Min TV dag 4-1
Der er atter masser af fodbold. Men ikke meget der er værd at spilde sin tid på. Der er to playoff kampe fra NFL.
18:30 TV Avisen med Sporten på DR1. Kl. 19 ”Sportsrevyen 2014”. Peter Møller kigger nærmere på sporten fra 2014, både fra ind og udland. Det er gået godt for Danmark i det fleste sportsgrene, men det ser ikke godt ud for fodbolden, hvor der trænger til fornyelse. Vi er ganske enkelt gået i stå. Det bliver nu rart at slippe af med Morten Olsen, så der kan blæse nye vinde ind over fodbolden. Kl. 20 ”Arvingerne II”. Emil har det hårdt i det thailandske fængsel. Gro er dog på vej med en redningsaktion. 21 Søndag, går i dybden med et aktuelt emne. 21:40 Sporten. 21:45 ”Camilla Läckbergs Havet giver, havet tager”. Den eller så søde og rare fotograf findes myrdet af Erica. Hun er med i efterforskningen af drabet, og det viser sig at fotografen nu ikke var særlig sød. 23:15 ”Kommissær Winter: Et yndigt land”. Tre mænd med indvandrerbaggrund findes dræbt med ansigtet skudt af i en forstad til Göteborg. Der går ikke længe inde Winter har endnu et mord at efterforske. Det er ikke nogen nem sag, da ingen tør at sige noget.
TV2 sender kl. 20 ”Toppen af poppen” med Lars H.U.G., Anna David, Erann DD, Dorthe Kollo, Jokeren og Schirley. Hun er aftenens hovedperson. Kl. 21 den danske thriller ”Skytten”, med Trine Dyrholm, Kim Bodnia og Nikolaj Lie Kaas. Det er en genindspilning af filmen med samme navn fra 1977. dengang handlede det om atomkraft. I den nye udgave om olieefterforskning ved Grønland. Den nyvlagte regering havde eller profileret sig på en grøn profil, men der laves en aftale med USA. Det får journalisten Mia færten af, og ruller sagen op på TV. Det inspirerer geofysikeren og skarpskytten Rasmus til at tage sagen i egen hånd. 22:35 anden del af ”Toppen af poppen”. 23:05 ”The American” med George Clooney og Violante Placido. Lejemorderen Jack har lige fuldført en opgave i Sverige, som endte mere voldsomt end forventet, så han stikker af til en lille italiensk by. Han påtænker at stoppe med sit uvæsen, men det er ikke så nemt. Hvis du har sat næsen op efter action, så vælg en anden film, for tempo er der ikke meget af. Det er en ganske god film.
På DR2 kan du fra kl. 21 se to afsnit af ”Bankerot”. Dion og Thomas skal nu starte på en frisk, da restauranten er brændt ned. I andet afsnit skal de finde ud af hvem der er far til Niklas, og så er der noget med en kup.
DR3 sender kl. 21 ”My Life Without Me”. Ann på 23 bor sammen med sin mand Don, og deres to børn, i en husvogn i Anns mors have. Ann får at vide, at hun har kræft, og kun har 2 måneder tilbage at leve i. Jeg fatter ikke de læger der sætter tid på, hvor længe man har tilbage at leve. Min svoger fik sin dødsdom for 20 år siden, og da havde han et år tilbage, men holdt noget længere. Psyken er kraftig hos mennesker, hvis man får at vide at der kun er to måneder tilbage, så lever man sikkert ikke meget mere. Man skulle hellere gå ud fra devisen – så længe der er liv er der håb. Tilbage til filmen. Ann fortæller det ikke til nogen at hun er syg, men begynder i al hemmelighed at forberede sin familie på et liv uden hende. Hun skal derfor i gang med at finde en anden kone til Don, indtale fødselsdagshilsner til børnene og finde sig en elsker, da Don er den eneste mand hun har kysset.
På Kanal 4 kan du se komedien ”Management” med Jennifer Aniston, Steve Zahn og Woody Harrelson. Mike arbejder på sine forældres motel i Arizona, og er ikke den store stræber. Han forelsker sig i Sue, som indlogerer sig på motellet. Hun har lidt større ambitioner, så mon de to kan finde sammen?
Det bliver nok atter DR1 vi skal sove til. Der er ”Arvingerne II”, som er en ganske fornuftig serie, og så er der svensk krimi, og de plejer jo også at være ganske gode. Er ellers ikke så glad for svenskerne, da de er helt væk fra vinduet. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde, da jeg hørte at svenskerne nu er ude efter Disneys juleshow. Årsagen er at der ikke er nok kvindelige figurer med, så derfor skal det ikke vises. De er da skrupskøre, og skal se at tage sig sammen. Håber ikke at vi danskere går i samme retning.
Kommentarer
Min TV dag 4-1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>