Min TV dag 5-1
Lidt fodbold er der da, men ikke noget jeg gider kigge på. Så hellere se håndbold på TV2 fra 19:10. De danske håndboldherrer varmer op til VM, og møder i Malmø Sverige. Sidst vi mødte Sverige i Malmø endte det med en dansk sejr på 27-24. Håber den danske træner er ved at styr på tropperne inden VM i Qatar.
18:30 TV Avisen med Sporten på DR1. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 er der gensyn med ”Sporløs”, hvor Iben skal til Bulgarien for at finde sin mor. 20:45 ”Forbrydelsen i virkeligheden”. Politiet er på bordel besøg, hvor de skal se om de ansatte har papirerne i orden. Hvis ikke kan der måske samles spor, som kan pege hen mod en bagmand. Der er nemlig mange prostituerede der arbejder for skumle bagmænd, som har lokket dem til Danmark. Pigerne troede de skulle udføre et andet stykke arbejde. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Horisont: Børn med våben”. Da jeg så overskriften, så tænkte jeg straks ”Afrika og børnesoldater”, men det var helt forkert. Det handler nemlig om børn i USA. Der mener nemlig mange forældre at de skal lære deres børn at skyde fra 5-6 års alderen, hvilket ofte har fatale konsekvenser. Nogle prøver at indføre regler mod børn og våben, men de er oppe mod en mægtig våbenlobby. I Texas tales der om at våbenlovgivningen skal liberaliseres – de er da helt væk fra vinduet i USA. Jo flere våben på markedet – jo mere bliver de brugt. 22:20 Sporten. 22:30 ”Lewis: Skudhuller”. Lewis er gået på pension, men lader sig lokke på arbejde, da han skal efterforske et mord sammen med sin gamle makker Hathaway, som nu er kommissær.
Der er håndbold på TV2 fra 19:10 til 21:05, afbrudt af Nyhederne 20:05. du kan se det danske sundhedsvæsen arbejde 21:05, ”Holder Danmark i live”. Det er nu på tale at man skal prioritere, hvem der eksempelvis skal opereres, hvilket er helt forkert. Menneskeliv skal ikke gøres op i kroner. Det kan ikke passe at en 91årig kvinde ikke kan få en operation. Vi skal ikke lade folk dø pga. af alder, heller ikke at en arbejdsløs heller ikke kan blive opereret, frem for en i arbejde. Der skal være fri adgang til vores sundhedssystem. Kl. 22 Nyhederne. 22:27 Regionerne. 22:40 Natholdet, hvor Anders har besøg af Niels Hausgaard. 23:15 ”I Get a lot 4”. Her tager kendte fusen på almindelige mennesker med skjult kamera.
DR2 sender 19:30 ”Javel, hr. statsminister”. Kl. 20 ”Dokumania: George Harrison – Living in the Material World”. Det er en musikdokumentar lavet af Scorsese, og med George Harrison. Vi ser dannelsen af Beatles med Harrisons øjne. Uenigheder i gruppen, og spirituelle rejser.
19:45 ”DR3 Dok: Internettets vidunderdreng”. Kun 26 år gammel år gammel dør Aaron Schwartz. Han var ellers et vidunderbarn, som kunne programmere inden han kom i skole. Senere udviklede han bl.a. RSS Feeds. Han blev anklaget for at have hentet en masse videnskabelige artikler. Der er lidt mystik omkring hans død. Officielt begik han selvmord. 22:30 det amerikanske drama ”Thirteen”, med Evan Rachel Wood, Nikki Reed og Holly Hunter. Den 13årige Tracy leger stadig med bamser og er flittig i skolen. Den er en ny verden der venter hende, da hun starter i Junior High School. Her bliver hun venner med den smukke og vilde Evie. Tracy træder nu ind i en verden med sex, drugs og rapserier.
Charlie sender 20:55 det tyske drama ”Krydstogtskibet – New England”. Kaptajn Paulsen sætter kursen mod New England. Ombord på ”MS Deutchland” er der en blandet flok med deres håb om drømme.
Zulu har kl. 21 gensyn med ”The Island”, med Ewan McGregor og Scarlett Johansson. Vi befinder os i fremtiden, hvor der er sket klimaændringer. Man bor derfor indendørs i beskyttede miljøer. De fleste drømmer om at blive udvalgt til at komme til øen, et sted der ikke er forurenet, men Lincoln finder ud af, at det helt bestemt ikke er et sted man skal ønske sig hen. Han stikker af sammen med Jordan, og de finder ud af den grufulde sandhed.
Det er atter ikke det vilde der er at byde på. Jeg tror jeg napper en gang håndbold, og senere står den helt sikkert på Lewis – han er nu god. Jeg håber og tror på de danske håndboldherrer kan gøre det noget bedre end kvinderne, men det skal der nu heller ikke ret meget til, for kvinderne spillede en gang elendig håndbold. Det var godt at de fik fyret træneren, for han har været uden visioner længe. Minder lidt om Morten Olsen, som også er løbet tør for ideer, og hører til i et andet århundrede.
Kommentarer
Min TV dag 5-1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>