Min TV dag 6-3
Der er lidt fodbold, men ikke noget jeg gider se., så hellere…..
Se ”Disney sjov” på DR1 kl. 19. Det er en god og sjov start på weekenden, og desuden er latter meget sundt. I hverdagen er der ikke ret tit noget at grine af, da vi skal være seriøse=kedelige. Frem med lidt latter, så kommer man lettere gennem hverdagen. Kl. 20 skal jeg se X Factor. De unge skulle være noget så dygtige, men det mener jeg nu ikke, så det er på tide, at en af dem bliver sendt hjem. Kl. 21 TV Avisen. 21:15 Vores vejr, og nu kræver jeg rigtig forårsvejr. 21:25 ”X Factor – afgørelsen”. Nu bliver det afgjort, hvem der skal hjem, og det bør være en af de unge. Lina har kun en deltager tilbage, og kan risikere at stå uden, hvis hendes sidste bliver stemt ud. 21:50 den romantiske komedie ”Kærester” med Uma Thurman og Meryl Streep. Den 37årige Rafi er i terapi, som så mange er i den kaotiske storby New York. Hun kaster ud i et forhold til en ung kunstner, da det bifalder hendes psykolog, indtil hun finder ud af at det er hendes egen søn. 23:30 er der gensyn med action komedien ”Du skyder, jeg smiler” med Mel Gibson og Goldie Hawn. Rick var med til at sende en korrupt narkobetjent bag tremmer for 15 år siden. Rick fik en ny identitet, men en dag går den ikke længere, da han tilfældigt støder ind i en ungdomskæreste, som troede han var død. Samtidig bliver betjenten løsladt, og han har ikke glemt, hvem der sendte ham bag tremmer.
TV2 har gensyn med lidt film. Kl. 20 ”Oldboys” med Robert Hansen, Kristian Halken, Rasmus Bjerg og Laura Christensen. Oldboys spilleren Vagn bliver glemt på en tankstation af holdet, da de er på vej til en kamp i Sverige. Han bliver samlet op af roden John, der er i problemer. Undervejs samler de den nydelige Jeanne op. De har intet til fælles, men alligevel kommer de tæt på hinanden, og bagefter er intet som før. 21:45 ”James Bond: The Spy Who Loved Me” med Roger Moore. Den gale rigmand vil lægge verden øde, og skabe et samfund under vandets overflade. Bond må atter i aktion sammen med den nydelige russiske agent Anya. De er blandt andet oppe mod manden med stålgebisset – Jaws. 23:50 actionfilmen ”The Sum of all Fears” med Morgan Freeman og Ben Affleck. Da den russiske præsident dør, afløses han at en gut med en mystisk fortid. CIA chefen henter Ruslands eksperten Jack Ryan ind som rådgiver. Jack får nok at se til, da der forsvinder en a-bombe. Jack finder ud af, at bomben skal detoneres under Superbowl, hvor den amerikanske præsident er til stede. Formålet er at fremprovokere en krig mellem USA og Rusland.
DR2 sender kl 20 thrilleren ”The Debt – Hævnens omveje”, med Helen Mirren og Jesper Christensen. Rachel og to andre Mossad agenter, får i 1966 til opgave at pågribe den berygtede nazilæge Vogel. De vender tilbage til Israel som helte, da de påstår de har skudt den fæle læge. Rachel undrer sig 30 år senere, da en gut i Ukraine påstår han er Vogel. Rachel rejser derfor til Ukraine for at undersøge om det er sandt.
DR K sender 20:50 actiondramaet ”House of the Flying Daggers”. Vi er Kina, og året er 859. To politibetjente Jin og Leo, får til opgave at fange lederen af oprørsgruppe ”De flyvende knive”. Jin skal, forklædt som kriger, vinde den blinde kurtisane Meis tillid. Mei er den tidligere leders datter, og hun kan føre ham til oprørernes hovedkvarter. Planen virker, men de forelsker sig, og det var ikke lige med i planen.
På Charlie er der 21:45 gensyn med ”Inspektor Lynley – arven efter Joseph”. I en idyllisk engelsk landsby, findes præsten myrdet under mærkelige omstændigheder, da han er myrdet med skarntydesaft. Lynley bliver sat på sagen, men får ikke megen opbakning fra det lokale politi. Han finder ud af at præsten havde mange hemmeligheder.
Kanal 4 viser kl. 21 den romantisk komedie ”You’ve Got M@il” med Tom Hanks og Meg Ryan. I et chatroom på nettet mødes Joe og Kathleen, do ikke under deres rigtige navne. Stille og roligt falder de for hinanden. De har mødt hinanden i virkeligheden, men der er de konkurrenter. Hun har en hyggelig lille boghandel, mens Joe har en kæde af bogbikse. Begge har ellers kærester, men det bliver de ikke ved med at have.
Det ser ud som om TV2 ikke gider at sende kvalitet om fredagen, da den står på genudsendelser af film – lidt kedeligt, men de ved også godt, at der er mange der ser X Factor på DR1. Der er ellers gode film på DR2 og DR K, som helt bestemt er et kig værd. Krimien på Charlie er nu heller ikke dårlig. Der er da lidt godt at starte weekenden på, hvor der skulle komme lidt godt vejr, og det er på højeste tid. Det ville være rart at kunne komme ud, uden at have en masse tøj på.
Kommentarer
Min TV dag 6-3 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>