlige midler. 21:45 krimikomedien ”En sag for Cloth” med John Hannah. Han spiller politiinspektør Cloth, der er gået i druk efter konens mystiske død. Han skal sammen med sin nye makker efterforske en række blodige mord, der fører han omkring i en masse krimiserier.
TV2 sender kl. 20 ”Hvem vil være millionær?”, hvor temaet er singler. Kl. 21 kan du se actionfilmen ”G.I. Joe: Gengældelsen”, med Channing Tatum, Bruce Willis og Dwayne Johnson. Skurken Zartan indsættes som præsident i Det Hvide Hus, da terrororganisationen har infiltreret dette. Det medfører kaos, så kaptajn Dukes hold skal se at skabe orden, inden terroristernes grusomme planer fører ud i verden. Ikke en film der fik de bedste anmeldelser, og blandt publikum var man heller ikke enige om den. Det er en ok actionfilm, men meget guf er der ikke i den.
DR3 har kl. 21 gensyn med ”RoboCop”. Under et opgør med nogle gangstere, kommer betjenten Murphy slemt til skade. Han bliver genopbygget som halv robot og halvt menneske. Nu tager han kampen op mod de slemme forbrydere. 22:35 er der gensyn med ”Terminator” med Arnold. Nærmere præsentation er spild af tid, da mange kender denne film med over 30 år på bagen.
DR K har atter gensyn med ”Stegte grønne tomater” med Kathy Bates og Mary Stuart Masterson. Den aldrende Ninny fortæller sin niece historien om Idgie og Ruth, der har kæmpet med livet. De driver sammen en cafe, hvor man kan få stegte grønne tomater og stegeben.
Charlie har gensyn med ”Strisser på Samsø”. Torp er noget jaloux, da Ulla har besøg af hendes gamle kæreste. Torp mistænker også en familie for at vanrøgte deres børn, men den tror ikke mange på.
På Kanal 4 kan du se den romantiske komedie ”Confessions of a Shopaholic” med Isla Fisher. Hun spiller Rebecca, der er single og elsker at shoppe. Hun er ikke vild med at arbejde, men der er ingen vej udenom, for der skal penge til at shoppe. Det er en lidt tynd film, som man nemt kunnet have kommet lidt mere kød på. Der er mange kvinder er vilde med at shoppe. Det er ikke så meget det de køber der er det interessante, men selve oplevelsen af at finde noget man godt kan lide. Bagefter kan det indkøbet ligge på en hylde længe. Kritikkerne havde delte meninger om filmen. Der var to kvindelige anmeldere der kun gav den en stjerne, men det er sikkert fordi den rammer dem.
Min TV dag slutter med M*A*S*H aften/nat på Canal 9 fra kl. 23.
Atter en stort læs genudsendelser, men det gør ikke så meget da vi er ude det meste af aftenen, og derefter går i seng, da en ny dag truer. Det er måske den sidste varme dag i laang tid, for i den kommen uge er det på med de lange bukser igen. Dagen er for resten allerede aftaget med 11 minutter, så vi går mod mørke tider – trist.
Kommentarer
Min TV dag 5-7 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>