Min TV dag 21-5
I dag er der ikke fodbold, så må vi håbe på noget godt TV.
18:30 TV Avisen og Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 kan du se ”Danmarks skønneste sommerhus – Sydsjælland”. Der skal atter udvælges et fedt sommerhus. Det er da helt sikkert dejligt at have et sommerhus, men hvor meget får man det lige brugt? Ellers skal man til at leje det ud, og det kræver også en del. 20:30 TV Avisen, da der jo kommer ESC kl. 21, og det taler vi ikke mere om, da Danmark ikke faldt i østmafiaens smag, så det gider jeg ikke se. Kl. 23 Fodboldmagasinet, hvor du kan se mål fra Superligaen. 23:20 Sherlock Holmes. Han skal denne gang efterforske en sag om en myrdet kontorist. Han havde nogle planer om ubåde på sig – nu mangler de tre vigtigste.
På TV2 kan du kl. 20 se ”På røven i Nakskov”. Vi følger atter nogle mennesker i Nakskov, og det er i de nederste sociale lag. Husk nu på at det er instrueret virkelighed. 20:55 Station 2. Der kigges nærmere på et ekstrem voldtægtssag. Den anklagede er tidligere dømt for voldtægt. Nu kræver anklageren forvaring, hvilket er en streng straf, men måske fair nok, hvis han ellers er skyldig. Vi har af og til lidt for travlt medat dømme folk på forhånd. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:29 Regionerne. 22:45 dokumentaren ”Fanget af Cleveland kidnapperen”. Det er utroligt at det lykkes Ariel Castro at holde tre kvinder indespærret i 10 år, og det midt i et beboelseskvarter i Cleveland. Han blev idømt livsvarigt fængsel, han begik selvmord i september 2013, en måned efter dommen.
DR2 sender kl. 20 ”Debatten”, hvor Clement atter har kloge mennesker og politikkere i studiet. Kl. 21 kan du se ”Detektor” med Thomas Buch-Andersen. Han skal undersøge om de tal og fakta holder vand, som vi dagligt fordres med. 21:30 ”Islamisk Stat – verdens rigeste terrorgruppe”. Der kigges lidt nærmere på, hvordan gruppen er blevet så rige. Et eller andet sted er pengene kommet fra, og mange ved det sikkert, men tør ikke sige det højt.
Monte Carlo på DR3 kl. 22. Der er thriller komedie 22:30 med Liam Neeson og Sandra Bullock. De spiller politimanden Charlie og sygeplejersken Judy i ”Gun Shy”. Charlie er undercover i en slem narkobande. Det er ikke første gang han har en sådan opgave, men denne gang har han det ikke så godt med opgaven. Det går dog bedre, efter han har mødt den skønne Judy.
DR K sender 21:30 ”Mit liv som Geisha”, med Zhang Ziyi og Ken Watanabe. Vi er i Japan, og året er 1929. den 9årige Chiyo bliver solgt til et geisha hus. Hun skal i første omgang være stuepige. Hun bliver senere en af de mest eftertragtede geishaer, men hun begår en fejl – hun forelsker sig, og det er der ikke plads til i hendes liv. En film der kan anefales.
Der er sødsuppe på Charlie 20:50. Der kan du se ”Danielle Steel – Tana”. Tana bøvler med lidt problemer. hun har ikke det bedste forhold til sin mor, der har et forhold til en gift mand. tane begår den samme fejl som sin mor, og indleder et forhold til vennens Harrys far, men dropper det. Hun indleder et forhold til en gift mand. Alligevel tror jeg på en happy end.
Min TV dag slutter med de sædvanlige to afsnit af den glimrende krimi Monk. Den kan du se på Canal 9 fra kl. 22.
Det er min store DR2 dg, hvis jeg ellers får lov, for der kommer melodi Grand prix på DR1, men det gider jeg ikke se. Ærgerligt, når der går politik i en sangkonkurrence, men der er efterhånden politik i alt. Jeg fatter ikke at dr er så meget virak om en gang metervare pop, for andet er det ikke. Spid af penge og min dyrebare tid – livet er for kort til ESC.
Kommentarer
Min TV dag 21-5 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>