Dagens fodbold 21-5
Dagens fodbold kigger nærmere på de 4 kampe fra Superligaens 30. runde.
Dagens fodbold begynder i Randers, hvor der er lokalopgør mod Hobro. Mon ikke der kommer en del tilskuere, hvis ellers vejret arter sig. Randers kæmper for at holde trit med Brøndby, og så skal de være mere effektive end i 1-1 kampen mod SønderjyskE. De ligger nummer fire med 45 point – tre point efter Brøndby. På Hjemmebane er Randers nogenlunde med 25 point og en score på 19-11. Formen i Randers kunne være bedre, da de kun har hentet 9 point og scoret 9 mål i de sidste 6 kampe. Randers skal vinde, men får det svært. I deres sidste kamp, havde de problemer mod et defensivt indstillet hold. Håber de har lært noget. Hobro har 39 point på 6. pladsen, og kan med en sejr overhale AaB, der jo tabte til FCK med 1-0. Jeg håber dog ikke Hobro vinder, for dem er jeg ikke glade for. Træner Jonas har lagt en anelse mere på spillet, men det er stadigvæk for defensivt, og det gider jeg ikke kigge på. Randers kan trøste sig med at Hobro ikke er ret gode på udebane. De har nemlig kun hentet 16 point, og scoret 16 mål. Formen i de sidste seks kampe kunne være bedre med 8 point, og 6 scorede mål. Jeg håber på et nederlag til Hobro – så kan de lære det. Randers har vundet sæsonens to første kampe med 2-1 og 1-0. Oddsene peger da også på Randers med bedste odds på 1,50, uafgjort 4,20, og bedste på Hobro er 7,70. Det skulle ikke undre mig om Hobro tager det ene point med hjem. Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 18.
Vi tager videre til Slagelse, hvor de kommende mestre er på besøg. FCV kæmper en brav kamp for at overleve i Superligaen, men jeg tror ikke det lykkes for dem at overleve. De har fem point op til SønderjyskE og 6 til Esbjerg. De skal dog møde begge mandskaber i de sidste kampe, og Silkeborg. FCM tror jeg ikke de tager point fra. Et point ville være super. FCV har en skade, og det er Akharaz, mens FCM har Duncan, Larsen, Bak og Dahlin ude. Sparv har været slem, og er i karantæne. Der er ikke så meget at skrive om til denne kamp, da alle regner med en FCM sejr. De har da også vundet sæsonens to første opgør, men ikke uden besvære. De er endt 1-0 og 2-1. FCV spiller ikke dårligt, men er pokkers uskarpe. Bedste odds på FCV er 4,25, uafgjort 3,70, mens bedste på FCM er 1,85, hvilket er rimelige odds. Jeg satser en tier på FCM. Kampen kan du se på Canal 9 fra kl. 18.
Så er det Brøndby mod FCN. Brøndby har spillet rimeligt stabilt her i foråret, selv når Agger ikke er med, mens FCN har haft en slingrekurs – de virker trætte og uden gnist. Brøndby er på vej mod bronze, mens FCN er på vej mod bunden, og kan i teorien rykke ned, men den tror jeg ikke på, for så skal FCV vinde resten af deres kampe, og det gør de ikke. Hjemme er Brøndby gode med 31 point og en score på 23-7, mens FCN er elendige ude med 13 point og en score på 10-17 – fyyy. Brøndby har hentet 13 point i de sidste 6 kampe og en score på 10-2. FCN har hentet 3 point og en score på 4-11 – endnu mere fyyyyyy. Brøndby henter sikkert deres medalje, mens FCN henter en ny træner, for ham den islandske gut er ikke ret god. Elmander er tilbage hos BIF, og Nørgaard er ude med karantæne. Begge hold har hentet en sejr, men jeg har mest fidus til BIF. Bedste odds på Brøndby er 1,57, uafgjort 4,10, og bedste på FCN er 6,50. Kampen kan ses på 3+ fra kl. 20.
I dagens sidste kamp, er der dømt drama, for den er mellem Esbjerg og SønderjyskE. Esbjerg ligger nummer 9 med 34 point, og sønderjyderne ligger nummer 10 med 33 point. Ingen af de to hold kan tåle et nederlag – specielt ikke SønderjyskE, der har FCV, FCK og FCM tilbage. Esbjerg mangler AaB, FCV og BIF, det ser heller ikke for let ud. Så kampen ender sikkert uafgjort, da det bliver en nervøs og taktisk affære. Hjemme er Esbjerg ikke gode med 19 point og en score på 21-17, mens SønderjyskE er gode ude med 20 point og en score på 18-18. Esbjerg har hentet 7 point i de sidste 6 kampe og en score på 10-10 – sønderjyderne 4 point og en score på 5-9. Begge hold har lidt skader, men sådan er det jo, her sidst på sæsonen. Sæsonens to første kampe er endt uden vinder, men ellers har jeg mest fidus til Esbjerg, mens der ikke er meget fis i sønderjyderne. Bedste odds på Esbjerg er 2,05, uafgjort 3,60 og største på SønderjyskE er 3,90. Uafgjort er helt bestemt et sandsynligt resultat at spille på. Canal 8 viser kampen fra kl. 20.
Du må vente til på søndag med Superliga bold, men der kommer lidt udenlandske kampe, men ikke de mest spændende. Der er dog lidt at sove til, efter pinsefrokosten.
Kommentarer
Dagens fodbold 21-5 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>